Kierkegaard får svar fra folkekirken på 158 år gammel kritik

Kirkeministeren og flere biskopper forsvarer folkekirken imod 158 år gammel kritik fra Søren Kierkegaard

"I de præster, jeg har mødt, kan jeg ikke genkende Søren Kierkegaards billede af præster som mennesker, der ikke interesserer sig for, hvad sand kristendom er," siger kirkeminister Manu Sareen (R)
"I de præster, jeg har mødt, kan jeg ikke genkende Søren Kierkegaards billede af præster som mennesker, der ikke interesserer sig for, hvad sand kristendom er," siger kirkeminister Manu Sareen (R). Foto: NF.

Eet besværger jeg Dig for Gud i Himlens Skyld og ved Alt hvad helligt er: flye Præsterne, flye dem, disse Afskyelige, hvis Næringsvei er at forhindre Dig i endog blot at blive opmærksom paa, hvad sand Christendom er, og derved at forvandle Dig, omtaaget af Galimathias og Sandsebedrag, til hvad de forstaae ved en sand Christen, et betalende Medlem af Statskirke, Folkekirke o.D. Flye dem.

Det var et kraftfuldt angreb, filosoffen Søren Kierkegaard i sit dødsår, 1855, satte ind på kirken i sit flyveblad, Øieblikket, og i adskillige avisartikler. Skønt han var svagelig og syg, tordnede han mod kirken.

LÆS OGSÅ: Hvordan har Kierkegaard påvirket dit liv?

Hans dundertale har haft betydning for folkekirken og dens selvforståelse siden. Folkekirken tog ikke officielt til genmæle dengang, men i anledning af Kierkegaards 200-års fødselsdag var der i går arrangeret prædikener og debatmøder landet over, som skulle give Kierkegaard et svar.

Også kirkeminister Manu Sareen (R) var med på legen og gik går aftes på prædikestolen i Løgumkloster efter at have overladt læsningen af dagens bibeltekst til en teolog.

Jeg er ikke præst. Og min opgave er ikke at holde en prædiken, lagde han ud med at sige.

Men han tog så straks præsterne i forsvar over for Kierkegaards angreb på dem for at være Løgne-Præster og Legioner af næringsdrivende Gavtyve.

LÆS OGSÅ: Ærøboere tager Kierkegaard til sig

I de præster, jeg har mødt, kan jeg ikke genkende Søren Kierkegaards billede af præster som mennesker, der ikke interesserer sig for, hvad sand kristendom er. Jeg kan ikke genkende billedet af præster, der bare er interesserede i, at flest muligt skal kalde sig kristne og være medlemmer af folkekirken, så der er sikkerhed for, at præsten også kan få sin løn næste måned.

Tværtimod, pointerede han, arbejder mange præster i dag hårdt for at lave aktiviteter, der har med kristendom at gøre på andre tidspunkter end den traditionelle søndagsgudstjeneste:

Der er vist nok nogle rundt om i folkekirken, som synes, at den slags er noget pjat, og at det ikke har meget at gøre med rigtig forkyndelse af sand kristendom. Det har de selvfølgelig lov til at mene, sagde han.

Sluttelig kom han ind på forholdet mellem stat og kirke. Et spørgsmål, som har været dominerende i Sareens tid som kirkeminister, og som Kierkegaard også problematiserede.

Det synspunkt, at forbindelsen til staten er til skade for kirken og kristendommen i Danmark, er jeg heller ikke enig i, sagde kirkeministeren, hvis parti, De Radikale, netop har besluttet fortsat at arbejde for en adskillelse af stat og kirke.

LÆS OGSÅ: Søren Kierkegaard og Potts sygdom

Jeg vil tværtimod hævde, at forbindelsen mellem folkekirken og staten netop er med til at sikre, at enhver præst i folkekirken har meget stor frihed og uafhængighed til at forkynde kristendommen, sådan som han eller hun forstår den.

Initiativet med at give Kierkegaard svar på tiltale kommer fra fødselsdagsarrangørerne Kierkegaard2013 og Eberhard Harbsmeier, rektor ved Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster. Oprindeligt havde arrangørerne lagt op til, at landets biskopper skulle svare Kierkegaard direkte i en prædiken. Men de af landets 10 biskopper, der havde sagt ja til at være med, valgte alle at vente med at debattere kritikken, til de var trådt ned fra prædikestolen.

Således var der i går debatmøder i Lolland-Falsters, Viborg og Roskilde Stifter. Det planlagte Kierkegaard-møde i Haderslev måtte aflyses.

Selvom Karsten Nissen, biskop over Viborg Stift, ikke mener, et svar til Kierkegaard hører hjemme på prædikestolen, vil han alligevel godt give sit syn på filosoffens kritik til Kristeligt Dagblad.

På den ene side kan man ikke rigtig svare ham. Hans anliggende er jo netop, at vi skal følge Det Nye Testamentes kristendom, og det anliggende må enhver jo bøje sig for. Det er jo det, vi prøver på bare på en helt anden måde, end han ville have os til.

Men jeg savner også et menighedsbegreb, en fællesskabsforståelse og en forståelse af de kirkelige sakramenter dåb og nadver.

Karsten Nissen mener, at Kierkegaard, sandsynligvis mod sin vilje, bærer et ansvar for, at den danske folkekirke klarer sig så godt trods alt.

Han har givet vores kirke en vaccination imod den ateistiske propagandas kirkekritik, som har fået vind i sejlene i for eksempel Norge og Sverige. Alt det, de siger, sagde han allerede dengang, og det har skærpet folkekirkens modstandskraft, siger han.