Kirke splittet om salg af altertavle

Udsigten til en fortjeneste på mellem 15 og 20 millioner kroner var for fristende for bestyrelsen i en kirke i London. De har nu fået godkendt, at de kan sælge en altertavle malet af den kendte kunstner Benjamin West i 1776

En kirke i London har fået godkendt, at de kan sælge en altertavle malet af den kendte kunstner Benjamin West i 1776
En kirke i London har fået godkendt, at de kan sælge en altertavle malet af den kendte kunstner Benjamin West i 1776.

Altertavlen blev doneret til den engelske barok-kirke St. Stephen Walbrook, som er tegnet af en af de helt store engelske arkitekter, Christopher Wren. Han stod bag genopbygningen, efter den oprindelige kirke var gået til under den store brand i London i 1666.
Kirken mangler penge til renovering, og altertavlen har ikke været i kirken siden 1987, hvor et nyt alter i marmor udført af Henry Moore blev taget i brug.
SE OGSÅ:Billedserie: Ni historiske skildringer af Jesus på korset
Alligevel har det planlagte salg udløst protester. Det svarer til at sælge arvesølvet, mener Church Buildings Society, kirkefond for hele Church of England, der frygter for konsekvenserne.Det vil danne præcedens, så andre kirker rundt om i landet, som er finansielt mindre robuste end St. Stephen Walbrook, kan blive fristet til at sælge deres kulturskatte for en hurtig gevinst, advarer fonden i en udtalelse.Trods protesterne har et tribunal under biskoppen af London har erklæret, at det vil være fuldt lovligt at sælge maleriet, som viser troende med liget af Sankt Stefan, der regnes for den første kristne martyr. Tribunalets dommer Nigel Seed argumenterer i sin afgørelse for at tillade salget.Ved at blive udstillet på Museum of Fine Arts i Boston vil billedet blive set og værdsat af flere, fastslår han ifølge avisen Daily Telegraph.Modstanderne af salget overvejer at appellere afgørelsen. Før salget kan gennemføres, skal der også udstedes en eksporttilladelse på grund af værkets historiske betydning. Køberen er en anonym fond, som vil udlåne maleriet til amerikanske Museum of Fine Arts i Boston.