Kirkekunstudvalgets rolle bliver udvandet, når stifter gang på gang overhører udvalgets anbefalinger om kirkelige udsmykninger. Det mener den anerkendte kunstner og tidligere formand for Akademi-raadets Udvalg for Kirkekunst Sys Hindsbo.
Udmeldingen kommer, efter at Kristeligt Dagblad skrev, at landets stifter i 17 ud af 25 tilfælde fra 2010 til 2012 overhørte det statslige Akademiraadets Udvalg for Kirkekunsts anbefalinger om ikke at gennemføre en kirkeudsmykning.
”Man kan godt sige, at udvalget på den måde bliver amputeret. Problemet er, at man ikke kan stille noget op, når stifterne overhører vores afslag, fordi vi ikke har et besluttende virke. I vores inderste sind led vi faktisk under det. Det var nogle gange pinefuldt, når menighedsrådet kom igennem med en udsmykning. Og det kommer ikke bag på mig, at det stadig er sådan i dag. Jeg tror kun, at det er blevet værre, fordi det er blevet antastet at følge autoriteter. Også inden for kunstverdenen,” siger Sys Hindsbo.
Også kunsthistoriker og kritiker Mikael Wivel mener, at kirkekunstudvalget bliver overflødiggjort, når menighedsråd og stifter ikke tager udvalgets kritik til sig.
”Det er fint nok, at stifterne har mulighed for rådgivningen, men det duer jo ikke, hvis man så overhovedet ikke retter sig efter de råd, man får. Så risikerer man at få noget amatørarbejde eller måske ligefrem noget fiduskunst ind i kirkerummet. Indimellem ser det rent faktisk farligt ud, når man kommer rundt i de danske kirker og ser, hvad der er sluppet igennem.”
I Ribe Stift godkendte man fra 2010 til 2012 tre kirkeudsmykninger, selvom Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst havde været imod udsmykningen.
Elisabeth Dons Christensen, der var biskop over Ribe Stift i den periode, understreger dog, at beslutningerne ikke skyldtes manglende respekt for kirkekunstudvalget.
”Det var ikke det, der gjorde, at jeg i stedet fulgte menighedsrådenes ønsker. Der er også andre faktorer end de af udvalgets inddragne, der tæller, eksempelvis økonomien og vurderingen på stedet. I den store kirke i Grindsted brugte kunstneren det gamle alterbord, og der var et læringselement i udsmykningen, idet alterbordsforsiden i billeder gennemgik hele trosbekendelsen. Og helhedsindtrykket var smukt og sammenhængende, syntes jeg sammen med menighedsrådet efter en besigtigelse.”
Formand for Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst Mikael Thejll fastholder, at hans interesse er at komme i dialog med stifterne omkring sagsforløbet i de sager, hvor udvalget bliver inddraget på et så sent tidspunkt, at udvalget reelt ikke har anden mulighed end at godkende eller afvise et udsmykningsforslag.
”Vi har ingen mulighed for at gå i dialog med de involverede parter, hvis disse ikke er interesseret i en sådan. Udvalget for Kirkekunst kunne godt tænke sig, at stifterne i deres rådgivning af de enkelte menighedsråd, der påtænker at anskaffe sig ny udsmykning, ville anbefale dem tidligt i processen at søge rådgivning hos udvalget,” siger Mikael Thejll.
Kristeligt Dagblad har forsøgt at få en kommentar fra Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, men hun har ikke ønsket at medvirke i artiklen.