Kirker i historisk forsøg: Nu skal påsken ligge på fast dato

Pilgrims attend the annual Good Friday "Stations of the Cross" procession at the Champs de Mars ...

Siden det fjerde århundrede har påskefejringen ligget på et forskelligt tidspunkt hvert år. Det vil flere af verdens kirkeledere nu lave om på. Her er det franskmænd i procession langfredag i Paris. Foto: REUTERS/Benoit Tessier / Scanpix Denmark

Anglikansk ærkebiskop vil sætte en stopper for 1700 års stridigheder om påskens placering. Han har talt med både pave Frans og den koptiske pave om at placere den kristne højtid på samme tidspunkt hvert år

Spørg en dansker om, hvornår vi fejrer jul, og svaret vil komme prompte. Spørg en dansker om, hvornår vi fejrer påske, og vedkommende vil formentlig kludre lidt rundt i datoerne. Spørg en ortodoks kristen, som følger en anden kalender, og forvirringen vil være total. 

Men nu skal det være slut med forvirringen omkring påsken, for den kristne højtid skal fremover ligge på et bestemt tidspunkt hvert år.

Det mener overhovedet for verdens cirka 77 millioner anglikanere, ærkebiskoppen af Canterbury Justin Welby, som har diskuteret ønsket med blandt andre den katolske kirkes pave Frans, skriver The Independent. 

Ærkebiskop Justin Welby præsenterede den historiske plan på et kirkemøde for verdens anglikanere forleden, og han håber at kunne gennemføre planen i løbet af de kommende 10 år.

”Jeg forventer, at det vil kunne ske inden for de næste fem til ti års tid, da de fleste formodentlig har printet deres kalendere for de næste fem år, og skoleferier og den slags allerede er planlagt, og det vil påvirke næsten alt, man foretager sig i foråret og sommeren. Jeg ville elske at se det ske, før jeg går på pension,” siger den 60-årige ærkebiskop ifølge The Times.

Ærkebiskoppen vil dermed sætte en stopper for en af kirkens ældste stridigheder, som stort set har stået på, siden teologer på et kirkemøde i det fjerde århundrede lagde kristendommen i nogenlunde faste rammer.

Siden da er påskefejringen ud fra en astronomisk udregning faldet den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder, at påsken varierer fra slutningen af marts til slutningen af april. Fejringen varierer dog ikke alene fra år til år, men også fra kirkesamfund til kirkesamfund, fordi datoen også er afhængig af, om man benytter den gregorianske kalender, som den vestlige kirke gør, eller den julianske, som den ortodokse kirke gør.

Welby har allerede diskuteret ønsket med pave Frans, den koptiske pave Tawadros II og den ortodokse patriark Bartholomæus I. Ærkebiskoppen vil formentlig ikke få sit ønske opfyldt uden fuld opbakning fra lederne af de andre store kirkesamfund.

Pave Frans sagde dog allerede sidste år, at ”vi er nået til enighed” om at ændre datoen i forbindelse med et møde med præster fra flere steder i verden.

Man skal dog ikke glæde sig for tidligt, mener Welby, for kirker har uden held i cirka 1000 år forsøgt at finde en fast dato for den kristne fejring. Skulle kirkelederne blive enige, vil der stadig ikke være tale om en helt fast dato, for ingen taler om at ændre påskedag, så den risikerer at falde på andre dage end en søndag.

I år falder påsken i den vestlige kirke, herunder i den danske folkekirke, sidst i marts, og søndag den 27. marts er således påskedag.

Følger man som de fleste ortodokse kirker den julianske kalender, fejres påskedag først søndag den 1. maj.