Kirke vil ikke registrere nyfødte for staten

Som det første anerkendte trossamfund vil baptisterne frasige sig retten til at føre kirkebøger. Vi vil hellere bruge kræfterne på kirkelivet, siger kirken

"Vi har færre og færre baptistpræster til at føre kirkebøgerne, der efter de gældende regler skal have en ordineret præst som ansvarlig," siger formand for Baptistkirken Mogens Andersen.
"Vi har færre og færre baptistpræster til at føre kirkebøgerne, der efter de gældende regler skal have en ordineret præst som ansvarlig," siger formand for Baptistkirken Mogens Andersen. Foto: Arkivfoto.

Det er aldrig sket før i dansk historie, at et anerkendt kirkesamfund har afleveret sine kirkebøger og bedt om at slippe for at føre dem. Baptisterne er nu som det første trossamfund i Danmark gået i forhandlinger med myndighederne for at stoppe med at registrere deres medlemmers fødsler, bryllupper og begravelser en opgave og et privilegium, de fik i 1952, da de fik kongens underskrift på, at de nu var et anerkendt trossamfund.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Kirker bliver diskrimineret

Vi har færre og færre baptistpræster til at føre kirkebøgerne, der efter de gældende regler skal have en ordineret præst som ansvarlig, siger formand for Baptistkirken Mogens Andersen.

Derfor kan vi frygte, at vi ikke gør arbejdet godt nok. Så i stedet for at bruge kræfter på at registrere oplysninger, som føres helt parallelt i folkekirkens kirkebøger, vil vi hellere koncentrere os om kirkelivet og at bygge menigheder, siger han.

Dermed er en lang debat i Baptistkirken blandt de omkring 5400 medlemmer måske ved vejs ende. Der har altid været knyttet mange forskellige følelser til kirkebøgerne blandt baptister, siger Lone Møller Hansen, generalsekretær i Baptistkirken.

Der var engang, hvor vi som baptister anså tildelingen af retten til at føre kirkebøger på lige fod med folkekirken som en stor anerkendelse fra stat og samfund. I dag mener vi principielt, at registreringen af danskernes fødsler, bryllupper og begravelser hører hjemme hos neutrale, civile myndigheder som for eksempel kommunerne. Vores frasigelse af kirkebøgerne skal ikke i første række ses som en protest mod sammenblandingen af stat og kirke. Men kan vores skridt være med til at skubbe på for en adskillelse på dette område, er vi da meget tilfredse, siger Lone Møller Hanssen.

Der eksisterer ikke regler for aflevering af ministerialbøgerne, som kirkebøgerne hedder med en neutral betegnelse, fordi der ikke er fortilfælde blandt de 11 anerkendte trossamfund, og dermed ingen regler i dansk lovgivning. Alle trossamfund, som har fået statens blå stempel efter 1969 har fået betegnelsen godkendte trossamfund, men retten til at føre kirkebøger fulgte ikke med.

Det er Ankestyrelsens familieafdeling, som behandler Baptistkirkens anmodning. Her siger specialkonsulent Merethe Johansen:

Det er korrekt, at Ankestyrelsen har modtaget en sådan henvendelse fra Baptistkirken. Det er Ankestyrelsen bekendt første gang, der skal tages stilling til en anmodning om frasigelse af en af de rettigheder, som et anerkendt trossamfund har opnået i forbindelse med anerkendelsen ved kongelig resolution for eksempel retten til at kunne føre kirkebøger og udskrive attester. Disse rettigheder har de senere godkendte trossamfund ikke. Anmodningen er for tiden under overvejelse, hvorfor jeg ikke kan oplyse mere, siger hun.

Mosaisk Troessamfund var blandt de første tre trossamfund, som i 1682 blev anerkendt med kongens underskrift. Her er der ikke planer om at gøre som baptisterne.

Vi bruger vores ministerialbøger hver dag. Vi har dem 80 år tilbage, for der er hele tiden danskere, som ønsker at søge tilbage i de jødiske slægter for at finde svar på, om de er jøder eller ikke. Det kan være børnebørn eller oldebørn, som mener, at de har et jødisk navn eller har jødiske oldeforældre, som er indvandret, og derfor ønsker at få fastslået deres eventuelle jødiske identitet, siger Bent Lexner, der oplyser, at med omkring 2300 medlemmer af Mosaisk Troessamfund er der ikke det store arbejde med at registrere medlemmernes grundoplysninger som fødsler, vielser og begravelser.