Kirkeministeren i grundtvigsk strid om kristendom

Kan man sige, at Danmark er et kristent land og samtidig hvile på Grundtvigs tankegods? Nej, siger Grundtvig-eksperter. Ja, siger kirkeminister Bertel Haarder (V)

Det harmonerer meget dårligt med det grundtvigske frihedssyn og med den grundtvigske tradition, når Kirkeminister Bertel Haarder og Venstre kalder Danmark for et kristent land, mener flere eksperter.
Det harmonerer meget dårligt med det grundtvigske frihedssyn og med den grundtvigske tradition, når Kirkeminister Bertel Haarder og Venstre kalder Danmark for et kristent land, mener flere eksperter. . Foto: Nikolai Linares.

Danmark er et kristent land.

Formuleringen fra Venstres regeringsgrundlag har vakt opsigt.

Dels fordi den ikke har indgået i de seneste regeringsgrundlag fra borgerlige regeringer, og dels fordi den ifølge Grundtvig-eksperter kolliderer med det grundtvigske frihedssyn, der står som et af fundamenterne i partiet Venstres ideologi.

Og som den nyudnævnte kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) i høj grad abonnerer på.

Ove Korsgaard, professor emeritus ved Aarhus Universitet og forfatter til flere bøger om Grundtvig, er en af de personer, der undrer sig over, hvordan beskrivelsen af Danmark som et kristent land er havnet i et regeringsgrundlag fra Venstre.

”Jeg mener, at det harmonerer meget dårligt med det grundtvigske frihedssyn, og med den grundtvigske tradition, der er i Venstre, er det meget forbavsende. Grundtvig ville mene, at det var en uting at tale om et kristent land, fordi kristendommen er knyttet til personer og ikke til en stat,” siger Ove Korsgaard.

Han hæfter sig ved, at Grundtvig skelnede mellem det at være kristen og borger.

”For uanset om man er kristen, jøde eller hedning, bør vi være fælles om at være borgere i Danmark. Det vender Grundtvig tilbage til den ene gang efter den anden,” siger Ove Korsgaard.

Også en anden af landets førende Grundtvig-forskere, Kim Arne Pedersen, der tillige er valgmenighedspræst, er uforstående over for, hvorfor en Venstre-regering med Bertel Haarder som kirkeminister har gjort brug af de omtalte ord.

”Ikke fordi Venstre er et ukristeligt parti, men jeg tror ikke, at det gamle Venstre ville have formuleret sig sådan. Det harmonerer simpelthen ikke ret godt med Grundtvigs frihedssyn.

Han ville sige, at vi havde kristendommen som en vigtig faktor i vores kultur, men ikke, at Danmark er et kristent land,” siger Kim Arne Pedersen, der blandt er medforfatter til antologien ”Samfundsbyggeren. Artikler om Grundtvigs samfundstænkning”.

Hans vurdering er, at ordlyden er en udstrakt hånd til Dansk Folkeparti.

”Det her ser jeg som et strategisk tiltag fra Venstres side. Et forsøg på at komme Dansk Folkeparti i møde og dermed bygge bro i forhold til det vanskelige samarbejde, de står over for,” siger Kim Arne Pedersen.

Den betragtning deler Jeppe Bach Nikolajsen, lektor ved Menighedsfakultetet.

”Jeg synes ikke, at formuleringen ligner Venstre-retorik.”

Han mener desuden, at man skal være sig bevidst, at pointeringen af Danmark som et kristent land har den effekt, at mange ateister oplever sig ekskluderet.

”Det kan skade oplevelsen af religionsfrihed og i yderste konsekvens også demokratisk kultur i Danmark, fordi nogle samfundsborgere marginaliseres. Nu må vi se, i hvilken retning Venstre bevæger sig,” siger han.

Det er kultur og kirkeminister Bertel Haarder helt uenig i.

”Man skal være en fintfølende grundtvigianer, hvis man bliver stødt af den formulering. Jeg ser det som en historisk vigtig konstatering, at Danmark er et kristent land. Der står ikke, at Danmark består udelukkende af kristne troende, men at Danmark og dansk kultur er inderligt forbundet med den kristne kulturarv.

De, der er bekymrede for, at det her er ekskluderende, tager fejl,” siger Bertel Haarder og henviser til, at de fleste muslimer eksempelvis ikke fritager deres børn for kristendomskundskab i skolen.

Heller ikke Thue Kjærhus, forfatter, debattør og forstander for Rønshoved Højskole, ser noget problem i Venstres formulering om det kristne Danmark og partiets traditionelle bånd til Grundtvig.

”Jeg betragter Grundtvigs frihedssyn som formuleret historisk og ikke ahistorisk. Den danske folkekirke må bunde i folkeligheden, hvilket vil sige i hovedkulturen. En åndelig kultur. Så længe der tages hensyn til både hovedkulturen, frimenigheder, frikirker og andre religiøse samfund, ser jeg ingen problemer ved Venstres formuleringer.

Det springende punkt er derimod folkeligheden som omdrejningspunkt for folkeskole og civilsamfundet. Det er først og fremmest folkeligheden og dermed forudsætningen for frisind, der er under pres.

Hvis folkeligheden tabes, får vi en rettighedskirke, rettighedssamfund, et fragmenteret samfund og et samfund, hvor tolerance erstatter frisind. Venstre vil imødegå fragmenteringen.

Spørgsmålet er, om de ikke er kommet for sent,” siger Thue Kjærhus.