Københavnsk kirke sat i brand

Natten til i torsdags forsøgte ukendte gerningsmænd at sætte ild til Nathanaels Kirke på Amager i København. Endnu et angreb på religionsfriheden, siger venstrefløjsdebattør

Tidligere folketingsmedlem for SF Özlem Cekic, der i dag er debattør, er bekymret over angrebene på religiøse institutioner. De er angreb mod religionsfriheden, mener hun.
Tidligere folketingsmedlem for SF Özlem Cekic, der i dag er debattør, er bekymret over angrebene på religiøse institutioner. De er angreb mod religionsfriheden, mener hun. Foto: Morten Germund.

Himlen var tæt med røg, da sognepræst Michael Krogstrup Nielsen trådte ud af sin præstebolig på Amager i København klokken halv fire i går nat. Udenfor stod brandmænd og politifolk, for der var ild i en sidedør på Nathanaels Kirke, hvor Michael Krogstrup Nielsen fungerer som præst.

”Jeg blev selvfølgelig rystet og ked af det. Der går mange tanker igennem en, når man oplever det. Kirken er jo en særlig bygning,” siger Michael Krogstrup Nielsen.

Branden var påsat med en bunke aviser og med brændbar væske, og havde det ikke været for en gruppe unge, der passerede kirken i går nat, kunne det være gået endnu værre. De unge mennesker kontaktede hurtigt politiet og brandvæsenet, som nåede at slukke ilden. Inden havde flammerne dog nået at gøre skade på kirkens sidedør, en gammel trædør.

Menighedsrådsformand for Nathanaels Sogn Jytte Birgit Rønne fik beskeden fra sognepræst Michael Krogstrup Nielsen i morges og understreger, at man endnu ikke kan give noget bud på, hvorfor nogle har ønsket at sætte ild til kirken.

”Vi har ingen formodning om motiv, eller hvem der har været gerningsmænd. Nu skal vi have gennemgået de skader, der er sket. Vi er i en undersøgelsesfase, og så må vi henvise til politiet,” siger Jytte Birgit Rønne.

Hos Københavns Politi tager man ildspåsættelsen afslappet.

”Der er ikke noget synderligt i det. Nogle har antændt papir foran kirken, og der er ikke sket nogen større skade. Det kan være drengestreger. Det kan være hvad som helst,” siger Poul Hansen, der er kriminalassistent ved afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Københavns Politi.

Han oplyser, at politiet blandt andet vil se på, om der er videoovervågning af gerningsstedet, som kan medvirke til at opklare forbrydelsen.

For omtrent to uger siden var moskéen på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter udsat for et lignende angreb. Tidligere folketingsmedlem for SF Özlem Cekic, der i dag er debattør, er bekymret over angrebene på religiøse institutioner.

”Angrebet mod kirken er også et angreb mod frihedsrettighederne. Jeg synes, at det er enormt trist. Lige nu ser vi, at ekstremister på yderfløjene, uanset om det er højre- venstre- eller religiøse ekstremister, tror, at øje for øje er vejen frem. Men ser man sådan på det, ender vi alle med at være blinde,” siger Özlem Cekic.

Hun mener, at vi skal være påpasselige med at omtale angrebene mod moskéen, kirken på Amager og hærværkene mod muslimske og kristne gravsteder som ”drengesteder”.

”De her angreb skal tages alvorligt. Det er også et angreb mod religionsfriheden. Der er et grundlæggende et handicap i den måde, vi anskuer tingene på. Der er en tendens til at negligere disse angreb,” siger Özlem Cekic.

Men det kan være ganske naturligt, når myndighederne som med ildspåsættelsen mod Nathanaels Kirke i nat vurderer, at der kan være tale om drengestreger. Det siger religionsforsker ved Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen.

”Det er en måde at normalisere det på som almindeligt hærværk. Politiet ønsker ikke at hælde mere benzin på, og det kan der være mange fordele ved. Det afgørende er motivet. Politiet må have en professionel tilgang til den slags hærværk, for et hærværk mod en kirke er ikke værre end et hærværk mod en skole, medmindre det er politisk eller religiøst motiveret,” siger Brian Arly Jacobsen.

Da moskéen på Dortheavej var udsat for et brandattentat tidligere i august, beskrev Islamisk Trossamfund angrebet som et terrorangreb. Imran Shah, talsmand for Islamisk Trossamfund, er dog noget mere påpasselig med at rubricere nattens ildspåsættelse mod kirken i Københavns som en terrorhandling.

”Vi følte selv, at det, der skete mod moskéen, var et terrorangreb. Det var fjerde gang, at vi blev angrebet. I takt med den hadske retorik, der har været ført mod muslimer, følte vi, at der var tale om terror. Jeg ved ikke, hvad forhistorien er i kirken på Amager, men uanset hvad, var det en frygtelig handling og uacceptabelt på enhver tænkelig måde. Det er jo frygteligt, når en religiøs institution som kirken her skal udsættes for en hadforbrydelse. Det vil jeg ikke tøve med at kalde det,” siger Imran Shah.