I mange år har det været en folkelig talemåde i Gladsaxe ved København, at de lokale bygninger ikke må være mere end 100 år gamle, før de skal de fjernes.
I overensstemmelse med den vending rev bulldozere onsdag aften Gammel Bagsværd Kirke fra 1906 ned. Det skete for at gøre plads til det nye lejlighedsbyggeri Bagsværdlund. Siden 1976 har Bagsværd skole anvendt kirken til blandt andet musik og teater, og det ærgrer borgeren Peter Franklin Würtz, at den bevaringsværdige bygning skal rives ned. Derfor kastede han sig ind i en redningsaktion i august i år, og han fik opbakning fra Gladsaxe Lokalhistoriske Forening og en række andre borgere.
”Bagsværd består efterhånden kun af store, mastodontiske bygninger, indkøbscentre og en kønsløs hovedgade. Gammel Bagsværd Kirke er noget af det eneste, der er tilbage fra landsbytiden, og det er en styrke for Bagsværd Hovedgades kulturelle profil og aktivitet.”
I 2013 udskød byrådet i Gladsaxe Kommune, som Bagsværd ligger i, beslutningen om, hvorvidt kirken skulle bevares, til der var fundet en køber af grunden. Men i udbudsmaterialet indgik det ikke, at der var en risiko for, at bygningen skulle bevares, når der var fundet en køber.
Det stillede kommunen i en problematisk situation. Køberen af grunden, udviklingsselskabet Calum, kunne nemlig kræve erstatning eller en lavere pris, hvis byrådet fastholdt en bevarelse af kirken.
Peter Franklin Würtz mener, at ønsket om højeste pris holdt byrådspolitikerne fra at kæmpe for en bevarelse, og det ser han som et udtryk for, at kulturarven bliver nedprioriteret i området.
”Jeg synes, det er et problem, at kommunen ikke føler sig forpligtet til at kæmpe for byens kulturarv og undlader at se på, hvordan kommercielle aktører kan bidrage med nytænkning og dermed bevare vigtig kulturarv for eftertiden,” mener Peter Franklin Würtz.
Lokal bygningskultur undervurderes generelt i administrative beslutninger, mener Peter Hee, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
”Bygninger er den del af kulturarven, vi støder på oftest, og de spiller en stor rolle i hverdagen, når de ligger midt i lokalsamfundet. Bagsværd Kirke repræsenterer den periode, som den er bygget i, og kan derfor spille en stor rolle for byens historie og identitet.”
”Der er en tendens til, at økonomien spiller en større rolle end kulturarven i kommunerne. Flere steder i landet ser man eksempler på, at bevaringsværdige bygninger, som er dyre at vedligeholde, bliver revet ned. Der bliver ikke tænkt kreativt, for bygninger kan sagtens skifte funktion, og det gælder også Gammel Bagsværd Kirke, er jeg sikker på,” siger Peter Hee.
I Gladsaxe Kommune oplyser chefkonsulent i Byrådssekretariatet, Birgitte Riber Hald, at politikerne i Gladsaxe har været opmærksomme på bygningen:
”Der er tale om et almindeligt byhus, som er bygget om, så det i en periode kunne fungere som midlertidig kirke. Derfor er det ikke vurderet til at have høj bevaringsværdi. Det lokale menighedsråd mente ikke, der var grund til at bevare bygningen, og heller ikke stiftsøvrigheden gjorde indsigelser. Derfor ønskede man ikke fra politisk hold at stille krav til en kommende køber om, at bygningen skulle bevares.”