Påsken har mange gudstjenester, og folkekirken er blevet bedre til at nytænke dem, så der kommer flere i kirke. Men langfredag er en blind plet i kirkens nytænkning. Dagen er fuld af sorg, tvivl og drama, og den ses som en af de vigtigste kirkelige dage i året. Desværre gøres der bare for lidt ud af dagen, mener de fleste af de 10 præster, Kristeligt Dagblad har talt med.
Det eneste problem i påsken er langfredag. Det er stadig en overset dag, siger Poul Joachim Stender, præst i Kirke Saaby og Kisserup.
LÆS OGSÅ: Særgudstjenester vinder frem i påsken
Han bakkes op af sognepræst i Havdrup Kristine Stricker Hestbech.
Især langfredag bliver negligeret. Måske spiller man noget meditativ musik, men den skal bare overstås, og det er så ærgerligt. Langfredag skal turde sanseligheden. Vi skal turde gå ned i lidelsen og døden. Det er virkelig at svigte en af de vigtigste dage i året, hvis man ikke gør noget ud af langfredag.
Flere kirker er gået over til liturgiske gudstjenester langfredag, hvor man læser hele Jesu lidelseshistorie op, mens der ingen prædiken er. Hovedparten af de præster, Kristeligt Dagblad har talt med, ser det som et stort problem, at der ikke prædikes langfredag, for denne dag kræver i høj grad en forklarende prædiken, mener de.
Jeg synes, der hører en prædiken til. Der er noget modsætningsfyldt i ikke at fortolke ordene. Hvis man gør langfredag til en ren mindedag, kan det blive mere og mere fjernt fra os, hvordan korsfæstelsesforløbet skal tolkes. Man kan glemme betydningen af begivenheden, når man ikke sætter ord på, siger Sørine Gotfredsen, sognepræst i Jesuskirken i Valby i København.
I Store Heddinge pastorat forsøgte sognepræst Per Vibskov Nielsen sig sidste år med en liturgisk gudstjeneste langfredag. Han oplevede, at flere fra menigheden var skuffede over den manglende prædiken, og han vil derfor prædike igen, næste gang han har en gudstjeneste langfredag. Sognepræst i Nr. Søby Anders Kjærsig tror, at de manglende prædikener langfredag kan skyldes blufærdighed over for emnet.
Erotisk og seksuelt har vi ikke nogen blufærdighed længere, men det har vi med døden. Langfredag er en konfrontation med ens egen død, siger Anders Kjærsig.
Netop i forhold til langfredag ser lektor i praktisk teologi Hans Raun Iversen en stor splittelse i kirken:
Langfredag er en religionskrig. Der er nogen, der siger, det næsten er embedsforsømmelse, hvis man ikke holder en ordentlig langfredagsprædiken, mens andre siger, at dagen er bedre egnet til en liturgisk gudstjeneste.
Han foreslår, at man langfredag flytter fokus over på de kristne martyrer, der er døde på grund af deres tro.
Det er klart, at som teolog må man synes, langfredag er det mest centrale. Man spøger ikke med langfredag, for det er en tung sag teologisk, siger han.