Den 5. maj 1945 klokken otte om morgenen lod landets kirker klokkerne fortsætte en time ud over den obligatoriske morgenringning. Folkekirken ville sammen med det danske folk fejre afslutningen på de fem forbandede år. På samme måde vil kirker i by og på land tirsdag den 5. maj i år lade morgenringningen klokken otte fortsætte i et kvarter for at fejre 70-året for Danmarks befrielse fra nazismens besættelse.
Det er kirkeminister Marianne Jelved (R), der har sendt et brev til landets biskopper med opfordring til at lade kirkeklokkerne ringe ekstraordinært i Danmarks godt 2000 sognekirker. Sidst det skete officielt, var for 10 år siden i anledning af 60-året for Befrielsen.
Som de øvrige biskopper har Lise Lotte Rebel i Helsingør Stift videregivet opfordringen til alle sogne i stiftet.
”Det er naturligt, at folkekirken på sin egen måde er med til at højtideligholde Befrielsen og at mindes ofrene og savnene under Besættelsen. Den danske folkekirke er blandt folket i dag, som den var det for 70 år siden. Det er derfor en god anledning til at lade klokkerne markere den glædens dag, som aldrig må glemmes,” siger Lise Lotte Rebel.
Budskabet om Danmarks befrielse lød fra London den 4. maj 1945 klokken lidt over halv ni om aftenen.
Derfor er der gudstjeneste i for eksempel Viborg Domkirke den 4. maj, og præcis klokken 20.36, som dengang for 70 år siden, vil frihedsbudskabet blive afspillet efterfulgt af 15 minutters klokkeringning. Biskop Henrik Stubkjær har opfordret sognene i stiftet til på samme måde at holde gudstjeneste om aftenen. Han har også videregivet kirkeministerens opfordring til udvidet klokkeringning den 5. maj til sognene. Endelig vil både domkirken og bispegården gå foran ved at tænde lys i alle vinduer den 4. maj om aftenen.
”Det er værdifuldt at fejre Befrielsen, blandt andet fordi vi stadig har modstandsfolk og andre danskere fra krigens tid, som lever i dag,” siger Henrik Stubkjær.
”Besættelsen og den efterfølgende befrielse er desuden en historie, vi som danskere har sammen. Det er vigtigt at gøre også de yngre generationer opmærksomme på, når de måske tager rettigheder og friheder lidt for givet. I dag er der lande i verden, som kæmper for demokrati og basale menneskerettigheder, men som land var vi faktisk i samme situation for kun 70 år siden,” siger Henrik Stubkjær.
Reglen for landsdækkende klokkeringning er, at biskopperne bestemmer ved kirkelige lejligheder, mens kirkeministeren kan bestemme ved verdslige begivenheder, som for eksempel markeringen af Danmarks befrielse. Da dronning Ingrid blev begravet i 2000, udsendte Kirkeministeriet en resolution om, at alle klokker skulle ringe en halv time før og efter begravelsen.
Der kom for alvor gang i debatten om, hvad der landsdækkende kan ringes for, da initiativet Grøn Kirke i 2009 opfordrede alle kirker til at ringe for miljøet i forbindelse med FN's klimatopmøde samme år i København.
Det afstedkom en omfattende kritik med beskyldning om, at Grøn Kirke ville politisere folkekirken. Biskopperne endte med at lade det være op til det enkelte sogn at deltage i klimaringningen.
”Den megen polemik opstår, fordi man normalt bruger klokkerne i de meget vigtige livsøjeblikke, for eksempel det første slag på rådhuset ved nytårstide og ved flere andre væsentlige øjeblikke, hvor man ikke kan forestille sig at undvære klokkeringningen, ikke mindst ved de kirkelige handlinger. Landsdækkende kirkeklokkeringning skal ikke bruges til vigtige, men alligevel mindre væsentlige begivenheder, føler folk instinktivt. Eller til noget, hvor graden af væsentlighed ikke er sikret på forhånd. Derfor var der også heftig debat, da der var et ønske om klokkeringning i forbindelse med klimatopmødet,” siger Ann-Kirstine Christiansen, der er klokkesagkyndig og er den faste underviser på klokkenistafdelingen på Løgumkloster Kirkemusikskole.
