Kirke er også for ateister

Nu invitereres alle ikke-troende til fejring af glæden ved livet under navnet Kirke for Ateister. Det viser, hvor svært det er at være ateist, mener teolog

”Jeg har valgt ordet kirke som et direkte modspil, fordi det giver en reference til noget, alle kender. Meningen med initiativet er at give os ikke-troende den samme positive oplevelse, som mange har haft ved et bryllup eller en begravelse. Mennesker har oplevet inspiration og forbundethed til noget større," siger Alexander Kjerulf, der er grundlægger af den ateistiske kirke.
”Jeg har valgt ordet kirke som et direkte modspil, fordi det giver en reference til noget, alle kender. Meningen med initiativet er at give os ikke-troende den samme positive oplevelse, som mange har haft ved et bryllup eller en begravelse. Mennesker har oplevet inspiration og forbundethed til noget større," siger Alexander Kjerulf, der er grundlægger af den ateistiske kirke. Foto: Christian Lindgren.

”Inspiration, fællesskab og begejstring for alle os, som ikke rigtig tror på noget.”

Det er ordene, man møder, når man slår op på hjemmesiden ”Kirke for Ateister”. Det er det seneste eksempel på, at ikke-troende eller ateister går i offensiven med deres holdninger.

Senest var det ateisternes buskampagne for at få danskerne til at melde sig ud af folkekirken.

I søndags holdt den ateistiske kirke sin første samling med deltagelse af 40 glade mennesker. Det oplyser Alexander Kjerulf, grundlægger af Arbejdsglæde nu ApS, et konsulentfirma, der, som ordet antyder, hjælper virksomheder med at skabe arbejdsglæde blandt medarbejderne. Nu vil han også sprede glæde blandt mennesker, som ikke er religiøse, men gerne vil samles for at fejre for eksempel livet.

”Jeg har valgt ordet kirke som et direkte modspil, fordi det giver en reference til noget, alle kender. Meningen med initiativet er at give os ikke-troende den samme positive oplevelse, som mange har haft ved et bryllup eller en begravelse. Mennesker har oplevet inspiration og forbundethed til noget større. På samme måde har vi ikke-troende brug for et sted, hvor vi kan forholde os til de store spørgsmål i livet, som for eksempel hvad er det gode liv, hvad er rigtigt og forkert, hvad er godt og ondt, og hvorfor er jeg her,” siger Alexander Kjerulf.

Under samlingen i søndags blev der sunget ”Brug dit hjerte som telefon”, som skuespillerne Steen Rasmussen og Michael Wikke har skrevet teksten til, ligesom forfatter og videnskabsjournalist Tor Nørretranders talte over temaet ”At tro på hinanden”.

”På samme måde vil vi ændre kirkens bøn til meditation over, hvad vi er glade for i livet. Den bedste bøn er det, vi takker for. I det hele taget vil vi stjæle elementer med arme og ben fra alle religioner, hvis de har en positiv virkning. Jeg kender ikke faste steder i Danmark, hvor ikke-troende kan mødes og opleve den samme opløftende energi og fælles identitet, som man kan opleve i en kirke,” siger Alexander Kjerulf, der læste i Bibelen indtil efter konfirmationen, hvor han tabte troen. Det er dog ikke mere end et par år siden, at han stoppede med at betale kirkeskat.

Han har fået en del inspiration til de sekulære arrangementer fra Sunday Assembly (på dansk: Søndagssamling) i London.

To engelske komikere fandt ud af, at de havde lyst til at være med til noget, der ligner det, der foregår i en kirke, bare helt sekulært, for at fejre og markere, at livet skal leves fuldt ud. Det første møde blev holdt i 2013, og nu er der 70 Sunday Assemblies i otte forskellige lande.

Kirke for Ateister har ikke noget med Ateistisk Selskab at gøre. Men formanden for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, er positiv over for nyskabelsen, selvom han ikke selv ville kalde et samlingssted for kirke.

For teolog og lektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck er spørgsmålet, om initiativet er en erstatning for noget religiøst.

”I dette tilfælde vil tiltaget være inden for kristendommens egen kult, hvor man gerne vil have del i nogle af de religiøse oplevelser, men uden at høre om Gud. Lidt et forsøg på at blæse og have mel i munden. Det er i så fald psykologisk og sociologisk interessant og viser, hvor svært det er at være ateist. Ateismen er en svær metier, som forfatteren Albert Camus sagde.”

”For det er svært konsekvent at være ateist, ikke at hengive sig til noget, fejre og lovprise i fællesskab. Men det er let at mødes, når man er glad og vil fejre livet. Så kan man spørge, hvad de ikke-troende vil gøre, når livet er hårdt. På den måde ser det ud til at være et overfladisk fænomen, for det vil for eksempel være svært at lave kirke for ateister i et u-land, hvor man er vant til, at tilværelsen er krig, sygdom og død,” siger Lars Sandbeck, der er medforfatter til ”Gudløse hjerner”, en bog, der gjorde op med den aggressive nyateisme.

Han peger på , at begrebet ”kirke” i vores kulturkreds har udviklet sig til noget, der ikke bare er en tilfældig forsamling af mennesker, der fejrer et eller andet.

”Det har udviklet sig til et kristent, teologisk begreb, der handler om, at kirken er Kristi legeme. Menigheden forsamles omkring evangeliet, forkyndelsen og nadverelementerne, som er en måde, hvorpå Gud er til stede direkte iblandt os. Det er samværet med Gud, der er vores kirkebegreb. Det er der, hvor vi har fået løfte om at høre vor egen Herre tale til os. Set i det perspektiv er kirke for ateister en lodret selvmodsigelse,” siger Lars Sandbeck, som på den baggrund vurderer, at projektet kommunikativt bliver ret meget op ad bakke.