Kirke og stat vil hænge sammen mange år frem

Den danske stat har ikke nogen religion, som det ofte hævdes. Til gengæld understøtter staten en særlig trosretning. Men Grundloven er så fleksibel, at der er plads til meget forskellige styreformer som kirkeråd, stiftsråd og politiker-ledelse

Grundloven er så fleksibel, at der er plads til meget forskellige styreformer som kirkeråd, stiftsråd og politiker-ledelse, skriver Kurt E. Larsen i Kirkeanalysen.
Grundloven er så fleksibel, at der er plads til meget forskellige styreformer som kirkeråd, stiftsråd og politiker-ledelse, skriver Kurt E. Larsen i Kirkeanalysen. Foto: Niels Åge Skovbo Denmark.

Der er fløjet mange bolde gennem luften i den sidste tid vedrørende folkekirkens forhold.

Selskab for Kirkeret fremsatte først et forslag om en kirkeforfatning. Så skrev den nye regering i sit regeringsgrundlag, at man vil nedsætte et udvalg, som skulle komme med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken med en klar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold. Endelig vil regeringen nu nedsætte en kommission for at forberede en helt ny grundlov.

Lad os prøve at bevare overblikket ved at se på folkekirkens nuværende forhold. Danmark er ikke et kristent land som Norge. I den norske grundlov hedder det, at den evangelisk-lutherske religion forbliver statens offentlige religion. I Danmark har staten ingen religion. Staten har et militært forsvar, men staten har ingen religion og driver ingen kirke. Den evangelisk-lutherske kirke i Danmark er ikke nogen statsinstitution på linje med militæret. Vi har ingen statskirke.

Grundlovsfædrene introducerede derimod begrebet folkekirke, idet de gik ud fra, at de fleste danskere også i fremtiden ville vælge at tilhøre denne kirke. Det fik de ret i, for endnu 162 år efter er det stadig 80 procent af danskerne, som tilhører folkekirken.

Som folkekirke har den evangelisk-lutherske kirke en særlig status. Den understøttes af staten, ifølge Grundlovens paragraf fire. Hvad der ligger heri, har skiftet gennem tiderne. Indtil 1975 understøttedes folkekirken ved, at staten drev en skole, hvor kristendomsundervisning havde karakter af dåbsoplæring. I dag understøtter staten folkekirken blandt andet ved sin helligdagslovgivning og ved et beskedent tilskud på finansloven.

Folkekirken er ikke et statsligt væsen, og netop derfor kan folkekirken styres på forskellige måder. Folkekirkens ydre forhold kan styres fra politikerne og Kirkeministeriet, sådan som det har været tilfældet siden 1849. Der er dog ikke noget i vejen for, at magten lægges ud til menighedsråd, stiftskontorer og stiftsudvalg, sådan som det er sket i stigende grad i de senere år.

Der vil derfor heller ikke være noget i vejen for, at flere af folkekirkens ydre anliggender blev flyttet over til et valgt kirkeligt råd. Det er, hvad Selskab for Kirkeret og regeringsgrundlaget lægger op til. Dette betyder altså på ingen måde, at folkekirken nedlægges. Faktisk lægger Grundloven selv op til, at der kommer et sådant selvstyre for folkekirken, idet paragraf 66 siger: Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.

Inden for den nuværende grundlovs rammer kan forholdet mellem stat og kirke udmærket have forskellig skikkelse. Hvis grundlovsforslaget af 1939 ikke var blevet forkastet ved folkeafstemning, ville biskopperne i dag have haft en grundlovsfæstet indflydelse på kirkens indre anliggender. På den måde er Grundloven af 1849 fremtidssikret.

Politiske kræfter vil nu have ændret Grundloven, blandt andet for at få menneskerettighederne ind og få ajourført Grundlovens ord om kongens magt. SF vil dog gå langt videre og også ændre på Grundlovens paragraffer om religion og folkekirke. SF vil have en grundlov, der sikrer lige vilkår for forskellige trossamfund, og vil have at Gud og kongehus skrives ud af Grundloven.

Med det medlemstal, folkekirken har, og med den respekt, vores kongehus nyder i befolkningen, vil det være helt urealistisk at få en sådan grundlovsændring gennemført.

En grundlov kan erfaringsmæssigt kun ændres med stor folkelig støtte og bred politisk opbakning. I blå blok vil man slet ikke ændre på Grundloven. Derfor er der ingen grund til at forvente nogen ny grundlov.

Folkekirken vil altså bestå, også i mange år frem. Det er den politiske realitet, som venner og fjender af folkekirkeordningen må forholde sig til.

Inden for den nuværende grundlovs rammer er der dog god plads til at give folkekirken mere selvstyre. Der er også plads til at forbedre forholdene for andre trossamfund selvom Højesteret allerede har afvist, at den danske folkekirkeordning skulle være diskriminerende.

kirke@k.dk

Kurt E Larsen er lektor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet