Kirkens Korshær får pris for kommunikations-boost

På kort tid er Kirkens Korshær i Aarhus gået fra millionunderskud til overskud og har fået en mere synlig identitet

Kirkens Korshær i Aarhus modtog i går Dansk Kommunikationsforenings "KomPris'13" for blandt andet at ende med overskud, samarbejde med kirke, kommuner og fonde, og for deres visuelle identitet.
Kirkens Korshær i Aarhus modtog i går Dansk Kommunikationsforenings "KomPris'13" for blandt andet at ende med overskud, samarbejde med kirke, kommuner og fonde, og for deres visuelle identitet. . Foto: Fotograf: Ernst Tobisch .

Da teolog Morten Aagaard ved årsskiftet trådte til som leder af Kirkens Korshær i Aarhus, var målet først og fremmest bare at lave en kommunikationsstrategi.

Sådan en manglede man endnu at formulere for afdelingen, der kom ud af år 2012 med et underskud på 1,6 millioner kroner.

10 måneder senere kan organisationen nu melde om en indtægt på op over 15 millioner kroner til arbejdet med socialt udsatte.

Samtidig er samarbejdet med kirker, kommunen og fonde styrket, og afdelingen har fået en tydeligere visuel identitet. Det blev belønnet tirsdag aften, hvor Kirkens Korshær i Aarhus modtog Dansk Kommunikationsforenings KomPris13 ved foreningens årlige konference.

LÆS OGSÅ: Danmission tager forsigtigt skridt i tværkirkelig retning

Ifølge formanden for dommerkomitéen, professor på Copenhagen Business School Lars Thøger Christensen, er der tale om en bemærkelsesværdig udvikling på kort tid.

Det er spændende, at en gammeldags og støvet organisation pludselig igangsætter tiltag med så store resultater, uden det behøver at koste en formue. Der er stort potentiale i det, og andre kirkelige organisationer kan med fordel kigge godt med her.

En vigtig ingrediens i opskriften på denne succes er dog dedikerede folk som eksempelvis leder Morten Aa-gaard, fotografen Mette Thorsen og grafikeren Pia Darfelt, der har stået for de visuelle forandringer, tilføjer Lars Thøger Christensen.

Også Morten Aagaard giver dedikerede medarbejdere en del af æren for den lille organisations nye høje niveau. Derudover spiller hans egen jernvilje også ind, mener han. Aagaard har tidligere siddet som generalsekretær for Bibelselskabet og direktør for Lego Fondene.

Min motivation har været at ændre et taberhold til vindere. Vi skal ændre den mentalitet, at det er okay ikke at være de bedste til at ville være de bedste. Det fortjener de udsatte. Vores ambitionsniveau skal være tårnhøjt, siger han og tilføjer, at det bør gælde alle kirkelige organisationer, der arbejder med socialt udsatte.

Kirkelige organisationer foretrækker at fokusere på at være næstekærlige og omsorgsfulde og mindre på faglig kompetence og fokuseret ledelse. Men hvis organisationerne skal overleve i et samfund, der konstant udsættes for nedskæringer, kræver det en kombination af de to.

Det giver leder af Center for Diakoni og Ledelse Connie Yilmaz Jantzen ham ret i.

Hun har været med til at starte centerets diplom-uddannelse, der har til formål at kombinere værdier og formål med ledelsesfaglighed.

Historisk set er lederne i kirkelige organisationer i høj grad blevet valgt ud fra værdigrundlag og personlighed, men i dag ved vi, at ledelse også er et spørgsmål om faglighed. Værdierne skal være udgangspunktet, men der skal tænkes fremad, skabes flere samarbejdspartnere og mere synlighed, siger hun og tilføjer, at man ser en langt større professionalisering hos især de større og mellemstore ngoer og frivillige organisationer inden for de seneste 10-15 år.

Man skal dog også passe på, at professionaliseringen ikke tager overhånd, påpeger Anders La Cour, der er lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS med speciale i frivillige organisationer.

Det, vi forstår som god ledelse i den frivillige verden, er ikke nødvendigvis det samme som i den private og offentlige struktur. Her kan der opstå en spænding mellem det at kommunikere sig ud som en samlet enhed og samtidig arbejde med et område med stor forskellighed. Det kan blive en glidebane og gå ud over kvaliteten for især kirkelige organisationer, der ikke hjælper klienter eller brugere af produkter, men meget forskellige mennesker gennem solidaritet og næstekærlighed.