Kirke inviterer imam til at tale ved pinsegudstjeneste

Der er et voksende publikum, for eksempel de stadig flere danske konvertitter, der ikke kan bruge en tyrkisk eller somalisk hjemstavnsforening til noget, siger imam Abdul Wahid Pedersen. -- Foto: Leif Tuxen.

I Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København har sognepræst Louise Britze Kijne, med provstens og menighedsrådets velsignelse, inviteret imam Abdul Wahid Pedersen (billedet) til at tale over temaet fred. Foto: Leif Tuxen

ARKIVFOTO af Gabrielle Giffords-- Gabrielle Gifford har nu fået ok fra lægerne til at være med, når hendes mand Mark Kelly på fredag skal sendes ud i rummet med rumfærgen Endeavour. (Foto: Jim HARRISON/SCANPIX DANMARK 2011)

I Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København har sognepræst Louise Britze Kijne, med provstens og menighedsrådets velsignelse, inviteret imam Abdul Wahid Pedersen (billedet) til at tale under temaet fred. Foto: Andreas Beck Denmark / Scanpix

Tværreligiøse gudstjenester

I forlængelse af DRs nytårsgudstjeneste i Christianskirken i København 2012 talte en imam, en rabbiner og en buddhistisk nonne.

Muslimer blev inviteret til nadver under en gudstjeneste arrangeret af missionsselskabet Danmission i Helligåndskirken i København i 2012.

Lundehus Kirke i København har flere gange inviteret medlemmerne af Imam Ali-moskeen til gudstjeneste eller foredrag. Blandt andet har en imam fra moskéen under en gudstjeneste i 2012 talt fra prædikestolen om Jesu betydning for muslimer

relevante temaer

Sognepræst har bedt en muslim om at tale umiddelbart efter gudstjenestens udgangsbøn anden pinsedag. En provokation, mener teolog

Selvom pinsen er en fejring af kirkens fødselsdag, kan man sagtens bede en muslim om at tale til menigheden under den kristne højtid.

Det er holdningen i Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København, hvor sognepræst Louise Britze Kijne med provstens og menighedsrådets velsignelse har inviteret imam Abdul Wahid Pedersen til at tale under temaet fred. Det sker i forbindelse med en formiddagsgudstjeneste anden pinsedag, som foregår i kirkens have.

LÆS OGSÅ:
Er islam og kristendom fælles om det dobbelte kærlighedsbud?

Planen var først, at imamen skulle tale under selve gudstjenesten. Men ved nærmere eftertanke har præst og imam besluttet at lægge talen umiddelbart efter gudstjenesten, fortæller sognepræst Louise Britze Kijne.

Det er ikke vores mening at være kontroversielle, og man kan nemt påkalde sig ballade, som forplumrer formålet. Så vi har besluttet, at hans tale ligger lige efter udgangsbønnen, og bagefter vil der være et stykke musik. Jeg skal selv prædike under selve gudstjenesten, siger Louise Britze Kijne.

Muslimer tror ikke på Helligånden, som ifølge Bibelen er Guds ånd, der efter Jesu himmelfart møder disciplene og giver dem kraft til at grundlægge den kristne kirke.

Men det er ikke noget problem, mener Louise Britze Kijne.

Bibelens pinseberetning viser, at vi er åndsvæsener, og at vi derfor kan forstå hinanden og dele troen på at være skabt i Guds billede på tværs af sprog og kultur, der ellers kan skille os ad. Det er vigtigt, at vi får vist, at vi som kristne og muslimer kan stå skulder ved skulder og tale over et fredstema. Det skal siges højt. Især i det her kvarter, der i offentligheden mest er kendt for bandekrige og andre problemer, siger hun og tilføjer, at valget faldt på Abdul Wahid Pedersen, fordi han er en god repræsentant for muslimer i lokalmiljøet.

Men kirken kunne ikke have valgt en værre dag at invitere en imam indenfor, lyder kritikken fra retsteolog, ph.d. og tidligere sognepræst Kristine Garde.

Jeg anerkender ikke præstens begrundelse for at lade imamen tale i umiddelbar forlængelse af en pinsegudstjeneste. Problemet er, at præsten reelt gør gudstjenesten til et led i en integrationspolitik i en højtid, der markerer den kristne kirkes fødselsdag uden Helligåndens komme på pinsedag ville der ikke være nogen kristen kirke. At lade en imam tale lige præcis på denne dag er på grænsen til at være en provokation, siger hun og tilføjer:

Som folkekirkepræst skal man svinge pinseflaget for troen på den treenige Gud, ikke kun en tro på at være skabt i Guds billede, som sognepræsten opererer med.

Ifølge Kristine Garde er det i det hele taget problematisk at lade en imam tale umiddelbart efter en kristen gudstjeneste, da den handler om at høre evangeliet om Jesus Kristus og lovprise Gud for hans frelsesgerning gennem Jesu død og opstandelse.

Det gælder også anden pinsedag. En imam, som hylder en helt anden religion, kan derfor ikke tale i forlængelse af selve gudstjenesten, uden at der sås tvivl om dens væsen. Derimod kunne imamen tale i kirkens tilstødende lokaler, så menigheden ikke var det mindste i tvivl om, hvorvidt imamens tale var en del af gudstjenesten, siger Kristine Garde.

Hverken biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen eller provst i Nørrebro Provsti Gert Blak Mogensen kan dog se et problem.

Biskoppen kalder gudstjenesten for et rigtig fint og imødekommende initiativ, mens provsten siger:

Det er fint, at der eksperimenteres med sådan en gudstjeneste på højmessens plads. Imamen skal tale om fred efter gudstjenesten, så det er ikke tilfældet, at der skal prædikes islam.

Imam Abdul Wahid Pedersen ved endnu ikke, hvad han vil tale om i forbindelse med gudstjenesten. Det vigtigste for ham er, at religiøse frontfigurer i et religiøst blandet område som Nørrebro signalerer fællesskab og samhørighed.

Vi skal vise, at vi sagtens kan træde ind i hinandens hus og sige forsonende ord. Som kristne og muslimer har vi ikke religionen tilfælles, men vi har troen og længslen efter Gud til fælles. Vi tror på den samme Gud, men på forskellig måde, siger han.

Han har intet problem med at tale i en kirke:

En præst kunne også sagtens tale i en moské ved en lejlighed. Det ser jeg ikke noget kontroversielt i.

Kirkeminister Manu Sareen (R) vil ikke blande sig i, hvem en præst inviterer til at tale efter en gudstjeneste:

Hvor grænserne går i den forbindelse, overlader jeg trygt til folkekirken selv at afgøre, siger Manu Sareen.

Tobias Stern Johansen

Tobias Stern Johansen (f. 1978) har læst journalistik på Roskilde Universitet og retorik på Københavns Universitet og blev i 2009 cand.comm. i journalistik. Fra 2009 til 2014 arbejdede han som journalist på Kristeligt Dagblads kirke og tro-redaktion, og fra 2014 har han arbejdet på avisens internetredaktion.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

STYRK DIT BARNS KARAKTER - et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse

kr. 249,00 Køb

TILGIVELSENS BOG

kr. 249,00 Køb

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

The Act of Killing - dokumentarfilm

kr. 210,00 Køb

Oplev kulturbegivenhed i Ribe

kr. 1.875,00 Køb

Bachs mesterværker

kr. 699,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.