Enigheden blandt lederne p det kirkelige topmde i lrdags i Nyborg var s udtalt, at det sluttede fr tiden. Det tog ikke mange runder p talerstolen, fr det stod klart, at der var flles fodslag om, at kirken selv skal have indflydelse p de mange penge fra landskirkeskatten i den flles konomi. Og at der skal nedsttes en kommission til at arbejde med en ny struktur for fremtidens folkekirke, som skal have meget mere selvbestemmelse.
Umiddelbart er der ikke politisk flertal for kirkens nske om mere indflydelse og lsere bnd til staten. Dansk Folkepartis Jesper Langballe rystede p hovedet i Hotel Nyborg Strands lange gange over forslaget om at oprette en bestyrelse med kirkelige ledere og menighedsrdsmedlemmer til at styre fllesfonden.
- En sdan bestyrelse vil uvgerligt udvikle sig til en synode, siger Jesper Langballe, som hellere ser, at Folketinget kommer til at spille en strre rolle i forhold til folkekirkens flles konomi, der andrager omkring halvanden milliard kroner, nr statstilskuddet regnes med.
Det er ogs kirkeminister Tove Fergos (V) forslag, oven i kbet med den tilfjelse at ndre det nuvrende remrkede statstilskud til et bloktilskud, man selv kan bestemme hvordan skal bruges. Kirkefolket foreslr i stedet, at en bestyrelse p helt op til 70 personer fra det kirkelige landskab skal bestemme over fllesfonden og hvilke opgaver, der skal prioriteres. Forslaget fra folkekirken om at nedstte en strukturkommission har kirkeministeren indtil nu heller ikke imdekommet.
Men det er Socialdemokraternes kirkepolitiske ordfrer, Karen Klint, parat til at gre.
- Jeg har tidligere fremsat et forslag om en frkommission, der kan undersge behovet for en egentlig strukturkommission. Det var der ikke politisk opbakning til under frstebehandlingen, men nu vil jeg genfremstte det og f det til afstemning, s vi gennem en betnkning kan se, hvad partierne mener. Det kan mske hjlpe det kirkelige landskab p vej, hvis man selv vil nedstte sin egen kommission og samtidig gre det klart, om staten eventuelt vil sttte dette arbejde konomisk, siger Karen Klint.
I det kirkehistoriske mde i Nyborg deltog biskopper, universitetssteologer, ledere fra Prsteforeningen og Provsteforeningen, kirketjenere, kordegne og organister, samt reprsentanter for de grundtvigskes Kirkeligt Samfund, Kirkefondet og Indre Mission. En rkke kirkepolitikere og bestyrelsen for Landsforeningen af Menighedsrdsmedlemmer var ogs til stede, men flles for dem var, at ingen af dem tog ordet. Menighedsrdsforeningens formand, Ejvind Srensen, som ikke var til stede p mdet grundet sygdom, har dog gjort sig til talsmand for at oprette en bestyrelse med reprsentanter for folkekirken til at styre fllesfonden.
Det er der sandsynligvis flertal for i foreningens bestyrelse. Men bag enigheden p mdet var frustrationen til at tage og fle p.
- Hvordan sikrer vi, at den enighed, som har vist sig i dag, ikke bare lber ud i sandet, men bliver omsat til konkrete initiativer, spurgte formand for Kirkeligt Samfund Inge Lise Pedersen, som kiggede sigende ned p bordet, hvor kirkeministeren og en rkke medlemmer af Folketingets Kirkeudvalg sad. Hun fik dog ikke svar, heller ikke fra udvalgets formand, Birthe Rnn Hornbech.
- Jeg er med for at lytte, var hendes kommentar til Kristeligt Dagblad i en pause.
Kirkeligt Samfunds appel blev fulgt op af lektor i praktisk teologi p Kbenhavns Universitet, Hans Raun Iversen, og formand for Kirkefondet, Finn Erik Larsen.
- Der sker ikke noget med alt dette, fr nogen tager initiativet. Det er en skam, hvis vi ikke griber muligheden, for det har vist sig, at der i dag er konsensus om mere folkekeirkelig indflydelse p fllesfonden og mere selvstyre. Jeg mener, at Menighedsrdsforeningen m lave en opsummering af dette mde og s komme med en indstilling til kirkeministeren, sagde Finn Erik Larsen.
Blandt nskerne til mere selvstyre i folkekirken er indfrelse af demokratiske organer p stiftsplan, men flere er parat til at g s langt som at oprette et nationalt kirkerd for folkekirken. Helt klart er nsket om af f indflydelse p folkekirkens flles konomi for eksempel gennem en bestyrelse for fllesfonden, der betaler prste- og provsteln, efteruddannelse for kirkens ansatte, Det Mellemkirkelige Rd og Den Elektroniske Kirkebog.