Kirkeminister: Vielser af homoseksuelle til foråret

Den nye ligestillings- og kirkeminister vil 10 dage inde i jobbet helst ikke lyde for håndfast

Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) lover, at det udvalg, der skal komme med et kommissorium til en ny styrelsesreform for folkekirken, ikke sidder så længe som det forrige. Det sad fra 1928 til 1940, og der kom intet ud af det. –
Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) lover, at det udvalg, der skal komme med et kommissorium til en ny styrelsesreform for folkekirken, ikke sidder så længe som det forrige. Det sad fra 1928 til 1940, og der kom intet ud af det. –. Foto: Leif Tuxen.

Fra foråret 2012 håber den nye radikale kirkeminister, Manu Sareen, at homoseksuelle par kan vies i de danske folkekirker.

Regeringen planlægger at fjerne forbuddet mod vielser af homoseksuelle i folkekirken og i øvrigt undersøge yderligere tiltag i retning af en kønsneutral ægteskabslovgivning, så bøsser og lesbiske kan indgå ægteskab på lige fod med heteroseksuelle.

LÆS OGSÅ: Fra rodløs til regeringsmedlem

Hvad ritualer angår, er det dog sådan, at hvis heteroseksuelle ønsker det gamle vielsesritual, så kan det lade sig gøre, fordi alle kongeligt autoriserede ritualer stadig er gældende og kan bruges, hvis menighedsrådet vedtager det.

Manu Sareen tager imod i Ministeriet for Ligestilling og Kirke med kaffe, vand, frugt og grøntsager og iklædt en kirkeministerpraktikant. Han havde lovet Selma, der er efterskoleelev, at hun kunne komme i praktik som folketingsmedlem, hvis han blev valgt ind. Nu rykkede Selma så op i graderne, sammen med Manu Sareen.

Manu Sareen er noget tøvende i forhold til et spørgsmål om, hvorvidt det er kirken selv eller politikerne, der skal udforme et vielsesritual, der er i overensstemmelse med en kønsneutral ægteskabslovgivning.

Det plejer at være biskopper i samråd med andre teologer, fordi det regnes som et indre anliggende for kirken?

"Ja, men sådan som jeg har oplevet det, så blander politikerne sig jo alligevel. Der var i hvert fald noget med salmebogen, som en af mine forgængere ikke ville sende til autorisation. Vi skal ind at forholde os til en masse ting, og så må vi finde ud af, om det er hensigtsmæssigt, at politikerne blander sig eller ej, siger Manu Sareen og forsikrer, at han vil lytte meget til, hvad for eksempel biskopperne siger.

Men han ser meget gerne, at den såkaldte præambel kommer væk.

Det var daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbechs udvalg om Folkekirken og registreret partnerskab, som i september 2010 enigt vedtog, at der i alterbogen og andre ritualbøger skulle være en passus om, at præster, der af samvittighedsgrunde ikke ønsker at anvende dette ritual, fordi de finder det uforeneligt med kristen ægteskabsforståelse, er fritaget fra at bruge det.

Man kan ikke med den ene hånd tillade vielse af homoseksuelle i kirken og med den anden fratage deres parforhold legitimitet, siger han.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at hvis præster af samvittighedsgrunde ikke vil vie homoseksuelle, så skal de heller ikke tvinges til det. Men jeg ser ingen grund til at fritage det øvrige kirkelige personale.

Det er ikke mange slør, den 44-årige kirkeminister kan løfte for en ny kirkepolitik. Han har siddet på posten i 1o dage, og forhandlingerne i regeringspartierne og med oppositionen er på det kirkelige område knap begyndt endnu. I regeringsgrundlaget står der kun, at der skal arbejdes på et kønsneutralt vielsesritual, og at der skal nedsættes et udvalg, der skal komme med oplæg til en ny styringsstruktur i folkekirken.

Det vil sige et ønske om at udfylde Grundlovens paragraf 66, hvori det hedder, at Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Det har mange andre villet, men ingen er lykkedes med projektet indtil nu.

Folkekirken er jo alles kirke, også regeringens og oppositionens. Og jeg håber, at når vi går i gang med et kommissorium for en styrelseslov for folkekirken, så vil den blive meget bredt sammensat af folk med mange forskellige holdninger, repræsentanter fra både regering og opposition og folk fra det kirkelige miljø.

Manu Sareen har i første omgang øjnene rettet mod svensk kirkeliv, men vil også søge råd i Norge og Island, hvis folkekirker undtagen den norske, som er på vej ved hjælp af en grundlovsændring er løsnet fra staten.

Det eneste, jeg kan love om en kirkekommission, er, at den ikke kommer til at sidde så længe som den foregående, siger han.

Den kommission sad fra 1928 til 1940.

Nogle frygter, at folkekirken med en forfatning bliver enten meget teologstyret eller en kirke for de konservative i kirken. Hvad siger du til det?

"Den kunne jo også blive mere demokratisk! Men det er noget af det, kommissionen skal se på. Det er blandt andet derfor, at jeg gerne vil have kommissionen, når den bliver nedsat, til at skele til Sverige.

Til gengæld forholder Manu Sareen sig ikke til en kommentar om, at den svenske kirke udelukker præster, der ikke vil vie homoseksuelle eller fraskilte, og at kirken siden adskillelsen af stat og kirke i 2000 har mistet tusinder af medlemmer.

I Danmark er der, i hvert fald ikke for nuværende, tale om en egentlig adskillelse mellem stat og kirke, men en lovgivningsmæssig udfyldelse af Grundlovens paragraf 66.

Det er dog ingen hemmelighed, at Radikale Venstre gerne så en revision af Grundloven, hvor en egentlig adskillelse kunne blive en af ændringerne.

Manu Sareen er langt mere på hjemmebane, når man spørger til, om ikke også trossamfundene uden for folkekirken bør have en lovgivning, som det også forudsættes i Grundloven.

Han er mangeårige etnisk konsulent i Københavns Kommune og har arbejdet professionelt som integrationsmedarbejder med blandt andet vanskelige unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Men jeg er også nødt til at sige, at det faktisk ikke er mit område som kirkeminister. Skal det ændres, er det statsministeren, der skal gøre det, påpeger han.

Det var Birthe Rønn Hornbech, der af frygt for en navneændring fra Kirkeministerium til Religionsministerium som betingelse for at tage ministerposten krævede trossamfund uden for folkekirken flyttet til Justitsministeriet. Siden er de flyttet til Socialministeriet.

Og der ligger de trygt, er jeg sikker på. Men når det er sagt, så ville det da være unaturligt ikke at se på de andre trossamfunds forhold, siger Manu Sareen.

Han mener, at der er to ting, der skal være i orden:

For det første skal trossamfundene selv være indforstået med at komme under en ny paraply af love, som ikke har været der før. Og for det andet mener jeg, at det er afgørende nødvendigt, at der er gennemsigtighed i trossamfundenes økonomi.

Manu Sareen trækker her sin erfaring fra Københavns Kommune ind. Netop i forhold til opførelsen af en moské i Københavns nordvest-kvarter.

Her var der mange skriverier om, hvorvidt der var penge fra det iranske præstestyre involveret i opførelsen af byggeriet.

Vi skulle i kommunen bare tage stilling til, om det var i overensstemmelse med planloven at opføre moskéen, ikke om økonomien i det. Men jeg mener, det er vigtigt at vide, hvor pengene kommer fra. For det går jo ud over både andre muslimer med mosképlaner og også andre trossamfund, når en moské er under mistanke for at tage imod penge fra et undertrykkende styre, siger han.

Og det gælder for alle troende, at de gerne vil bede til deres gud i smukke omgivelser. Det kan man se jorden rundt med alle de fantastiske bygningsværker, der er bygget til guds ære, siger han.

Efter Kristeligt Dagblads møde med Manu Sareen i går var han til møde om blandt andet ritualer for kønsneutrale vielser med regeringspartiernes politiske ordførere.

Det blev til en foreløbig drøftelse.