Er der plads til både dannelse og faglig viden i den danske folkeskole?
Det spørgsmål var i fokus, da omkring 100 mennesker i midten af april var samlet i Rådhussalen i Frederiksværk til debatmødet ”Hvad skal vi med skolen?”. Her blev betydningen af folkeskolens voksende fokus på målstyring og tests diskuteret, og flere deltagere delte deres frustration og bekymring for, at det store fokus på faglighed kan gøre skolen for smal.
Bekymringerne faldt godt i hak med de tanker, der findes i Folkekirkens Skoletjeneste i Frederiksværk Provsti, der var medarrangør af mødet, siger leder Mette Berndsen.
”Fra skoletjenesterne hører jeg den samme bekymring, som kom til udtryk på debatmødet. Vi byder i dag ind med tværfaglige projekter til skolen, hvor der altid er et dannelsesaspekt som ramme om et religionsfagligt forløb – ofte med kreative og æstetiske læreprocesser og en filosofisk tilgang. Men hvis der kommer for stort fokus på mål og tests, kan der blive mindre plads til den fordybelse, vi tilbyder,” siger Mette Berndsen, som nu ser frem til yderligere dialog med lærere, forældre og skolepædagoger.
”Der er plantet noget, vi kan bygge videre på, og vi har planlagt et evalueringsmøde snart, hvor vi drøfter, hvordan dialogen kan fortsætte, og hvad et opfølgende arrangement i efteråret skal indeholde.”
Debatten i Frederiksværk er et ud af mange lokale møder og konferencer om dannelse, som i denne tid finder sted rundtomkring i landet i forbindelse med et større dannelsessamarbejde mellem Danmarks Lærerforening, folkekirken og foreningen Skole og Forældre.
I cirka halvdelen af landets lærerkredse er forskellige initiativer til at fortsætte dialogen om dannelse i folkeskolen i gang, og det sker på vidt forskellige måder, siger talsmand for Folkekirkens Skoletjeneste John Rydahl, som selv har deltaget i flere møder.
”Håbet er i første omgang, at vi skal have flere til at interessere sig for problemstillingen og til at overveje, om vi sammen kan give skolen et tvist i retning af at lade dannelse komme mere i spil. Hvorvidt det bliver konkret undervisning eller noget, der skal implementeres i hele skoleverdenen, er ikke til at sige endnu,” siger han og tilføjer, at der i forbindelse med samarbejdet netop er lanceret en ny hjemmeside til erfaringsudveksling, og at emnet også vil blive diskuteret på folkemødet på Bornholm.
I Viborg Stift har man valgt at vende processen om. Her kommer man fra kirkens side først med helt konkrete eksempler på, hvordan dannelse kan inddrages i folkeskolen, hvorefter der næste år vil blive holdt en større konference. Det konkrete eksempel bliver en dannelsesoplevelse, som spiller sammen med reformationsjubilæet næste år.
En lokal musiker vil tage rundt på skoler og præsentere sin reformationsrenæssancerock, der sætter gamle salmer ind i et nyt tonesprog, som unge er fortrolige med. Under koncerten inddrages små fortællinger, så der både indgår historie, kristendom og musik i oplevelsen, siger teologisk stiftskonsulent Henning Kjær Thomsen.
”Det er vores forsøg på at vise, hvad skolen skal være mere opmærksom på, hvordan vi kan tale om dannelse, og hvordan det kan implementeres i undervisningen. Generelt er vores tanke, at det afføder både læring og dannelse, hvis man sender de unge ud for at besøge fagmiljøer og møde engagerede mennesker. Skolerne kan med fordel arbejde med at få eleverne ud af dagligdagens komfortzone,” siger han.
Fra de kirkelige aktører lyder det dog, at processen kan blive lang, før der kommer noget konkret ud af samarbejdet. Men resultatet behøver heller ikke være nye konkrete tiltag, siger biskop i Ribe Stift, Elof Westergaard, som selv netop har deltaget i en lokal debataften om dannelse i Esbjerg.
Et mål kan ifølge ham også være at få dannelsen ind i samtalen mellem forældre og lærere.
”Det vil være herligt, hvis udkommet af dannelsesarbejdet i sidste ende bliver, at man for eksempel til forældremøder ikke som det første taler om læreplaner, og hvad man skal nå, men giver sig tid til at få talt om skolens formål og skolens bidrag til elevernes dannelse. Jeg mener, at det er vigtigt for skolens elever, at de får forståelse for både det lokale, det nationale og globale samt det historiske og sans for mangfoldighed og fællesskab.”