Kirken skal løfte Danmarks vækst

Folkekirken kan bruges langt mere effektivt i de tyndt befolkede områder, mener kirkeministeren

Kirkeminister Bertel Haarder (V) peger på, at kirkerummet nu kan bruges til andre aktiviteter end de rent kirkelige. Her er der koncert i Rørvig Kirke med Anne Dorte Michelsen. -
Kirkeminister Bertel Haarder (V) peger på, at kirkerummet nu kan bruges til andre aktiviteter end de rent kirkelige. Her er der koncert i Rørvig Kirke med Anne Dorte Michelsen. - . Foto: Scanpix.

Regeringen præsenterede i går planen ”Vækst og udvikling i hele Danmark”. Målet er at løfte samfundsøkonomien med 2,5 milliarder kroner gennem 100 initiativer, også i de tyndt befolkede områder.

Kirkeminister Bertel Haarder (V) er opsat på, at folkekirken også skal give sit bidrag.

Han peger på den nye mulighed for, at kirkerummet nu kan bruges til andre aktiviteter end de rent kirkelige. Ikke mindst i de dele af landet, hvor kirken måske oven i købet er den eneste fælles aktør, som er tilbage.

”Med biskoppens tilladelse blev det sidste år tilladt, at menighedsrådet kunne sige ja til på denne måde at skabe mere liv i kirkerummet - og det behøver ikke kun være ved aktiviteter, menighedsrådet finder på. Det er en oplagt mulighed at bruge kirkerummet i samarbejde med det omgivende civilsamfund,” siger Bertel Haarder.

Tovholder i arbejdsgruppen Kirken på Landet er Birgitte Rosager Møldrup, sognepræst i Kollerup og Vindelev. I arbejdsgruppen har man i et stykke tid haft fokus på, at folkekirke og foreningsliv skal samarbejde mere til gavn for lokalområdet.

”Derfor er det en god idé, når regeringen tænker tingene sammen, så flere sektorer, som ikke normalt samarbejder, gør en fælles indsats. Der er selvfølgelig altid en risiko for, at vi som kirke begynder at arbejde os ind i ting, som vi ikke har kompetence i. Det skal ikke afholde os fra at samarbejde, men vi skal bare være opmærksomme på det, når vi går ind i civilsamfundets regi. For eksempel om diakonien, som kan bruges i et samarbejde, der prikker hul i grænserne mellem kirke og civilsamfund, og i det hele taget vil man fremover kunne tænke kirken ind i det lokale liv på mange nye måder,” siger Birgitte Rosager Møldrup.

Hun siger, at sognekirken tidligere blev betegnet som den fjerne kirke, som kun blev brugt til dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Nu rykker kirke og befolkning tættere på hinanden under indtryk af, at institutioner lukker, og folk flytter,” mener hun.

Kirkeministeriet har opstillet et katalog i forbindelse med vækstfremstødet, som de lokale sognekirker kan lade sig inspirere af. Eksemplerne omfatter blandt andet diakonale opgaver, hvor kirken i samarbejde med lokalsamfundet løser opgaver i forhold til ældre, flygtninge eller mødrehjælp.

Eksemplerne omfatter også samarbejde om forskellige udadvendte aktiviteter, hvor kirken er med til at arrangere fester, foredrag, salmesang og koncerter. Endelig er der eksempler på, at kirken enten låner egne lokaler ud eller indgår i fællesskab om bygninger, lokaler og fællesarealer, som anvendes til aktiviteter til gavn for kirke og skole.