Roskilde-biskop Jan Lindhardt lancerede en pinsefisk for at bringe den kirkelige højtid ind i danskernes bevidsthed.
Menighedsrådsvalget blev et år prydet af en sort præst med rød klovnenæse for at fange danskernes opmærksomhed.
I 1992 blev Det Nye Testamente delt ud i hovedstaden og andre steder i landet for at markere, at Danmark havde fået en ny bibeloversættelse.
Nu arbejder Danske Kirkers Råd, som har både protestanter, katolikker og ortodokse som medlemmer, på en fælles henvendelse til det danske folk, en nutidig ”katekismus”, kunne det kaldes. Den skal fortælle det helt grundlæggende om landets fælles religion og kultur, kristendommen.
Anledningen er reformationsåret, men tidshorisonten er nok først 2018. Endnu arbejdes der på den endelige tekst, som bliver kortfattet med Fadervor som det fælleskirkelige omdrejningspunkt, og desuden skal der rejses de nødvendige penge fra blandt andet frikirker og folkekirkens stifter, for at den nye katekismus om grundlæggende kristendom kan produceres på print og på det elektroniske web.
”Det er klart, at når vi ønsker en fælles henvendelse om kristendommen til danskerne fra landets kirker, så skal det markeres på en måde, der skaber opmærksomhed og med en effekt, som helst skulle vare ved på længere sigt,” siger præst i Amagerbro Frikirke og lektor på 3K-uddannelsen på Diakonissestiftelsen i København Bent Bjerring-Nielsen, som er forfatter på den tekst, der skal få danskernes øjne op for kristendommen igen.
”De fleste danskere mener nok, at de har et grundlæggende forhold og kendskab til kristendommen, men når det kommer til stykket, er uvidenheden alligevel så stor, at de fleste har svært ved at bruge kristendom i praksis og gå til gudstjeneste eller kirkelige arrangementer. Ved at bruge den bøn, som Jesus selv lærte os, og som alle kirker er fælles om, nemlig Fadervor, vil vi vise danskerne en ny vej ind i kristendommen. Det kan ses som kulturoplysning, trosoplæring eller mission, alt efter kirkeligt temperament,” siger Bent Bjerring-Nielsen.
Efter planen bliver der tale om både et trykt hæfte og en web-udgave, hvor danskerne kan orientere sig i kristendom. Det er første skridt, mens det i anden omgang er håbet, at lokale kirker og sogne vil tage udfordringen op og skabe opmærksomhed med gudstjenester, events, debatter og andre initiativer.
”Det er skrevet mange økumeniske dokumenter i tidernes løb, men vores skiller sig ud ved ikke at være belastet af teologiske begreber. Det er et teologisk skrift, men målgruppen er helt almindelige og teologisk forudsætningsløse danskere, som måske bare er interesserede i at lære kristendommen at kende på en nutidig og letforståelig måde,” siger Bent Bjerring-Nielsen.
Den konkrete anledning er reformationsjubilæet til næste år. Endnu er den endelige tekst ikke godkendt af alle de 14 kirker i Danske Kirkers Råd, og blandt andet den ortodokse kirke i Danmark har over for Kristeligt Dagblad udtalt forbehold. Derfor kan det ende med, at det bliver katolikker og protestanter –Reformationens aktører – der udsender den nye katekismus til danskerne, mens de ortodokse undlader at bakke op.
Præst i den ortodokse kirke i Danmark, Gudsmoders Beskyttelse, og medlem af Danske Kirkers Råd Poul Sebbelov er umiddelbart skeptisk over for en fælles udgivelse om kristendommen fra Danske Kirkers Råd.
”Jeg er opmærksom på initiativet, men jeg tvivler på, at det er muligt at frembringe et kortfattet skrift, som er dækkende for den kristne tro, så samtlige konfessioner kan acceptere det. Men det er da en god tanke, og jeg vil ikke på forhånd udelukke muligheden,” siger Poul Sebbelov.
”Kirkeforståelsen, det vil sige opfattelsen af, hvad en kirke er, er en bundlinje som ortodokse, katolikker og protestanter ser afgørende forskelligt på. Jeg har vanskeligt ved at forestille mig et skrift uden en masse fodnoter med forbehold fra det ene og det andet kirkesamfund,” siger Poul Sebbelov.
Han har dog ikke tænkt sig at træde ud af Danske Kirkers Råd, hvis katolikker og protestanter bliver enige om at udsende et fælles skrift om kristendommen.
”Nu må vi se det konkrete udspil. Men jeg forventer helt klart, hvis vi ikke kommer overens om en fælles formulering, at det da på en eller anden måde vil fremgå af skrivelsen, at det ikke er noget, den ortodokse kirke i Danmark kan stå bag, og at den ortodokse kirke i Danmark ikke er medansvarlig for indholdet. Nogle vil måske gerne feje de kirkelige forskelligheder til side, men virkeligheden er altså anderledes. Indholdet af en eventuel skrivelse vil ikke få os til at melde os ud, blot det fremgår, at vi ikke står inde for formuleringerne. Talmæssigt har vi meget lidt vægt i forhold til de øvrige kirker, især folkekirken, så jeg har ikke tænkt mig, at vi melder os ud. Vi er med i det mellemkirkelige arbejde for at gøre vores stemme og position gældende, og den mulighed mister vi, hvis vi melder os ud,” siger Poul Sebbelov.