En historisk dag for folkekirken.
Efter 165 år præsenterede et regeringsudvalg i går sit bud på en kirkeforfatning, der skal give mere magt til kirken og mindre magt til politikerne. Et bud, som kan opfylde Grundlovens løfte fra 1849 om, at folkekirkens forfatning skal ordnes ved lov.
Bag rapporten står Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken, der har arbejdet med sagen i halvandet år, efter regeringen nedsatte det i 2012.
Et flertal i udvalget anbefaler, at folkekirken får et nationalt organ, som fastlægger dele af kirkens økonomi og øver indflydelse på, hvordan præster varetager kirkens indre anliggender såsom dåb, ritualer, salmebog og gudstjenester.
Formålet er at begrænse kirkeministerens magt og at give kirken større selvstændighed. Det fortæller teolog, kirkelig iagttager og tidligere rektor for Teologisk Pædagogisk Center Eberhard Harbsmeier. Men folkekirkens mindretal får ingen plads i et sådant nationalt organ, vurderer han.
Ulempen er, at det bliver middelmådigt og kedeligt. Vi kommer ikke til se tværkirkelige aktivister eller fromme missionsfolk i det her organ. De mere radikale kræfter i kirken bliver marginaliseret, og medlemmerne bliver en blød, midtsøgende mellemvare. Det svarer til et folketing, hvor der kun sidder venstrefolk og socialdemokrater. Det er en meget svag demokratisk legitimering af sådan et organ, siger han og tilføjer dog, at fordelen er større gennemsigtighed i kirkens beslutningsprocesser.
Det er meget sandsynligt, at det bliver gennemført, siger han om udvalgets forslag.
LÆS OGSÅ: Ingen revolution i folkekirken
Det nye organ skal ifølge udvalgets anbefalinger hedde Folkekirkens Fællesudvalg og bestå af 26 medlemmer. Heraf skal 19 af medlemmerne være lægmænd, og 7 skal være gejstlige som for eksempel biskopper og præster.
Men mindre, kirkelige fløje såsom Indre Mission har ikke en kinamands chance for at blive valgt ind. Det mener sognepræst ved Sct. Jacobi Kirke i Varde Morten Thaysen, som er medlem af styrelsen i Grundtvigsk Forum, landets største kirkelige bevægelse.
Det er bekymrende, hvis det kun er dem i midten af kirken og de store grupper, der får mulighed for at udtale sig, siger han.
Artiklen fortsætter efter videoen
Morten Thaysen understreger dog, at han udtaler sig på egne vegne, da medlemmer af Grundtvigsk Forum ikke er enige i spørgsmålet om en ny styring for folkekirken.
Claus Thomas Nielsen, sognepræst i Stauning Sogn med tilknytning til Tidehverv, mener også, at kirkelige mindretal havner uden for indflydelse ved oprettelsen af et kirkeligt råd.
Hvis man virkelig ønskede et demokratisk organ, skulle det være en organisation med 200-300 medlemmer, som repræsenterede folkekirkens bredde. Sådan ville man beskytte en meget løs græsrodsorganisation, som folkekirken i mange år har været. Der burde ikke være et centralt magtorgan. Og når en lille flok pampere skal bestemme, så betyder det, at mindretallene ikke får noget som helst at skulle have sagt, siger han.
Selv hvis der for eksempel blev valgt et par missionske medlemmer ind, hvilket er højt sat, så ville de ikke være repræsentative for Indre Missions bredde, og de ville være rene narresutter uden indflydelse, siger Claus Thomas Nielsen.
De kritiske røster er dog alt for pessimistiske, mener generalsekretær i Indre Mission, Thomas Bjerg Mikkelsen. Han har tidligere været skeptisk over for, om det regeringsnedsatte udvalg har været oprigtigt i sine bestræbelser på at tilgodese hele den kirkelige bredde, forklarer han.
Det ser positivt ud, siger han.
Når jeg ser på det her oplæg, så synes jeg, at bestræbelserne ser ægte ud. Hvis det fortsætter i det spor, kan det munde ud i et råd, hvor også mindretallene får en stemme og føler sig inkluderet.
Spørgsmålet om mindretallenes plads er ikke kun relevant i Folkekirkens Fællesudvalg, men også i bispekollegiet. Det mener Jens Ole Christensen, generalsekretær i Luthersk Mission. Han hæfter sig ved, at udvalget også foreslår, at bispekollegiet får kompetence på lige fod med det nye nationale organ.
Man kommer ikke uden om, at de ti biskopper er meget lidt repræsentative i forhold til bredden af kirken. Der er en overrepræsentation af den grundtvigske midtbane. Når bispekollegiet får denne nye formaliserede rolle, skulle der så ikke også være tillægsmandater her? Sammenlagt synes jeg, at der bliver et demokratisk underskud, når man på denne måde på forhånd har sikret sig, at den grundtvigske midtbane har flertal i begge kamre, siger han.
LÆS OGSÅ: Kritikere: Nationalt kirkeråd kan ikke undgå at blive politiserende
Udvalget har taget højde for mindretallenes repræsentation i Folkekirkens Fællesudvalg, mener udvalgsformand Hans Gammeltoft-Hansen. Han henviser til de fire medlemmer af udvalget, som skal vælges på landsplan.
Når der vælges ti lægrepræsentanter fra stifterne, ligger det i kortene, at repræsentanterne herfra vil være mainstream-repræsentanter. Derfor kan der være behov for, at man med de fire tillægsmandater skaber mulighed for, at en kirkelig teologisk fraktion inden for folkekirken, som ellers ikke vil kunne opnå valg i et enkelt stift, får mulighed for at få sæde i fællesudvalget, siger Hans Gammeltoft-Hansen.
Ifølge Kirkeministeriet kan et lovforslag fremsættes ved Folketingets åbning i efteråret. Det politiske flertal bag forslaget er dog endnu ikke afklaret. Men det vil øjensynligt ikke blive et problem, mener lektor i teologi Hans Raun Iversen, Københavns Universitet:
Der er tale om et moderat forslag. Og klokken er nok ved at falde i slag for folkekirken. Så hvis der ikke kommer en ganske voldsom skræmmekampagne, så tror jeg, at en dygtig kirkeminister som Marianne Jelved kan holde tungen lige i munden og nå frem til et resultat.
LÆS MERE OM FOLKEKIRKENS FÆLLESUDVALG I KRISTELIGT DAGBLADS STORE TEMA
