Kirken skal være brugsrum i Stenum

Præst og menighedsråd ved Stenum Kirke i Nordjylland vil fjerne alt inventaret og gøre kirkerummet fleksibelt, så det kan bruges til mere levende gudstjenester og appellere til unge. Nu søger de Kirkefondet om hjælp til projektet

Som det er i dag, er der kun gudstjeneste i Stenum Kirke hver fjerde søndag - resten af tiden står kirken tom. Men det vil man nu lave om på i Stenum. Modelfotoet stammer fra en anden kirke.
Som det er i dag, er der kun gudstjeneste i Stenum Kirke hver fjerde søndag - resten af tiden står kirken tom. Men det vil man nu lave om på i Stenum. Modelfotoet stammer fra en anden kirke. Foto: Kjeld Olesen.

”Lige nu er Stenum Kirke mere et museum end menighedens rum.”

Yvonne Alstrup er provst og sognepræst i fire kirker i Vendsyssel, og hvis man skal sige det kort, så er der med hendes og menighedsrådets ord ”fire kirker og én menighed”.

”Men der er så mange børn og unge her i Stenum, som vi kunne få til at komme i kirken, hvis kirkerummet bare var mere fleksibelt og kunne indrettes med for eksempel sækkestole, hvor de kunne ligge og flade ud, mens de læser Jobs Bog eller ser en film med kirkemuren som lærred. Som det er i dag, er det kun muligt med envejskommunikation i kirken, og det hører en anden tid til. Jeg vil gerne inddrage folk mere aktivt i gudstjenesterne - stille spørgsmål og være i dialog med menigheden. Det kan jeg ikke med den nuværende indretning. Derfor vil jeg gerne have bænkene væk, måske også prædikestolen og døbefonten.”

Yvonne Alstrup og menighedsrådet, der er fælles for de fire kirker, er enige om, at det kunne være alletiders, hvis Stenum Kirke som den mindste af kirkerne kunne tilbyde noget andet og mere end de tre andre kirker.

Som det er i dag, er der kun gudstjeneste i Stenum Kirke hver fjerde søndag - resten af tiden står kirken tom.

Knud Larsen Pedersen er formand for menighedsrådet og ser flere positive fremtidsscenarier.

”Tænk, hvis kirken kunne bruges til noget mere. Det kunne være diakonale opgaver, retrætested eller samtalerum og opholdssted for de folk, der er på rehabiliteringscentret lige ved siden af kirken. Vi vil med andre ord have byen ind i kirken og er sådan set åbne for alt, så længe det stadig er et kirkerum, hvor du selvfølgelig også fremover kan gå til højmesse, blive døbt, gift og begravet.”

Både præst og menighedsråd ved dog godt, at det kan være svært at få lov til at ændre ret meget ved landets gamle middelalderkirker, og derfor er de meget begejstrede for det tiltag, som Kirkefondet nu har taget. Fondet tilbyder gratis inspiration og proceshjælp til mellem fem og otte sogne i landet, der gerne vil gå nye veje i brugen af de gamle landsbykirker. Målet med Kirkefondets initiativ er at få gjort landsbykirken til et aktiv i sognet, og der er gratis hjælp at hente fra konsulenter, arkitekter, ingeniører, jurister og Nationalmuseet.

Ole Kamp fra netværket Kirkeriet er konsulent på Kirkefondets tiltag og møder i dag på Kristeligt Dagblads opfordring folkene fra Stenum Kirke. Han er meget positiv over for den nytænkning for kirken, som folkene i Stenum allerede har udviklet.

”Vi har jo en 'landsbykirke-byrde' i dag. Det koster mange penge at holde de gamle kirker ved lige, og det virker næsten helt omsonst, hvis de så ikke bliver brugt. Det virker, som om I her i Stenum faktisk bare mangler lidt hjælp til at få en proces videre, som I allerede selv er langt med. Og jeg vil foreslå, at I som noget af det første indkalder til et møde, hvor alle er velkomne med ideer til brugen af kirken, så I er sikre på at have lokalbefolkningen med jer i det videre forløb.”

Yvonne Alstrup er dog ikke så bekymret for at få folk i sognet til at være åbne for nye ideer.

”Der kan selvfølgelig godt være noget 'forandringsangst' hos folk, men dybest set tror jeg, at vi får større udfordringer med Nationalmuseet og de kongelige bygningsinspektører. De har tit meget svært ved at hæve sig op over indretningens æstetik.”

Men hvis det viser sig at blive tilfældet, vil det også være en vigtig viden at få sendt videre, mener Kirkefondets konsulent, Ole Kamp.

”Det kunne jo med al tydelighed vise, hvor svært det er at tænke nyt og faktisk forsøge at gøre de gamle middelalderkirker til et aktiv i kirkens liv og vækst på landet. Og jeg tror ikke, at det var Vorherres mening, at vi skulle passe tomme kirker.”