I flere hundrede år har kirken ført bøger over danskernes fødsler og dødsfald. Men den voksende multireligiøsitet får nu konsekvenser for folkekirkens monopol på registreringen af danskernes liv.
Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har netop vedtaget, at civilregistrering i fremtiden også skal kunne foretages via Borgerservice i kommunen.
”København er en meget mangfoldig by, hvor omkring 40 procent ikke er medlem af folkekirken, og der er et hav af etniciteter, religiøse overbevisninger og kulturer. Derfor mener vi ikke, at vi bør tvinge nogen til en bestemt religiøs institution for at ordne private forhold. Og så er det logisk og mindre forvirrende, at registreringen foregår hos Borgerservice,” siger budgetordfører Tommy Petersen fra Radikale Venstre.
Af respekt for ”det frie valg” og det faktum, at omkring 60 procent af københavnerne fortsat er medlemmer af folkekirken, ønsker flertallet i borgerrepræsentationen, at der skal være mulighed for både at gå til kommunen og kirken. Konkret er forslaget, at Københavns Kommune skal tilkobles det it-system i folkekirken, hvor registreringerne i dag foretages.
”Det koster ikke meget, og så skal nogle medarbejdere i Borgerservice på kursus i, hvordan man laver civilregistrering. Men det kan ikke koste det store,” siger han.
I Aarhus Kommune er rådmand for sociale forhold og beskæftigelse Thomas Medom (SF) ikke afvisende over for idéen.
”Principielt synes jeg, det er en god idé, at borgere ikke behøver komme forbi folkekirken, hvis ikke de ønsker det. Jeg er ateist og synes, det ville være fornuftigt, hvis vi sidestillede religionerne. Men samtidig må man sige, at det her er i småtingsafdelingen. Hvis det koster ret mange penge at ændre på det, så må man klare sig med den løsning, der er. Og mange bruger sikkert i forvejen den digitale løsning, så man ikke behøver at komme forbi kirkekontoret,” lyder det fra Thomas Medom.
Fra 1. viceborgmester Morten Jung (R), Frederiksberg Kommune, lyder det, at Radikale Venstre over for kommunalbestyrelsen vil rejse spørgsmålet primo 2015, om civilretlige spørgsmål også kan afklares i kommunen.
Retsteolog Kristine Garde mener, at der er tale om en værdikonflikt. På den ene side kan politikerne vælge at prioritere civilregistreringen som en vigtig kontaktflade for folkekirken. På den anden side kan de kræve, at den borgerlige funktion ikke skal have noget med folkekirken at gøre.
”Hvis ministeren vil foretage ændringer i den nuværende ordning, skal hun først og fremmest kontakte biskopperne for at høre, hvad de mener, fordi det er dem, der i dag har ansvaret for civilregistreringen. Hvis ministeren vil gå videre med sagen, er der mulighed for at give kommunen en midlertidig dispensation. Men skal det være en permanent, ny ordning, skal der i sidste ende en ændring i lovgivningen til,” siger Kristine Garde.
Domprovst ved Københavns Domkirke Anders Gadegaard mener, at der er tale om et overflødigt forslag:
”Jeg kunne forstå det, hvis det handlede om på landsplan at fjerne civilregistreringen som en opgave i folkekirken og flytte den et andet sted hen. Men hvorfor ændre på noget, som fungerer godt? Forslaget er dobbeltarbejde og spild af ressourcer. Er man berøringsangst over for folkekirken som trossamfund, så kan man ordne hele sin registrering digitalt.”
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kirkeminister Marianne Jelved (R).