Knap hver tredje ældre er underernæret

Mellem 10 og 30 procent af de ældre er underernærede. Det skal bekæmpes med større fokus på det sociale miljø omkring måltidet. Stort anlagt konference tager hul på problemet

Mellem 10 og 30 procent af de ældre mister appetitten og bliver underernærede, fordi de ikke oplever det som særligt attraktivt at spise på plejehjemmet, hospitalet eller derhjemme. De vejer tre-fem kilo under deres normalvægt og er dermed underernærede. Det skal der nu gøres noget ved med en stort anlagt konference i morgen, »Bedre mad til ældre«, som Socialministeriet og Fødevareministeriet står for i fællesskab. 800 personer er tilmeldt konferencen, som på grund af den store interesse er blevet flyttet fra Hotel Nyborg Strand til Vingstedcentret ved Vejle. Konferencen vil blandt andet komme ind på de ernæringsmæssige problemer, ældre kan få, når appetitten forsvinder og sætte fokus på, hvordan man giver ældre bedre oplevelser i forbindelse med måltidet. Mørt kød og appetitlig servering Selv om Fødevaredirektoratet ikke ved så meget om, hvorfor mellem hver 10. og hver tredje ældre er underernæret, er afdelingsforstander for Fødevaredirektoratets ernæringsafdeling, læge Lars Ovesen, dog på baggrund af undersøgelser i stand til at komme med faste bud på, hvad der skal til, for at ældre har lyst til at spise sig mætte. - Man skal sørge for, at omgivelserne er rene og tidssvarende. Kødet skal være mørt, maden varm, den skal være veltillavet, have en god sammensætning og serveres på en tillokkende måde. Man skal give ældre meget vide muligheder for at spise, som de vil og sammen med dem, de vil. Man skal ikke påtvinge dem selskab, som de ikke har lyst til, fastslår Lars Ovesen. Det største problem er efter hans mening, at det som regel er yngre personer med andre madvaner, som sørger for maden til de ældre. Thai-mad nej tak - De serverer mere moderne mad for ældre, for eksempel råkost eller thai-mad. De fleste ældre vil hellere have traditionel dansk mad, siger Lars Ovesen, der ikke ser problemet som uoverstigeligt svært at ændre. - Der skal bare omtanke med og området skal anses som vigtigt. Bespisning bliver ofte betragtet som en funktion, man skal have overstået. Man man skal have tid til det og synes, det er vigtigt. For de fleste er det at spise et lyspunkt, og hvis det ikke er det, mister man appetitten, siger afdelingsforstanderen. Han peger også på, at viden om måltidets sociale side skal integreres i uddannelsen af læger og sygeplejersker. - Patienter, der sidder og spiser i sengen, har også behov for, at maden bliver serveret ordentligt. Det må ikke være for store portioner, der skal ikke serveres mad, når der er stuegang eller foretages undersøgelser, som griber forstyrrende ind i maden, siger Lars Ovesen. Socialminister Henrik Dam Kristensen (S) er parat til at opprioritere området. - Alt for mange ældre får ikke en tilstrækkelig kost og lider derfor af underernæring. Men det er lige så vigtigt at opfylde behovet for en kulinarisk oplevelse hos mennesker, der ikke længere selv er i stand til at svinge potter og pander. For mange ældre udgør måltiderne de oplivende momenter i hverdagen, har han sagt til JydskeVestkysten. Måltidet er en social begivenhed Antropolog Jens Kofod fra Fødevaredirektoratets ernæringsafdeling offentliggjorde kort før årsskiftet en undersøgelse om ældres mening om kvaliteten af den offentlige kostforplejning. Det var den første undersøgelser af sin art, og den viste, at personalet på plejehjem og hospitaler ikke er tilstrækkelig opmærksom på, at et måltid er en social begivenhed. Mange ældre har mindre appetit, når de ikke selv får lov at vælge, hvem de skal spise sammen med. ahlgreenkristeligt-dagblad.dk