Kirker i hele Europa døber muslimske flygtninge

Flygtninge fra især Iran og Afghanistan konverterer i tusindvis til kristendommen, fortæller kirker, som udfører massedåb

Der er ingen pålidelige, samlede tal på konvertitterne, men at dømme efter rapporter fra europæiske medier tæller de tusinder. Arkivfoto fra Apostelkirken på Vesterbro i København.
Der er ingen pålidelige, samlede tal på konvertitterne, men at dømme efter rapporter fra europæiske medier tæller de tusinder. Arkivfoto fra Apostelkirken på Vesterbro i København. . Foto: Linda Kastrup.

Den tyske pastor Gottfried Martens fra Treenighedskirken i berlinerforstaden Steglitz taler energisk og uden den mindste vaklen, selvom dåbsritualet er på farsi, og han har gentaget det 25 gange.

De seneste tre år er hans menighed vokset fra 150 til 950, primært som følge af mission blandt flygtninge, og 300 konvertitter venter på at blive døbt.

”De er en gave fra Gud,” fortæller han om de 25 muslimske konvertitter, primært unge mænd, han i dag har døbt efter fire måneders dåbsforberedelse og obligatorisk kirkegang med en afsluttende eksamen på deres modersmål. De døbte binder kors om halsen på hinanden og omfavner hinanden.

”Vi behøver ikke at opsøge dem. De fortæller hinanden om Jesus og kommer til os,” siger den tyske pastor.

Treenighedskirken er ikke nogen undtagelse. I kølvandet på den enorme strøm af flygtninge fra især Mellemøsten oplever kirker i Europa, at muslimer i stort tal ønsker at konvertere og lade sig døbe.

Der er ingen pålidelige, samlede tal på konvertitterne, men at dømme efter rapporter fra europæiske medier tæller de tusinder.

Det er også vurderingen fra ph.d. Duane Alexander Miller, som forsker i relationer mellem kristne og muslimer ved Det kristne institut for muslimske studier i San Antonio, USA, og står bag rapporten ”Kristne med muslimsk baggrund: En global folketælling” fra 2015.

“Vi kan ikke sige noget præcist, men det er absolut realistisk at tale om tusinder, siden borgerkrigen i Syrien begyndte, og flygtninge for alvor begyndte at komme til Europa,” siger han.

Ph.d. i interkulturelle studier Mogens Mogensen, som har forsket i konversion, tilføjer, at der både er syrere, kurdere og afghanere blandt konvertitterne.

”Men den helt store bølge er iranere, som for øjeblikket forlader det undertrykkende styre.”

I Liverpools anglikanske domkirke i Storbritannien tiltrækker en ugentlig persisk gudstjeneste 110-140 kirkegængere, primært konvertitter, mod 60 for et år siden.

I Østrig har den katolske kirke fået 300 ansøgninger til voksendåb fra primært flygtninge i de første tre måneder af 2016, skriver britiske The Guardian.

I Danmark har sognekirker i løbet af foråret stået for dåbsoplæring af mindst hundrede konvertitter.

Og i sidste måned blev 80 iranere og afghanere fra en international menighed døbt i en swimmingpool i Hamborg. Kirkens pastor, Albert Babajan, fortæller, at menigheden på to år er fordoblet og tæller cirka 450, primært tidligere muslimer fra Iran og Afghanistan.

”De fleste af dem er skuffede over islam i deres hjemland og savner friheden til selv at kunne vælge deres religion,” siger han.

Knap halvdelen af flygtningene kommer til kirken for at høre det kristne budskab, eller fordi de på forhånd er kristne, mens resten kommer i håb om at kunne få asyl ved at konvertere, eftersom det kan være for farligt for dem at vende tilbage til deres hjemlande, hvor frafald fra islam betragtes som en forbrydelse, fortæller Albert Babajan.

“Men efter et stykke tid sker der noget med dem, og omkring 70 procent ender med at tro af hjertet. Dem, der bare gerne vil have en opholdstilladelse, må jeg vise døren. Det er nemt at gennemskue, for troen forandrer deres tankegang, og de bliver i stand til at tilgive mennesker, som har gjort dem ondt.”

Shima, en iransk konvertit, fortæller til det tyske magasin Stern, at hun altid har levet i frygt:

”Jeg har søgt efter fred og glæde hele mit liv, men i islam har jeg ikke fundet det. At være kristen betyder glæde for mig.”

Ikke alle kirkesamfund er dog lige begejstrede for udviklingen. Ifølge en vejledning fra Den Evangeliske Kirke i det tyske Rhinland er et ”møde med muslimer i den hensigt, at de skal konvertere (...) i modstrid med ånden og Jesu Kristi befaling og bør afvises”.

Den danske tolk og imam i Flensborg Moské Kassem Rachid er også skeptisk over for mission blandt flygtninge:

”Kirken har ret til at missionere, men jeg synes, man skal være forsigtig i den her situation, for det er mennesker, som har problemer med sig fra hjemlandet og endnu ikke har overblik over deres følelser og reaktioner efter alt det, de har været igennem. Mange vil væk fra islam, fordi de forbinder islam med manglende frihed i hjem- landet, og kristendom er en meget let religion, som ikke kræver meget af én. Men vi er nogle imamer, som er gået i gang med at reformere islam. Og selvom der nu er mange flygtninge, der konverterer, så tror jeg, at mange på sigt vil finde tilbage til islam.”