Kirkelig højrefløj opretter alternativ ledelse i protest mod nyt ritual

I protest mod otte biskoppers udformning af vielsesritualet for homoseksuelle har 43 præster tilsluttet sig en ny vejleder- og tilsynsordning. Det kan blive kirkesplittende, advarer lektor

Det nye vielsesritual risikerer måske at splitte den danske folkekirke.
Det nye vielsesritual risikerer måske at splitte den danske folkekirke. . Foto: Arkivfoto.

Otte af landets ti biskopper har med det nye vielsesritual for homoseksuelle svigtet kirken, og derfor skal der oprettes et alternativ til folkekirkens nuværende ledelse. Sådan lyder det fra 43 præster.

De har tilsluttet sig et nyt initiativ fra Evangelisk Luthersk Netværk, der på lørdag udvider deres eksisterende vejlednings- og tilsynsordning med en såkaldt pastoral vejleder som protest mod vielsesritualet.

LÆS OGSÅ: Teologisk kritik af nyt ritual

Rektor på Dansk Bibel Institut og hjælpepræst i Emdrup Kirke Børge Haahr Andersen bliver manden, der skal stå i spidsen for ordningen, der dog ikke skal afløse de nuværende biskoppers tilsyn, understreger formand for Evangelisk Luthersk Netværk Henrik Højlund.

Vi opfordrer vores medlemmer til at respektere og efterleve det lederskab, de står under i kirken, men samtidig mener vi, at de otte biskopper har svigtet fatalt og brudt kirkens enhed ved at lave et ritual, der splitter biskopper og præsteskab. Derfor har vi brug for et troværdigt lederskab i folkekirken, der kan supplere det eksisterende, siger Henrik Højlund og fortsætter:

Vi ønsker at reformere kirken ikke at forlade den. Og derfor gør vi som de lutherske gjorde i reformationstiden: laver ordninger, som har karakter af alternativt lederskab og præsteskab. Kirken har før været i situationer, hvor man trods utilfredshed har haft et ønske om at bevare den nuværende kirke på den gode gamle basis frem for at forlade den.

FACEBOOK:  Deltag i debatten

Tiltaget møder kritik hos blandt andre biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller.

I folkekirken har vi én ledelse og ét tilsyn. Selvfølgelig kan man som præster rådføre sig med, hvem man vil, men hvis man begynder at lave alternative tilsyn, synes jeg, man skulle finde sig en anden kirke at slå sine folder i.

Heller ikke biskoppen i Fyens Stift, Kresten Drejer-gaard, har positive ord om initiativet. Indsættelsen af en pastoral vejleder skal foregå i Sct. Hans Kirke i Odense, hvilket i den grad overrasker biskoppen.

Det kan ikke passe, for det har jeg ikke hørt noget om. Det er mig ubegribeligt, at man vil lave en kirkelig handling uden at underrette mig om det. Og hvad vil de med et nyt tilsyn? De har jo mig. Hvis de er utilfredse med mig som biskop, kan de først sige det til mig. En pastoral vejleder er jo ikke en stillingsbetegnelse. Sådan en stilling findes ganske enkelt ikke, fastslår Kresten Drejergaard, der nu vil undersøge sagen nærmere.

Også Peter Fischer-Møller er kritisk over for netværkets planlagte initiativ på lørdag:

Hvis de laver en form for gudstjenestelig markering af indsættelsen, giver man jo en privat vejledningsordning en officiel karakter, som jeg ikke mener, er legitim. Det ville ikke blive accepteret i Roskilde Stift, understreger han.

Kirkeretsekspert Jørgen Stenbæk tror ikke, at biskoppen kan nedlægge forbud mod, at Sct. Hans Kirke bruges til indsættelsen af den pastorale medarbejder. Han kalder sagen en gråzone, men mener ikke, at man kan forhindre gruppen i at bruge kirken, så længe man holder sig inden for almindelige gudstjenestelige rammer. Desuden påpeger Jørgen Stenbæk, at det alternative tilsyn ikke har nogle reelle sanktionsmuligheder, og at betydningen derfor bliver lille.

Lektor i teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg mener, at initiativet på længere sigt kan få stor betydning.

Principielt teologisk set synes jeg, det er dybt betænkeligt, at man definerer nødvendigheden af en tilsynsmyndighed negativt. I kirkens tradition vil dette normalt være kirkesplittende. Enten er det her en tom markering, som kun er en politisk demonstration. Eller også hvis man skal tage det teologisk alvorligt er det første skridt til en kirkeadskillelse.

Blandt de 43 præster er 29 sogne- og valgmenighedspræster, hvilket vil sige mellem én og to procent af folkekirkens præster.