Der er store byggekraner i nordbyen, på havnen og mange andre steder i Aarhus. Nye boligområder skyder frem. En letbane skaber nye landskaber, rum og torvepladser. Og overalt i byen mærker man den vækst, som landets storbyer oplever i disse år.
Men flere folk i byen betyder ikke nødvendigvis flere folk i kirken. Faktisk tværtimod. Det kan man blandt andet se i Aarhus Domsogn, hvor kun 66 procent af sognets indbyggere er medlemmer af folkekirken, og dåbsprocenten er faldet til 50.
”I folkekirken har vi i flere år været meget optaget af de udfordringer, kirken har på landet på grund af fraflytning. Men kirken i byen er mindst lige så udfordret, og derfor er vi simpelthen nødt til at tænke kirke på en ny måde, der passer bedre til de mennesker og livsformer, der nu præger byerne,” siger Esben Thusgård, der er provst i Aarhus Nordre Provsti og de næste tre år indsat af stiftets biskop, Henrik Wigh-Poulsen, som leder af projekt ”Kirken i byen”.
Her er det provstens opgave at gentænke folkekirken, så moderne bymennesker kommer til at opleve den som en naturlig og nødvendig del af deres byliv, og med hans egne ord ”at folkeliggøre kirken i stedet for at kirkeliggøre folket”.
”Folkekirken skal ganske enkelt være mere udadgående. Og vi skal involvere os lokalt. Være synlige i de nye bydele og nærområder. Gå med i samarbejder med andre foreninger og lokale aktiviteter. For helt grundlæggende er jeg overbevist om, at folk i byen gerne vil høre fra kirken og har brug for folkekirken. Men ikke altid på den måde, vi har været vant til at være kirke,” siger Esben Thusgård.
Helt konkret har han etableret samarbejde med Aarhus Kommune og fået folkekirken involveret i den lokale byplanlægning, hvor målet er, at der allerede fra de første streger hos stadsarkitekten tænkes på muligheder for lokale kirkerum eller aktiviteter også.
”Vi skal som folkekirke være med helt fra starten. Måske skal der ikke bygges en ny kirke i de nye boligområder. Men der skal så være et andet sted, hvor der for eksempel er mulighed for at få en samtale om det, der rører os alle sammen, hvad enten vi bor i byen eller på landet. At folkekirken engagerer sig i lokalplanerne, vil jo helt klart få betydning for folk på længere sigt, og derfor er projekt ’Kirken i byen’ heller ikke kun relevant for lige præcis folkekirken i Aarhus, men for hele landet,” forklarer Esben Thusgård.
Et af de steder, hvor borgerne i Aarhus snart kommer til at møde folkekirken i deres lokalmiljø på en helt ny måde, er allerede på vej.
På Aarhus Ø, det nye store boligområde på Aarhus Havn, har domsognet lagt billet ind på at købe to af de 20 badehuse eller aktivitetshuse, som er en del af arkitekt Bjarne Ingels’ byggeprojekt AARhus. Det fortæller domprovst Poul Henning Bartholin:
”Vi henvendte os til Aarhus Kommune for at høre om planerne på havnen allerede for fire år siden, så det var inden, stiftet begyndte på projekt ’Kirken i byen’. Men anledningen er den samme. Vi skal som kirke være dér, hvor folk er. Ikke nødvendigvis som en traditionel kirkebygning, for jeg tror, at nutidens byboere kalder på noget andet: En kirke med flere indgange. Folkekirken skal derfor ikke længere være så optaget af at lave noget for sig selv, som den så tilbyder andre at være en del af. Vi skal derimod gøre noget sammen med andre, der ikke nøvendigvis er kirkelige, men hvor vi kan bidrage med både forkyndelse, undervisning og diakoni der, hvor folk lever deres liv,” siger Poul Henning Bartholin.
Det var nogle af de samme overvejelser, folkene bag Folkekirkens Hus i Aalborg havde, da de besluttede at indrette et ”kraftcenter for kirke og kultur i Nordjylland” midt på Gammel Torv.
”Vi var optaget af, hvad kirkens rolle er i en by. Og der tror jeg, det er vigtigt at etablere sig uden for det etablerede kirkerum: At du inviterer folk ind på en helt anden måde – for ellers risikerer vi helt at miste kontakten til en kæmpestor gruppe mennesker. Ved at skabe samtalesteder eller folkelige åndehuller appellerer man til de mange byboere, der ellers føler sig fremmede i sognegården eller er usikre på, om de nu tror nok til at komme i kirken. Men som jo er dybt optagede af de værdidebatter og etiske diskussioner, som kirken gerne skulle være en naturlig del af,” lyder det fra kirkekonsulent Ole Kamp, der var blandt idémændene til Folkekirkens Hus, der blev indviet i 2015.
Når Aarhus Domsogn efter planen om et par år kan rykke ind i de to små aktivitetshuse på havnen, er målet netop også at indgå i beboernes samtaler og debatter om ”livet, døden og kærligheden”, som Poul Henning Bartholin formulerer det.
”Vi skal ikke være invaderende eller imperialistiske. Men vi skal som kirke altid være i nærheden og ikke blive endnu fjernere som kirke, hvad mange jo oplever os som i dag,” siger Poul Henning Bartholin.