I dag bor der kun 11 jøder i Egypten. I Libyen bor der ingen. De kristne risikerer at blive den næste religiøse gruppe i Mellemøsten, som forsvinder, siger den konservative folketingskandidat Naser Khader.
”Så vil verden blive et fattigere sted,” siger han.
På baggrund af Venstres udmelding om, at en borgerlig regering skal have forfulgte kristne skrevet ind i regeringsgrundlaget, foreslår Naser Khader på religion.dk, at Danmark skal oprette en særlig afdeling eller kontor for forfulgte minoriteter.
Han peger på, at et land som Norge har afsat ressourcer til at bekæmpe forfølgelse af religiøse mindretal på den måde.
Han mener også, at italesættelsen af forfølgelserne på officielt plan skal styrkes fra dansk side.
”Hver gang vi mødes officielt med statsledere for eksempel i Mellemøsten, skal vi tage forfølgelse af religiøse mindretal op. Jeg har siddet i Udenrigspolitisk Nævn i otte år, og hver gang der tales om forfølgelserne, bliver det pakket ind i vat, eller det bliver ikke nævnt, når Danmark er på officielle besøg rundtom i verden. Regimernes ledere tror ikke, at vi ved, at der sker forfølgelser i deres land, og at vi i virkeligheden ikke er optaget af det, men det skal vi vise dem, at vi er, ved at tale om det og understrege, at det er noget, vi er meget optaget af,” siger Naser Khader.
Enhedslistens Christian Juhl kan godt se fornuften i forslaget.
”Det er en god idé med en kapacitet i Udenrigsministeriet, som arbejder med mindretalsrettigheder, og som fremover også kan have fokus på den fundamentale ret til at have en religion eller sige nej til at skulle have en bestemt religion. Det er fornuftigt at integrere forfulgte religiøse mindretal i hele menneskerettighedsområdet. Det er også en god idé at etablere et større fokus, for vi har set, at forfølgelse af religiøse mindretal spiller en stor rolle de steder, hvor der er krise eller krig, især i Mellemøsten. Det er også klart, at vi skal adressere problemet konkret over for de regimer, der tillader forfølgelserne. Endelig kan det komme på tale at omlægge eller trække vores økonomiske støtte fra lande, som undertrykker mindretal, men det skal vurderes fra sag til sag,” siger han.
De Radikales udenrigsordfører, Zenia Stampe, mener ikke, at man bør kigge særligt på religiøse tilhørsforhold blandt forfulgte. Hun går ud fra, at forfulgte kristne har samme beskyttelseskrav som alle andre.
Hun tror dog på, at den nuværende regering allerede er på sagen.
”Jeg går stærkt ud fra, at vores regering i forvejen har en målrettet indsats til at hjælpe alle forfulgte, om så de er kristne eller ej. Om det hjælper at lave en særlig afdeling i Udenrigsministeriet, skal jeg ikke kunne sige,” siger Zenia Stampe.
Udenrigsordfører Mette Bock fra Liberal Alliance har før tilkendegivet, at hun ikke mener, at forfulgte kristne minoriteter skal nævnes særskilt. Hun vil heller ikke lægge sig fast på en særlig afdeling i Udenrigsministeriet, men overlader den vurdering til ministeriets departementschef.
Kristendemokraternes partileder, Stig Grenov, er meget glad for Khaders idé.
”Det er helt fantastisk, og jeg er fuldstændig enig. Jeg bakker fuldt ud op om det, og jeg er så glad for, at der så tæt på valget er politikere, der kommer i tanke om, at der er noget, der hedder forfulgte kristne. Jeg kan så tvivle lidt, eftersom jeg er blevet angrebet af samme partiers andre kandidater inden valgkampen, hvor flere Venstre-folk var fuldstændig uforstående over for problemet. Men overordnet set er det meget glædeligt, og jeg vil sørge for at holde dem til ilden, når vi kommer i Folketinget,” siger Stig Grenov.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Venstres Esben Lunde Larsen eller Søren Pind, som begge har været optaget af, at en dansk regering i højere grad skal fokusere på forfulgte kristne.