Kirkens frihedsrettigheder undergraves

Flere og flere præster bliver overenskomstansat. Det skaber stigende problemer med huller i kirkelovgivningen

tegning Peter m. jensen
Tegning Peter m. jensen.

"Overenskomstansat sognepræst i Haderslev Vor Frue Domsogn", "Konstitueret overenskomstansat sognepræst i Holsted Pastorat i Roskilde Stift" og "Overenskomstansat sognepræst i Tveje-Merløse Pastorat i Roskilde Stift". En gennemgang af Kirkeministeriets seneste liste over ledige præstestillinger viser, at 10 ud af 20 opslag efterlyser overenskomstansatte præster.

Gamle N.F.S. Grundtvig var i 1855 manden bag folkekirkemedlemmers ret til at løse sognebånd til en præst, hvis de ikke deler holdning eller teologi med sognepræsten og derfor hellere vil tilhøre en andens flok. Og han ville næppe have billiget udhulingen af den frihedsrettighed, som flere mener er resultatet af det efterhånden store antal overenskomstansatte præster i folkekirken.

For mens ordet "overenskomstansat" fylder rigtig meget i stillingsannoncerne, så mangler det totalt i love og bekendtgørelser. I en ny bekendtgørelse om sognebåndsløsning fra august i år er det ikke nævnt. Heller ikke i Kirkeministeriets vejledning til borgerne om sognebåndsløsning på internettet eller i det såkaldte forenklingsudvalgs diskussioner om samme emne.

Det har skabt betydelig usikkerhed i Sammenslutningen af Overenskomstansatte Sognepræster (SOAP).

For en uge siden var der en overenskomstansat præst, der ringede til Kirkeministeriet og fik grønt lys til at tage imod en sognebåndsløser. Det kom bag på temmelig mange af os. For to uger siden fik vi nemlig at vide, at man ikke kan løse sognebånd til en overenskomstansat præst, og det var også beskeden fra tidligere kirkeminister Bertel Haarder (V), siger SOAP-formand Jens Kristian Kristiansen.

Foreningen sendte et brev til Bertel Haarder sidste forår, hvor den foreslog, at reglerne blev ændret, så man kan løse sognebånd til overenskomstansatte sognepræster, der arbejder i 50 procent-stillinger og opefter. I svaret fra juli 2007 skriver ministeren: "Der er som bekendt ikke efter de nuværende regler hjemmel til, at overenskomstansatte præster kan modtage sognebåndsløsere."

Han lovede at tage forslagene til overvejelse. Siden er der ikke sket noget.

Kirkehistoriker Jørgen Stenbæk siger, at det må være op til Præsteforeningen at tage sagen op med Kirkeministeriet.

Det er helt urimeligt, at de overenskomstansatte præsters forhold er helt uafklarede i lovgivningen, siger han.

Det er Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen, enig i. Og det står da også på dagsordenen til et af de møder, foreningen skal have med Kirkeministeriet i dette efterår.

Det giver ingen mening, at man ikke kan løse sognebånd til overenskomstansatte præster, og det arbejder vi på, siger han.

Overenskomstansat sognepræst Bo Haug, Odense, har taget sagen i egen hånd. Da der ikke står noget i den nye bekendtgørelse om overenskomstansatte præster, går han ud fra, at han godt kan modtage sognebåndsløsere.

Der står, at man ikke må løse sognebånd til midlertidigt ansatte præster. Og da jeg er fastansat, så derfor går jeg ud fra, at det er lovligt, siger han.

Ifølge Indre Missions formand, Anders Dalgaard, er det ikke bare sognebåndsløsningen, der er et problem i forhold til overenskomstansatte præster. En anden frihedsrettighed, der afskæres, er den beskyttelse, lovgivningen giver mindretal i menighedsrådet ved præsteansættelser. Hvis der skal ansættes en præst nummer to i menigheden, har mindretallet ret til at bede om en præst, der deler dets teologiske overbevisning.

Men den regel gælder heller ikke for overenskomstansatte præster, og det er typisk præst nummer to eller tre, der ansættes på den måde. Det er en undergravelse af frihedsrettighederne for menighederne. Præsterne har jo samme arbejde uanset ansættelsesform, men man fratager menighederne deres rettigheder, siger Anders Dalgaard.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk