Det er efterhånden mere end 100 år siden, at de første kinesiske indvandrere slog sig ned i Danmark. Men landets første organiserede kinesiske menighed samledes først for 10 år siden i frikirken Den Kinesiske Kirke i København. For to år siden blev kirken godkendt af den danske stat som trossamfund.
Historien om forholdet mellem danske og kinesiske kristne er lang. Men nu har den kinesiske menighed i Danmark for alvor etableret sig, efter at forskellige danskere gennem årene har holdt gudstjenester for kinesere, blandt andet i Trinitatis Kirke i København.
Den kinesiske kirke har lejet sig ind hos Luthersk Mission på Amager, og her er der gudstjeneste hver søndag samt sociale arrangementer. Kirken har omkring 70 medlemmer, men der er ofte op til 80 kinesere til søndagens gudstjeneste, oplyser kirkens leder, Peter Lam, der også arbejder som forsker i en dansk virksomhed inden for sundhedspleje.
Han kom til Danmark i 2000 efter at have boet i London i en årrække som barn af en indvandrerfamilie fra Hongkong. Han blev døbt i England.
”Nu er vi etableret som kirke med egen ledelse, men jeg tror, at dette kun er den første kinesiske kirke i Danmark. Andre vil følge efter, for der kommer hele tiden flere kristne kinesere i Danmark,” siger Peter Lam.
Den kinesiske kirke består især af unge kinesere, som kommer til Danmark for at studere, eller kinesere med en højere uddannelse, som arbejder i Danmark.
Han mener, at der er plads til flere kinesiske kirker, særligt i København, hvor der bor omkring 5000 kinesere. Men også Odense kunne være hjemsted for en kinesisk kirke, mener Peter Lam.
”Vi har god kontakt med de kinesere, som kommer til Danmark for at studere eller for at arbejde, og kan tilbyde dem at komme i vores fællesskab. Men vi vil også gerne i kontakt med de omkring 10.000 kinesere, som bor over hele Danmark, men som måske ikke kender til den kinesiske kirkes eksistens,” siger Peter Lam.
Da han hørte, at der ikke fandtes en kirke for kristne kinesere i Danmark, gik han selv i gang.
I 2006 blev den kinesiske menighed etableret som en frikirke, og siden er der døbt mellem 5 og 10 kinesere hvert år.
”En stor del af de unge kinesere, som kommer til Danmark, kender ikke kristendommen hjemme fra Kina. Mange får vi kontakt med, og mange bliver døbt, så de på den måde tager kristendommen med tilbage til Kina,” siger Peter Lam.
Peter Lam anslår, at der er mellem 200 og 500 kristne kinesere i Danmark, herunder medlemmerne af den københavnske kirke, som jævnligt går i en dansk kirke. Men han vurderer, at der er en del flere kulturkristne kinesere, som er døbt eller kalder sig kristne, men ikke har en fast tilknytning til en kirke.
”Efterhånden er der kommet kristne kinesere i Danmark i to generationer. Men den kinesiske befolkningsgruppe er meget indbyrdes forskellig. Mange kinesiske børn bliver født i familier, som ikke har noget forhold til kristendommen, og derfor får børnene heller ikke en dåbsoplæring, sådan som mange danske børn gør,” siger Peter Lam.
Efter den kinesiske kirketradition tilhører menigheden ikke en bestemt kirkelig retning, men definerer sig blot som protestantisk og evangelisk (modsat katolsk), sådan som mange af hjemlandets kirker også gør det.
De kinesiske kristne har under opbygningen af den kinesiske kirke i København blandt andet fået hjælp af børnene til de i sin tid hjemvendte danske kinamissionærer og mange Kina-engagerede enkeltpersoner. I begyndelsen var Baptistkirken i Danmark ansvarlig for den kinesiske menighed over for myndighederne, inden den blev selvstændig.
Igennem hele processen har der fra de danske hjælperes side været et ønske om, at den nye kinesiske kirke skulle have et bestemt kirkeligt retningspræg, underforstået luthersk, fordi danskere gennem årene har arrangeret gudstjenester i folkekirken for kinesere.
Blandt andet var Trinitatis Kirke ramme for gudstjenester og andre arrangementer for kinesere og danskere med sognepræst og tidligere Taiwan-missionær Jørgen Reebirk Hansen i spidsen. Senere begyndte tidligere missionær i Taiwan Ingrid Yeh Olsen et arbejde for kinesiske flygtninge.
En af dem, der var med til at løbe den kinesiske kirke i gang, var sognepræst i Hasseris i Aalborg Jens Dam-meyer, som har lært kinesisk gennem missionærophold i Taiwan og har været præst ved nogle af den kinesiske kirkes gudstjenester.
”Vi var flere, som helst havde set, at menigheden var fortsat som luthersk. Men det var ikke muligt. Vi måtte acceptere, at den leder, vi kunne få, havde en anden konfession, og at det kom til at præge kirken efterfølgende. Men det er da en af de solide, etniske menigheder, vi har i Danmark, og jeg tror, at forudsætningen for, at den kan overleve, er, at den er under en selvstændig, kinesisk ledelse,” siger Jens Dammeyer.
Sognepræst Peter Buch var med til at etablere den kinesiske frikirke for 10 år siden.
”Menigheden har haft en stille og rolig vækst gennem cirka 10 år. Jeg tror, at kirken nu har slået rod med en stabil medlemsskare, stabil gudstjenestedeltagelse og mange dåb i Danmark. Konceptet med en kinesisk ikke-konfessionel protestantisk kirke, som er selvstændig og kinesisk ledet, er det helt rigtige, og derfor tror jeg ikke, at den bare vil forsvinde igen, men blive en stærk medspiller i det fremtidige kirkeliv,” siger Peter Buch.