I Smørum Kirke på Sjælland kan man se et sjældent syn. I kirkens loft findes der et 500 år gammelt kalkmaleri af den sidste nadver, hvor et par gøglere hænger i et reb over bordet, og hvor den ene tømmer sin mave ud over en anden. Et kalkmaleri, som i dag provokerer, men som dengang var et ganske naturligt syn i danske kirker.
Men det er ikke sikkert, at de to provokerende gøglere for eftertiden får lov til at blive i Smørum Kirkes loft. De har nemlig fået en uovervindelig fjende: miljøet.
Fremtiden tegner ikke godt for de godt 11.000 kalkmalerier, som findes i de danske middelalderkirker. Plastikmaling, stærkt lys, skiftende temperaturer, fugt og nu også gylledampe er med til at nedbryde vores unikke kulturskatte fra dengang, Danmark stadig var katolsk.
Axel Bolvig, der er ekspert i kalkmalerier, er bekymret for kalkmaleriernes fremtid.
- Danmark er et af de få lande i verden, der stadig har så velbevarede kalkmalerier. Desværre er de ved at forgå på grund af miljøet, og det bør der gøres noget ved. Men vedligeholdelsesbyrden er stor for menighedsrådene, og det bør derfor være et landspolitisk problem, siger Axel Bolvig, professor i kalkmalerier fra Institut for Historie på Københavns Universitet.
Undersøgelse på vej
Efter flere henvendelser fra bekymrede menighedsråd og stifter har Nationalmuseet nu besluttet sig for at undersøge, om ammoniakdampe fra gylle kan skade kalkmalerierne. Hvornår projektet begynder, og hvordan det skal finansieres, vides endnu ikke. Men lederen af Nationalmuseets afdeling for Danmarks Middelalder og Renæssance er ikke i tvivl om, at ammoniakdampene har en skadelig virkning.
- Vi har ikke nogle direkte eksempler på, at ammoniakdampe fra gylle kan skade kalkmalerierne. Men vi har set eksempler på, at runesten, der står i landbrugsområder, får øget algevækst. De grønne alger holder på vandet, og når det fryser om vinteren, kommer der sprækker i stenene, siger Michael Andersen, der er leder af Nationalmuseets afdeling for Danmarks Middelalder og Renæssance.
Alle kalkmalerier i de danske middelalderkirker stammer fra den katolske tid. De første malerier så dagens lys omkring 1100, og de sidste blev malet i 1600-tallet. Efter reformationen stoppede man helt med at male kalkmalerier, og mange af malerierne blev kalket til eller helt udslettet. Først i 1826 startede man med at fremdrage de gamle kalkmalerier igen. Det første sted var i Roskilde Domkirke, som ikke blotlagde kalkmalerierne, fordi de var smukke, men fordi de havde historisk værdi, fortæller Axel Bolvig.
I dag har de fleste kalkmalerier i Danmark igen fået en plads på kirkernes vægge, men truslen fra miljøet får fagfolk til at overveje, om malerierne ikke endnu engang skal kalkes til.
- Den bedst tænkelige måde at bevare malerierne på er at kalke dem til igen. Men det, mener jeg, ikke er nogen god løsning. Vi skulle gerne stadig kunne bruge vores kirker og mærke historiens vingesus, når vi for eksempel kigger op i loftet i Smørum Kirke, siger Axel Bolvig, der i fjor var aktuel med bogen »Den nye billedbibel«, der handler om danske kalkmalerier.