Kofi Annan og verdens ondskab

KIRKEN I VERDEN: Hører begreber som godt og ondt hjemme i international politik? Senest har FN's generalsekretær, Kofi Annan fra Ghana, sluttet sig til skaren af internationale ledere, der ikke er bange for at tale metafysik

Hører begreber som godt og ondt hjemme i international politik? USA's præsident, George W. Bush, er kendt for at vedstå sig sin kristne tro, og andre politiske ledere som for eksempel Storbritanniens Tony Blair lægger heller ikke skjul på deres religiøse overbevisning.

Det er en udvikling, der ifølge medieanalytikere er med til at gøre det legitimt for journalister at interessere sig for, hvordan politikernes private religiøse overbevisning påvirker deres offentlige fremtræden og politik.

Senest har FN's generalsekretær, Kofi Annan fra Ghana, sluttet sig til skaren af internationale ledere, der ikke er bange for at tale metafysik. Generalsekretæren talte om denne verdens ondskab på en konference i New York, omend Annan brugte begrebet »det onde« med megen varsomhed.

- Der er noget ved ordet, som gør mig lidt ilde til mode, når vi bruger det om et andet menneske eller særligt om en hel gruppe mennesker. Det er for kategorisk. Det synes at udelukke enhver mulighed for forløsning, for dialog eller bare sameksistens. I moralsk henseende er det det samme som en krigserklæring, sagde Annan.

- Hvis vi endelig skal sætte navn på det onde, så lad os kalde det intolerance. Lad os kalde det udelukkelse. Eller lad os kalde det den forkerte antagelse, at vi intet har at lære fra overbevisninger og traditioner, der er forskellige fra vore egne, fortsatte han ifølge nyhedsburauet ENI.

Ordene faldt på en økumenisk konference, der netop havde titlen »Naming Evil« (at sætte navn på det onde), og som var arrangeret af det amerikanske Trinity Institute. Her blev en række talere, både kristne og ikke-kristne, bedt om at forholde sig til det klassiske spørgsmål om, hvorfor der er ondskab, lidelse og ulykker i denne verden.

Skønt Kofi Annan var tilbageholdende med at diskutere ondskab på det abstrakte plan, var han anderledes villig til tale om de gange, hvor han i praksis havde mødt det onde, såsom under folkedrabet i Rwanda i 1994 og massakren i 1995 i Srebrenica i Bosnien.

Og det ondes realitet blev ikke mindre af, at der både i Rwanda og i Bosnien havde været fredsbevarende styrker fra FN i området.

- I begge tilfælde var jeg - ligesom de mange andre, der også var til stede - nødt til at overveje min samvittighed. Vi var alle nødt til at spørge os selv, om vi kunne have gjort mere, og hvorfor vi ikke prøvede at gøre mere for at stoppe disse rædsler, før de udviklede sig, eller bedre endnu før de begyndte, sagde Annan, der dengang var chef for FN's fredsbevarende styrker.

- Vi havde næsten upartiskheden som ideologi, selv når vi stod over for forsøg på folkedrab, sagde han.

- Vi var med andre ord tøvende med at erkende det onde, når vi mødte det, konkluderede FN's generalsekretær, der selv er kristen.

Konferencen fandt sted tæt ved, hvor World Trade Center lå, da det den 11. september 2001 blev ødelagt af islamiske terrorister, og det fik en muslimsk taler, professor Seyyed Hossein Nasr fra George Washington University, til at advare mod såvel muslimsk som kristen fundamentalisme.

- Der er i dag i USA en række evangeliske prædikanter, der hader islam på samme måde, som man gjorde det i 10. og i det 11. århundrede, understregede han.

Det ondes realitet i vor tid blev også berørt, da benediktinernonnen Joan Chittister drog en provokerende parallel mellem USA's krig i Irak og romerriget på Jesu tid.

- På et tidspunkt, hvor kejsermagten opslugte, ødelagde og truede mennesker alle vegne, var den udfordring, som Jesus befrieren kom med, netop, at man ikke skulle stikke af med henvisning til sin sårede uskyldighed, og at man ikke skulle gemme sig bag gode hensigter, sagde hun.

kirke@kristeligt-dagblad.dk