Kirken skal ud af kirken

I søndagens prædiketekst siger Jesus, at han på et tidspunkt ikke længere vil tale i billeder. Han vil forkynde ligeud. For forfatter og kommunikationsrådgiver i Aarhus Domprovsti Brian P. Ørnbøl er tro ofte så stort et emne, at det er nemmere at tale om ved at stille spørgsmål end ved at finde svar

Opgaven for kirkerne er at formidle og kommunikere til dem, som ikke ved, hvad de kan bruge kirken til. Kirken skal så at sige ud af kirken, forklarer Brian P. Ørnbøl, forfatter og kommunikationsrådgiver i Aarhus Domprovsti. -
Opgaven for kirkerne er at formidle og kommunikere til dem, som ikke ved, hvad de kan bruge kirken til. Kirken skal så at sige ud af kirken, forklarer Brian P. Ørnbøl, forfatter og kommunikationsrådgiver i Aarhus Domprovsti. -. Foto: Lars Aarø/Fokus. Fotos er sendt til Claus og kirkemailen den 1. maj. Jeg foreslår et af dem, hvor han er udenfor.

”Der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen.”

Kristendommen som billedtale og særligt opstandelsen har de seneste måneder været et meget omtalt debatemne. I og uden for folkekirken. Citatet om forkyndelse og formidling gennem billeder er hentet fra morgendagens prædiketekst med Jesus som afsender. Netop den passage i bibelteksten er central, mener Brian P. Ørnbøl.

Forfatteren og manden, der for få måneder siden blev ansat som kommunikationsrådgiver i Aarhus Domprovsti, lader sig - både fagligt og privat - inspirere af Jesu udsagn.

”I mit job kan man udlægge teksten som, at vi i kirken ikke skal holde vores udsagn og kunnen skjult for omverdenen. Men gå ud og fortælle mere direkte om det,” siger han.

Den kunnen kan skæres ned til tre ting, mener Brian P. Ørnbøl:

”Folkekirken er en af de helt store kulturudbydere, når man ser på, hvor mange arrangementer der er ud over gudstjenesten. Kirken er også en af de helt store spillere, når det kommer til at drage social omsorg for udsatte i vores samfund. Og så er kirken et sted, hvor man kan få livsvejledning. Et sted, hvor alle i alle livssituationer kan få en snak og vejledning.”

Det er de tre ting, kirken kan, men som den også skal blive bedre til at formidle, mener han.

”Jeg synes egentlig, at kirkerne er rimeligt gode til at formidle, men de formidler og kommunikerer mest til dem, som allerede kommer i kirken. Til dem, som kender de kirkelige handlinger og ved, hvad de skal bruge kirken til. Opgaven ligger i at formidle og kommunikere til dem, som ikke ved, hvad de kan bruge kirken til. Kirken skal så at sige ud af kirken.”

Formentlig er der ifølge Brian P. Ørnbøl historiske grunde til, at folkekirken ikke før i så høj grad har haft fokus på den kommunikation.

”Man har en tendens til at gøre, som man plejer. Nogle steder er der også den holdning, at når der kommer rigeligt med folk i vores kirke, behøver vi ikke gøre mere end det, vi allerede gør,” siger han.

I henvendelsen til folk, som ikke er vant til at komme i kirken, skal man ifølge ham være varsom med, hvordan man bruger sproget.

”Hvis det lyder for helligt, for religiøst, kan det afskrække folk. Mennesker kan forholde sig til kirken som kulturudbyder, social institution og som vejleder,” siger han og understreger, at han derfor ikke tænker på forkyndelse og mission, når han læser prædiketeksten.

”Det handler ikke om at missionere. Det er ikke det, kirken er sat i verden for. Næsten tværtimod. Jeg ved godt, at mange sikkert vil være uenige med mig, men jeg tror, vi på en anden måde end mission og forkyndelse kommer ud til de mennesker, som ikke allerede kender kirken,” siger Brian P. Ørnbøl og fortsætter:

”Jeg er overbevist om, at hellig tale skræmmer folk væk. Det handler i stedet om, at vi skal få reetableret kirkens eksistensberettigelse i folks bevidsthed. Trods det at langt de fleste er medlemmer af folkekirken, så tror jeg desværre også, at langt de fleste ikke har et forhold til kirken. Måske som en bygning. Men man ved ikke, hvad kirken skal bruges til.”

Ligesom han ser faglige perspektiver i prædike-teksten, er der også noget at hente privat, når Jesus siger, at han i fremtiden ikke vil tale i billeder men ligeud forkynde.

”Der er et perspektiv i teksten, om at vi som mennesker skal forsøge at sige tingene mere direkte. Hvis vi alle blev bedre til at sige tingene, som de er, og på samme tid bliver bedre til at lytte, kunne vi netop stå der, hvor vi får en fuldkommen glæde, som prædiketeksten siger, og får det, vi beder om fra andre mennesker,” siger han, der også i sit forfatterskab lader sig inspirere af Bibelen og religion.

Blandt andet udgav han for nogle år siden digtsamlingen ”Syv”, hvor han bruger citater fra Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente: Første sætning er Brian P. Ørnbøls egne ord, anden sætning er bibelcitater. Senest har han udgivet novellesamlingen ”Kredsløbsforstyrrelser”, hvor flere noveller omhandler døden og spørger til efterlivet.

”Som dreng var jeg - som de fleste børn - interesseret i overnaturlige væsener som søuhyrer, drager, monstre, trolde og hekse. Med tiden blev det til en interesse for filosofi og eksistentielle spørgsmål,” forklarer han.

Derfor læste han to år på teologistudiet i Aarhus, inden han skiftede til religionsvidenskab, for det var den brede interesse for religion, som trak.

”Det kan virke som en kliché, men mit forhold til religion og til kirken og kristendommen er, at det er så stor en del af vores historie og kultur, at jeg synes, det er vigtigt at forholde sig til.”

Det er dog ikke prædiketekstens budskab om, at Jesus på et tidspunkt ikke længere vil tale i billeder, men forkynde ligeud, som Brian P. Ørnbøl selv lægger mest vægt på.

”Når man taler om tro, bliver det tit så stort, at det er nemmere at tale om ved at stille spørgsmål, fordi man ikke har svaret. Sådan er mit forhold til tro også,” siger han med tilføjelsen:

”Hvis tro er en viljeshandling, så kan man måske springe ud på de 70.000 favne vand, og så må man formentlig også tvinge sig selv til at stille færre spørgsmål. Det bliver dog efter min mening en underlig tvangsforanstaltning, man så pålægger sig.”

Selv mener han, at tro og tvivl er et grundvilkår for mennesket, uanset om det er religiøst eller ej. Og mennesker skal vedblive med at nyformulere og nyfortolke religionerne, også kristendommen. Blandt andet ved at stille spørgsmål i forsøget på at nærme sig noget, der ligner et bedre svar.Søndagens tekst

Jesus sagde: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderenom noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen. Sådan har jeg talt til jer i billeder; der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen. Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikketil jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen. Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.”

Johannesevangeliet kapitel 16, vers 23b-28.Brian P. Ørnbøl

45 år. Forfatter og kommunikationsrådgiver ved Aarhus Domprovsti. Han har en kandidatgrad i religionsvidenskab og medievidenskab fra Aarhus Universitet og har siden fået udgivet flere bøger, ligesom han i flere år har arbejdet i kommunikationsbranchen. Blandt andet som kommunikationschef hos køkkenfirmaet Kvik og som konsulent hos pr-bureauet Mannov. Han er gift, far til to børn og bor i Aarhus.WWJeg er over-bevist om, at hellig tale skræmmer folk væk. Det handler i stedet om, at vi skal få reetableret kirkens eksistensberettigelse i folks bevidsthed.

Brian P. Ørnbøl, forfatter og kommunikationsrådgiver