Kirkeminister Bertel Haarder: Asylansøgere bør vente med dåb

Konvertitter skal være forsigtige og udsætte dåb til efter endt sagsbehandling, mener Bertel Haarder (V). Men indvandrerpræst afviser, at kirken skal lukke døren for nye kristne

Vent med at blive døbt, til jeres asylsager er behandlet, lyder kirkeminister Bertel Haarders (V) opfordring. Arkivfoto.
Vent med at blive døbt, til jeres asylsager er behandlet, lyder kirkeminister Bertel Haarders (V) opfordring. Arkivfoto. . Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Vent med at blive døbt, til jeres asylsager er behandlet. Kirkeminister Bertel Haarder (V) opfordrede i dag de mange hundrede asylsøgere, som er i færd med at gennemføre deres dåbsforberedelse for at blive medlem af folkekirken, til at vente med dåben, til de ved, om de får asyl.

”For deres egen skyld og for at befri dem for mistanke om, at de gør det for at få asyl,” forklarer ministeren.

Ifølge Folkekirkens Asylsamarbejde er mindst 100 iranere blevet døbt de seneste måneder, og antallet som er i færd med at forberede sig på folkekirkens dåb, ligger mellem 250 og 300, vurderer organisationen efter en rundspørge til cirka 100 præster.

Bertel Haarder, skal du som kirkeminister blande dig i andre menneskers dåb? Er det ikke op til dem selv at afgøre, om de vil have en kristen dåb?

”Jo, det er det i den grad. Jeg taler kun om tidspunktet. En person, der ikke får asyl, kan få problemer, hvis han vender hjem efter at have været konverteret. Jeg tænker også på, at ingen er interesseret i, at et ønske om dåb fremsættes for at fremme en asylsag. Men jeg er fuldstændig med på, at det i sidste ende er personen selv og præsten, som bestemmer.”

Kunne man ikke forestille sig, at en asylansøger vil døbes ud fra et ærligt ønske?

”Derfor skal vi heller ikke have nogen regler. Men det kunne være interessant at vide, hvor mange der lader sig døbe, efter de har fået asyl, sammenlignet med hvor mange der lader sig døbe, før de har fået asyl. Det ved vi jo ikke noget om.”

Hvis mennesker udskyder deres dåb, mister de som kristne så ikke det argumentet i deres asylbehandling, at de går en farlig fremtid i møde?

”Meningen med asyl er ikke, at folk selv bevidst skal bringe sig i en situation, hvor de bliver forfulgt,” siger Bertel Haarder og understreger, at det ikke er hans mening med opfordringen at blande sig i kirkens indre anliggender, som dåben hører til. Derfor vil han blot drøfte det med biskopperne og overlade den videre behandling til dem.

”Men jeg synes, det er en overvejelse værd. Selv en kirkeminister har lov til at tænke sig om. Det er sådan set det, jeg opfordrer alle parter til.”

Men der kommer mennesker til Danmark, som allerede er kristne, men bare ikke døbt. Har de ikke lov til at blive det, inden deres asylsag er behandlet?

”Det er også derfor, at vi ikke skal have nogen regler. Jeg har jo ikke foreslået et dåbsstop, og jeg anfægter ikke præsternes selvdømme. Men det er alligevel en overvejelse værd.”

Lægge du ikke pres på biskopperne fra staten ovenfra med din udtalelse?

”Så længe, jeg ikke foreslår regler, synes jeg ikke, det at udtale sig offentligt er andet , hvad enhver biskop gør næsten dagligt. Spørgsmålet er et samfundsanliggende, og en minister har lov til at tale om samfundsanliggender. Det har præster også, og det skal jeg love for, at de gør. Så jeg synes ikke, at jeg behøver at have mundkurv på, selvom jeg er kirkeminister.”

Sognepræst i Apostelkirken i København, Niels Nymann Eriksen, er langt fra enig med kirkeministeren. I påsken døbte han to nigerianere, en marokkaner, og ni iranere, hvoraf flere ikke havde cpr-numre.

”Det vil være helt forkert at begrænse menneskers adgang til dåben ud fra en overvejelse om, at dåben kan misbruges. Opgaven er at blive rustet til at tage vel imod de mange asylansøgere, som nu opsøger kirken, ikke at lukke døren for dem,” siger han og fortsætter:

”Man skal også advare dem om, at konvertering langt fra altid fører til, at man får opholdstilladelse, og hvis der er et oprigtigt ønske om dåb, da at tilrettelægge et dåbsforløb, som strækker sig over adskillige måneder. Men det kan aldrig være kirkens opgave at slå døren i for mennesker, som søger den,” siger Niels Nymann Eriksen.

Han peger på, at der ligger en længere proces bag den nuværende dåbspraksis, hvor spørgsmålet om asylansøgeres adgang til dåben har været drøftet.

”Biskopperne har støttet en vejledning om dåb af muslimske asylansøgere fra 2004, som giver udtryk for den opfattelse, at kirken også skal dele evangeliet med asylansøgere om end med en særlig varsomhed over for deres sårbare situation. Denne praksis er begrundet teologisk og principielt, og den bør politiske hensyn ikke kunne ændre,” siger Niels Nymann Eriksen.