Historisk har Kirkeministeriet været det eneste ministerium, hvor det politiske succeskriterium har været at lave så lidt politik som muligt. Men det kan være ved at ændre sig, i takt med at posten som kirkeminister i stigende grad er blevet en platform, der kan bruges til værdipolitiske markeringer, vurderer politisk kommentator Hans Engell.
”Det så vi med Manu Sareen, og jeg tror også, at en eventuel kommende borgerlig-liberal regering vil gøre brug af kirkeministerpostens værdi- og holdningsmæssige potentiale. Evnen til at udnytte det potentiale vil blive afgørende for, hvem der bliver landets næste kirkeminister,” siger Hans Engell, som peger på, at det historisk set især har været Venstre, De Radikale og De Konservative, som har haft interesse i kirkeministerposten.
Han vurderer samtidig, at Kirkeministeriet politisk set er så lille, at det med al sandsynlighed skal kombineres med et andet ressortområde. Det åbner for en lang række af mulige kombinationer, men et afgørende aspekt ved posten som kirkeminister er, at person og ministerium skal passe godt sammen.
”Det skal være en person, som kan tage del i det umådeligt rige foreningsliv, som findes i folkekirken. En, som både har noget mellem ørerne og noget på hjerte,” siger Hans Engell.
Han understreger, at selvom der er tale om et ministerium med begrænset politisk tyngde, så bliver posten som kirkeminister ofte besat af tunge politiske profiler. Blandt andet har 6 ud af de seneste 12 kirkeministre en baggrund som enten partileder eller landsformand, påpeger Engell.
Netop erfaring og driftssikkerhed vil være blandt nøgleordene i valget af den næste kirkeminister, vurderer redaktør af Dansk Kirketidende Birgitte Stoklund Larsen. Hun er også enig med Hans Engell i, at kirkeministre i stigende grad bruger posten til at sætte deres personlige, værdipolitiske aftryk.
”Selvom man fortsat ikke skal være for ivrig politikskaber som kirkeminister, kan man samtidig lægge en tydelig accent på området. Sareen vil blive husket for at få gennemført vielser af homoseksuelle, mens Jelved har været optaget af samspillet mellem kirken og civilsamfundet,” siger Birgitte Stoklund Larsen.
Hun peger på, at det kirkepolitiske område ligger åbent efter sidste års forliste strukturreform. Det kan danne baggrund for en gradvis implementering af reformens delelementer, såsom udredning af bispeembedet og omlægning af statens tilskud til folkekirken, vurderer hun. Men det kan også åbne for den værdipolitiske brug af posten som kirkeminister, som ifølge Birgitte Stoklund Larsen ikke mindst vil komme i fokus, hvis Dansk Folkeparti bliver del af en kommende borgerlig regering.
”Dansk Folkeparti har - som et af få partier - en åbenlys interesse i at sætte sig på Kirkeministeriet. Og hvor de på den ene side sandsynligvis vil være forvaltere af den decentrale, lokale folkekirke, som vi kender den, så vil de politisk også kunne bruge posten som afsæt for en kulturkonservativ, national oprustning,” siger Birgitte Stoklund Larsen.
Skulle det efter det kommende folketingsvalg lykkes Venstre at få regeringsmagten, er partiets nuværende forsknings- og uddannelsesordfører, Esben Lunde Larsen, og medieordfører Ellen Trane Nørby blandt de navne, som ifølge flere kirkepolitiske eksperter vil kunne udnytte postens værdipolitiske potentiale.
Men alt afhængigt af valgets udfald nævnes også Ida Auken (R), Mette Bock (LA) og Christian Langballe (DF) som bud på landets næste kirkeminister.
Valget skal senest holdes den 15. september i år.