Kirkelige organisationer vil med i skolereform

87 millioner kroner samlet ind til Afrika Her Brødrene

"Der er tale om en ny åbenhed, som helt klart giver mulighed for, at skolen kan få et vigtigt indblik i, hvad det kirkelige børne- og ungdomsarbejde har af værdibaserede kvaliteter," siger Bitten Schjødt Kjær, udviklingschef i FDF. Arkivfoto fra FDFs landslejr på Friluftscenter Sletten nær Himmelbjerget. Foto: Bo Amstrup/ / Scanpix

Fra næste skoleår skal folkeskolen som en konsekvens af skolereformen i langt højere grad samarbejde med det omkringliggende samfunds foreningsliv i forbindelse med undervisningen, og det gælder også politiske og religiøse foreninger

De kirkelige børne- og ungdomsorganisationer FDF og KFUM og KFUK vil satse målrettet på et nyt samarbejde med den danske folkeskoles skoleledere. Idéen er at tilbyde bevægelsesaktiviteter, kristendom, musik, fritids- og lejrliv i samarbejde med Det Danske Spejderkorps og DUI Leg og Virke.

Der er tale om en ny åbenhed, som helt klart giver mulighed for, at skolen kan få et vigtigt indblik i, hvad det kirkelige børne- og ungdomsarbejde har af værdibaserede kvaliteter, siger Bitten Schjødt Kjær, udviklingschef i FDF.

LÆS OGSÅ: Øget pres for adoption af befrugtede æg

Jeg tror, at der er plads på skoleskemaet til aktiviteter, som ikke kun er målrettet individet, men også tager højde for fællesskabet, som børn har lige så meget brug for. Kristendom og forkyndelse er ikke noget problem for FDF, for vi har en klar bevidsthed i vores arbejde om, hvornår det er almenmenneskeligt, og hvornår det er forkyndelse, siger Bitten Schjødt Kjær.

Organisationerne har i fællesskab aftalt, at man koordinerer dele af indsatsen, så man ikke træder hinanden over tæerne ude på de lokale skoler, men tværtimod deler erfaringerne om, hvordan man bedst muligt kommer i dialog med de lokale skoleledere. Ikke mindst idrætten i form af Dansk Idræts Forbund og Danske Gymnastik og Idrætsforeninger og musikskolerne satser gennem ansættelse af konsulenter hårdt på at få skolerne til at tage imod deres tilbud. Hos KFUM og KFUK er tanken, at frivillige skal bære indsatsen.

Vi kan tilbyde nogle rela-tioner mellem børn og voksne eller børnene imellem, som idrætslivet og musiklivet ikke kan. Og så kan børnene møde nogle frivillige voksne, der har noget på hjerte, og som vil og kan mere med børnene end guitarspil og fodbold, siger kommunikationskonsulent i KFUM og KFUK Thomas Godsk Larsen.

Vi kan tilbyde klasserne teambuilding i skolegården og følelsen af at være en vigtig del af en gruppe. Vi ser på det hele barns trivsel, for selvom alle er optaget af børnenes faglige læring så er der også noget der hedder social læring. Vi kan tilbyde en kristendomstime, hvor vi fortæller om hvordan næstekærlighed ser ud i praksis, uden at det er forkyndende, men giver eleverne et indblik i religion, som de ellers ikke ville have fået. Vi kan også gå ind i elevrådsarbejde og undervise i gruppedynamikker, demokrati og kommunikation. Mulighederne er mange, og det afgørende bliver, hvad der lokalt kan lade sig gøre, siger Thomas Godsk Larsen.

I dag har det idebestemte børne- og ungdomsarbejde omkring 90.000 medlemmer. Det er tæt på en halvering i forhold til de gyldne tider i 1980´erne, hvor medlemstallene toppede.

I mange år har de kirkelige ungdomsorganisationer ligesom levet deres eget liv, men vedligeholdt en særlig kultur omkring børn og unge, som sagtens kan komme mere i spil igen i forhold til den nye skolereform, siger Hans Wagner, som har skrevet historiske bøger om FDF og værdibaseret børne- og ungdomsarbejde.

LÆS OGSÅ: Kritik: Inhabilitet trives i Statens Kunstfond

Fra organisationerne kan man nu indgå i et samarbejde med folkeskolens lærere omkring nogle andre dagsordener end dem, vi kender i dag fra undervisningen. Men det kræver åbenhed fra begge parter og forståelse i folkeskolen for værdien i det frivillige ungdomsarbejde. Det er et udfordrende samarbejde, fordi det kræver en helt ny måde at tænke det frivillige foreningsliv ind i den professionelle skole på. På den anden side ligner de to verdener nok mere hinanden i dag, end for 50 år siden. Da disse organisationer oprindeligt blev stiftet, lagde man vægt på holdninger og selvstændighed samt at børn og unge mødte frivillige, engagerede voksne. Derved var aktiviteterne meget nyskabende. På den måde var man i opposition til et noget autoritært skolesystem, som lagde meget vægt på indlæring af viden og færdigheder. Men mange af disse ideer er jo siden hen blevet en del af den danske folkeskoles tankegods, siger Hans Wagner.

Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier, mener, at det giver god mening, at det gamle kirkelige børne- og ungdomsarbejde forsøger et comeback.

Men det skal være med aktiviteter, som er formuleret knivskarpt i forhold til skolerne og eleverne. Man er i hård konkurrence med den lokale fodboldklub, fritidsklub og musikskole, fordi de store idrætsforeninger fylder meget mere end spejderne. De kirkelige foreninger skal for eksempel sætte fokus på inklusion og læringsfællesskaber, fordi det er her, deres særligt stærke sider ligger, siger han.

Fordelen for det kirkelige foreningsarbejde er, at de gammeldags aktiviteter er en fantastisk mulighed for børnene til at flytte fra det virtuelle rum, ud i det fysiske rum. Her kan man tilbyde dem noget unik natur som dufter og lugter og det er ingen hindring, at det er old school. Med hensyn til kristendommen skal den medtænkes mere som en kundskab, børnene kan tilegne sig. På den anden side er børn i dag ikke fordomsfulde, så at der er tale om kristne foreninger, vil ikke genere dem bare foreningens ledere er i stand til at svare på de eksistentielle spørgsmål, som børnene uden tvivl vil stille, siger Søren Østergaard.

Centerleder ved Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, Niels Egelund, mener at det kirkelige børne- og ungdomsarbejde vil have en chance i forhold til det øvrige foreningsliv.

Skolerne skal jo samarbejde med det lokale kulturliv og der vil det være oplagt, at også det kirkelige børne- og ungdomsarbejde kommer ind. Jeg tror ikke, at konkurrencen mellem de lokale foreningerne bliver så stor, når det kommer til stykket. Jeg tror snarere, at skolerne skal ud for at etablere nogle samarbejder for at opfylde de nye målsætninger. Der skulle være masser af muligheder for at man kan inddrage de kirkelige foreninger, især i kombination med kristendomsundervisningen, siger Niels Egelund.