Kirkens opsyn med aflyste gudstjenester sejler

I kølvandet på den heftige debat har folkekirken siden 2014 forsøgt at skabe et større overblik ved at indsamle tal for kirkegang og aflyste gudstjenester. Men der er stadig ingen, der ved, hvor mange gudstjenester folkekirken aflyser landet over, for de indsamlede tal er ubrugelige, lyder det fra flere sider. Foto: Mads Jensen / Scanpix Denmark

Det er et gigantisk problem, for optællinger siger en masse om, hvilke strategiske beslutninger man skal træffe
Peter Lüchau

Politikeres og folkekirkens egne ambitioner om at få overblik over danskernes kirkegang er endt i et kludetæppe af modstridende tal. Gigantisk problem, mener forsker. Men Kirkeministeriet kan ikke gøre andet end at stille et tælleredskab til rådighed, siger kirkeminister

En af de seneste års mest ophedede kirkedebatter har handlet om, hvor mange danskere der rent faktisk sidder i landets kirker under gudstjenesten.

Biskopper er blevet kritiseret for at famle i halvmørke, når det gælder antallet af kirkegængere, og politikere og meningsdannere har opfordret til større opsyn med kirkegangen.

I kølvandet på den heftige debat har folkekirken siden 2014 forsøgt at skabe et større overblik ved at indsamle tal for kirkegang og aflyste gudstjenester. Det er sket ved hjælp af et tællesystem udviklet af Folkekirkens IT under Kirkeministeriet, og Kristeligt Dagblad har nu fået aktindsigt i det foreløbige resultat af tællingen. Men der er stadig ingen, der ved, hvor mange gudstjenester folkekirken aflyser landet over, for de indsamlede tal er ubrugelige, lyder det fra flere sider.

”Tallene er reelt set værdiløse til at sige noget om folkekirken som helhed,” siger religionssociolog ved Aarhus Universitet Peter Lüchau, der beskæftiger sig med religions- og kirkestatistik.

I optællingen er der for eksempel markant forskel på, hvor meget hvert af landets 10 stifter har indberettet. Københavns Stift, som i forvejen laver sin egen statistik, har stort set ikke indberettet tal, og noget lignende gør sig gældende for Aarhus Stift, hvor både den tidligere og den nuværende biskop har modsat sig kirketællinger.

Derudover har de enkelte stifter hver sin tilgang til kirketællinger lokalt. Nogle tæller grundigt, mens andre ikke gør noget eller blot opfordrer sogne til selv at indberette aflyste gudstjenester.

Der er med andre ord forskel på stifternes egne tal og tallene fra Folkekirkens IT, der er indberettet decentralt fra de enkelte sogne. For eksempel har der i Haderslev Stift været 82 aflyste gudstjenester i år ifølge data fra Folkekirkens IT, mens stiftets opgørelse kun tæller 21.

”Tragedien er, at folkekirken i stigende grad føler behov for at reagere og tage strategiske beslutninger, men den har ikke den information, den har brug for,” siger Peter Lüchau.

”Det er et gigantisk problem, for optællinger siger en masse om, hvilke strategiske beslutninger man skal træffe. I få stifter er optællingerne forholdsvis stringente og kan bruges på stiftsplan. Men de kan ikke bruges på landsplan, og det er for dårligt,” siger han.

Religionsforsker ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen mener ligeledes, at det er temmelig ærgerligt, at man indsamler tal for kirkegang, som ikke kan bruges til at sammenligne nationalt og på tværs af stifterne.

”Det er jo det, der ville gøre statistikken interessant, hvis tanken er, at stifterne skal lære noget af hinanden. I stedet foregår det hele lidt på skrømt,” siger han og tilføjer, at man umuligt kan gennemtvinge en optælling, så længe biskopperne er uenige om, hvorvidt man skal have statistik.

Når folkekirken ikke kan præsentere bedre tal for kirkegang, skyldes det netop uenigheder ude i det kirkelige liv, mener kirkeminister Bertel Haarder (V) og peger på, at Folkekirkens IT blot stiller tælleredskabet, som er en del af gudstjenesteoversigten ved navn Kirke-kalenderen, til rådighed for folkekirken.

”Der findes jo en meget nem og enkel måde at tælle kirkegængere på via Kirkekalenderen. Så det er bare med at gå i gang, hvis biskopperne ønsker det. Vi stiller værktøjet til rådighed. Jeg er ikke overbiskop,” siger Bertel Haarder.

Men det er ikke folkekirkens opgave at producere tal, lyder det fra formand for Landsforeningen af Menighedsråd Søren Abildgaard.

”Det ville være interessant med tal for kirkegangen nationalt, og jeg kan sagtens forstå dem, der efterlyser tal. Men det er ikke alt, der skal tælles, og menighedsrådene har legitime grunde til at lade være. Kirken er ikke en forretning. Det betyder ikke, at vi skal være ukritiske med hensyn til brug af midler, men det betyder, at vi også holder gudstjeneste der, hvor to eller tre er forsamlet.”

I 2001 afskaffede daværende kirkeminister Tove Fergo (V) en omfattende, officiel kirkestatistik med begrundelsen, at den var for dyr.

Men selv da Kirkeministeriet gennemførte optællinger i 1990'erne, var der sogne, der saboterede eller nægtede at deltage i optællingen, fortæller religionssociolog og professor emeritus Ole Riis, som mener, at folkekirken bør tælle:

”Jeg kan huske, at man fik en protestskrivelse i stedet for tal. Det er måske forståeligt, at man ikke vil rationalisere kirken. Men nogle præster ville også slippe for det ansvar, man har over for skatteyderne, som finansierer kirken.”

Folkekirkens IT planlægger at samarbejde med andre folkekirkelige instanser om løbende offentliggørelse af statistik ud fra de indsamlede tal, oplyser kontorchef i Folkekirkens IT Torben Stærgaard.