Kirkelig autoritet kan skjule sexmisbrug

Børn kan opleve deres anklager mod præsten som et oprør mod Gud, hvis de afslører seksuelt misbrug i autoritære kirkekredse, vurderer iagttagere i kølvandet på mistanke om seksuelle krænkelser i østjysk frikirke

”Seksuelle overgreb foregår alle steder i samfundet, og der er ikke rigtig nogen steder, der går ram forbi på det her område i samfundet. Men udfordringen ved for eksempel de lukkede religiøse miljøer er, at de kan være gode til at fastholde hemmeligheden,” siger Kuno Sørensen, der er psykolog i Red Barnet. Modelfoto
”Seksuelle overgreb foregår alle steder i samfundet, og der er ikke rigtig nogen steder, der går ram forbi på det her område i samfundet. Men udfordringen ved for eksempel de lukkede religiøse miljøer er, at de kan være gode til at fastholde hemmeligheden,” siger Kuno Sørensen, der er psykolog i Red Barnet. Modelfoto.

En aktuel sag om en jysk frikirke, der er blevet lukket på grund af mistanke om mulige seksuelle overgreb, hører til sjældenhederne. En af årsagerne til det kan være, at det er sværere at få kirkelige misbrugssager frem i lyset, fordi børn vanskeligt kan sætte sig op imod religiøse autoriteter, mener en række iagttagere.

Som daværende generalsekretær i Luthersk Mission offentliggjorde Jens Ole Christensen i 2006 en sag om angiveligt seksuelt misbrug af børn. Overgrebene foregik på foreningens tidligere børnehjem, Børnehjemmet Solgården, i Tarm i 1949-1976.

I dag er Jens Ole Christensen sognepræst i Fredens-Nazaret Kirker i København. Men når han tænker tilbage på sagen om det vestjyske børnehjem, er hans forståelse, at disse sager handler om autoritet og magt, når der er alvorlig strid mellem en voksen og et barn. Og så spiller forholdet til Gud også en rolle.

”Jeg tror, vi må se i øjnene, at der kan gå gudsforgiftning i det på den måde, at kritiserer man kirken, kritiserer man også Gud. Det kan gøre det svært at stå frem, fordi man kan opleve, at hvis man bliver uvenner med præsten, bliver man også uvenner med Gud,” siger han.

Psykolog i Red Barnet Kuno Sørensen vurderer, at det kan være svært for ofre i små og lukkede miljøer og grupperinger at stå frem.

”Seksuelle overgreb foregår alle steder i samfundet, og der er ikke rigtig nogen steder, der går ram forbi på det her område i samfundet. Men udfordringen ved for eksempel de lukkede religiøse miljøer er, at de kan være gode til at fastholde hemmeligheden,” siger Kuno Sørensen og vurderer, at det kan være en af årsagerne til, at de sjældent hører om sådanne sager i Red Barnet. Samtidig er præsterne en stor autoritet i børnenes liv, som det kan være vanskeligt at lægge sig ud med.

”For børnene er det præsten, der er overhovedet, og som definerer, hvordan man skal forstå og fortolke religion. Selvom børnene oplever, at det, den voksne gør, er forkert, kan det være svært at sætte sig op imod den autoritet, som de selv og måske også deres forældre er tæt på,” siger Kuno Sørensen og understreger, at der er mange ting på spil for børnene herunder også samhørigheden og fællesskabet med menigheden.

Netop i menigheder med stærk autoritetsstruktur kan man opleve, at man holder kritikken for sig selv, lyder vurderingen fra Peter Lodberg, professor mso ved teologi på Aarhus Universitet, for man ønsker ikke at give kirken eller kristendommen et troværdighedsproblem.

”I menigheder, hvor præsten prædiker et stærkt gudsbillede og nærmest bliver et forbillede for Gud, er opgøret med præsten svært at tage, fordi man samtidig skal gøre op med hele sin egen gudsforståelse,” siger Peter Lodberg, der som eksempel nævner den katolske kirke, hvor man var bange for at gøre op med en hierarkisk ledelse, da misbrugsskandalerne rullede i USA.

Hvis man vil sikre en større åbenhed i disse sager, bør man derfor ifølge Peter Lodberg begynde med at se på teologien.

”Det bedste værn er et ikke-autoritært gudsbillede og en ikke-autoritær opfattelse af, hvad den kristne tro går ud på. Og derfor begynder det ved selve kulturen og den teologi, der præger menigheden,” siger Peter Lodberg.