Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) har kastet sig over kirkepolitikken. Udtrykket er ikke malplaceret i forhold til den ellers s besindige radikale politiker: Han er selv lidt overrasket over sit nye kirkelige engagement. Og det er store brd, Helveg Petersen slr op: grundlovsn-dringer, synode og kirkeforfatning.
Det er ikke, fordi Det Radikale Venstre har tradition for en veldefineret kirkepolitik. Partiet har aldrig nedfldet en kirkepolitisk dagsorden punkt for punkt, men har som s mange andre partier slingret lidt fra sag til sag.
De radikales holdning til, hvordan den folkekirkelige ordning skal indrettes, gr p kryds og tvrs i partiet. Lige fra en landsmdevedtagelse sidste r, som vil arbejde for at skille stat og kirke, til Niels Helveg Petersens nske om at lsne p bndene mellem folkekirken og staten.
- Nr et flertal stemte for en sdan udtalelse p landsmdet sidste r, s ved alle jo godt, at en skilsmisse krver en grundlovsndring. Og som det ser ud i jeblikket, er der ikke politisk flertal for det. Men jeg synes ikke, at det er godt nok bare at konstatere det. Bde den flj i Det Radikale Venstre, som gr ind for en adskillelse, og den anden flj, som jeg tilhrer, som vil give kirken mere selvstndighed, m udarbejde en egentlig kirkeforfatning. Den skal kunne tilgodese en kirke, som selv nsker mere selvstyre og bestemmelse over egne anliggender, siger Niels Helveg Petersen.
Der kan godt vre fremtid i forslaget, selvom grundlovsndringer nok ikke kommer p dagsordenen i en rum tid. Der er ikke politisk flertal for at ndre p de nuvrende grundlovsparagraffer.
En forfatning for folkekirken krver ikke en grundlovsndring. Den vil blot krve en opfyldelse af en af de nuvrende grundlovsparagraffer om folkekirken, nemlig paragraf 66, som aldrig har fet den lovede udformning om en kirkelig forfatning. (Paragraf 66 i Grundloven lyder: Folkekirkens forfatning ordnes ved lov, red.)
En simpel flertalsafgrelse i Folketinget vil vre nok til at give folkekirken selvstyre i forhold til staten og sin egen ledelse. Kirken skal vre herre i eget hus, som Niels Helveg Petersen udstrykker det.
Han har tidligere sagt, at der i dag er s meget uklarhed mellem biskopper og Kirkeministeriet - mellem kirke og stat - at problemet ikke lses uden mere folkekirkeligt selvstyre.
- Indtil for nylig var kirkepolitik en noget svnig forestilling med et enkelt eller slet ingen lovforslag i en valgperiode. Det er yderst positivt, at der nu er opstet en fornyet kirkepolitisk debat om folkekirkens forhold, og at kirkepolitik for alvor er kommet p dagsordenen, siger Niels Helveg Petersen.
Han eget parti er her ingen undtagelse.
- Det har vret den almindelige holdning i mange r i store dele af Det Radikale Venstre, at folkekirkens forhold skulle man ikke rre ved. Der skulle vre fred med de hellige, som det er blevet sagt. Men det har ndret sig, ogs for mit eget vedkommende. Jeg har fet jnene op for, hvor skrbelig den folkekirkelige ordning egentlig er, og hvor let den bliver slet ud af kurs. Det raffinerede og velordnede anarki bliver hurtigt overbelastet, har det vist sig. Ordningen er afhngig af, at alle aktrer har forstelse for spillereglerne. Hvis det kikser, s afslrer systemets svagheder sig, siger Niels Helveg Petersen.
De synlige svagheder har gjort, at de traditionelt grundtvigske radikale har skiftet hest: Fra at vre tilhngere af en flad folkekirkelig struktur til nsket om en form for folkevalgt kirkeligt demokrati. Kirkeforsamlinger i folkekirkens 10 stifter eller en national landskirkeforsamling, er blandt flere og flere blevet en vision frem for for en aversion.
De folkekirkeligt aktive skal have lov at bestemme meget mere over deres egen kirke - p medlemmernes vegne.
- Det har ogs frt til en diskussion i radikale kredse om en kirkeforfatning - og den er endnu ikke ikke afklaret - der kan skabe strre frihed for kirken. Jeg er p det seneste blevet tilhnger af at tage lfteparagraffen om en kirkeforfatning - at folkekirkens forhold ordnes ved lov - alvorligt, siger Niels Helveg Petersen.
Selvom der ikke er politisk flertal for at ndre p Grundloven, s er Niels Helveg Petersen glad for, at der er nedsat et grundlovsudvalg i Folketinget.
- Vi har nu vedtaget, at der skal arbejdes med de ting. Der skal gennemfres forskellige temadrftelser, og Folkekirken vil ogs komme op. At vi fr udvalget, synes jeg, er et betydeligt fremskridt, selvom der vil g ganske lang tid, fr en ny kirkeforfatning i udvalget ville kunne se dagens lys, siger Niels Helveg Petersen.
- Man kan kalde mine formuleringer i mit forslag til Grundloven for et kompromis. Det frigr folkekirken fra staten, og den bliver mere frikirke end statskirke. Men man kapper ikke forbindelsen mellem stat og kirke. Jeg tror, at der er et folkeligt nske i dag om, at man ikke skal kappe de bnd, og det synes jeg, at vi skal respektere, siger Niels Helveg Petersen, som peger p, at diskussionen om Grundloven ogs fr betydning for kirkepolitikken i Det Radikale Venstre.
Hans hb er, at det kan betyde en formulering af den egentlige kirkeforfatning.