Frygten for, at et af kristendommens mest ikoniske bygningsværker er ved at blive omdannet til en muslimsk helligdom, har fået fornyet næring, efter at den tyrkiske regering har godkendt daglige koranlæsninger i Hagia Sophia i Istanbul under den muslimske fastemåned, ramadanen.
Læsningerne finder sted hver morgen inden solopgang og bliver transmitteret på tyrkisk tv. Det er den mest omfattende religiøse brug af Hagia Sophia, siden bygningen blev omdannet til museum i 1930’erne.
Hagia Sophia var Det Byzantinske Riges hovedkirke, hvor rigets kejsere blandt andet blev kronet.
I 1400-tallet blev kirken omdannet til en moské af Det Osmanniske Riges sultan, hvor der også blev føjet fire minareter til bygningen. Hagia Sophia fungerede som moské frem til 1935, hvor den tyrkiske landsfader, Mustafa Kemal Atatürk, tog den ud af brug og omdannede den til et museum.
Men de seneste år er flere, især kristne, begyndt at se tegn på, at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, skridt for skridt er ved at omdanne museet til en moské igen.
Sidste år blev der for første gang givet tilladelse til, at der blev reciteret fra Koranen derinde. Og med denne ramadans daglige læsninger er den religiøse brug blevet optrappet betydeligt.
Det er især faldet den græske regering for brystet, der er nabo til Tyrkiet og føler sig nært beslægtet med Det Byzantinske Rige. Den græske udenrigsminister, Nikos Kotzias, har indsendt en klage til FN’s kulturorganisation Unesco, der har Hagia Sophia på sin liste over verdens kulturarv.
”Der er en slags besættelse at holde muslimske ceremonier i et monument, der tilhører menneskehedens kulturarv. Det er på kanten af intolerance. Det er uforståeligt og viser manglende respekt og manglende kontakt med virkeligheden,” lyder det i en udtalelse fra Grækenlands udenrigsministerium ifølge det tyske internetmagasin Qantara.de.
Den tyrkiske regering har svaret igen ved at kritisere Grækenland for ikke at tage ordentlig hånd om den muslimske minoritet i landet.
Koranlæsningerne i Hagia Sophia kommer efter, at flere fremtrædende politikere de seneste år har givet udtryk for, at de mener, bygningen skal genåbnes som moské. Og i juni demonstrerede flere tusinde muslimer ifølge den britiske avis The Times foran bygningen med krav om at kunne bede derinde.
Stridighederne om Hagia Sophia bunder grundlæggende i, at Erdogan er ved at opbygge en ny form for national identitet, der spiller på Det Osmanniske Riges storhed, forklarer Esra Ozyurek, leder af afdelingen for Tyrkiet- studier ved London School of Economics.
”Han prøver at distancere sig fra den tyrkiske republik og i stedet skabe en identitet bundet op på Det Osmanniske Riges storhedstid. Her kommer erobringen af Konstantinopel (byen blev erobret i 1453 og hedder i dag Istanbul, red.) til at stå som en af de vigtigste historiske begivenheder, og Hagia Sophia som moské er et af de vigtigste symboler for den sejr,” siger hun.
Ikke desto mindre tvivler hun på, at Erdogan vil genåbne bygningen som moské, da det vil skabe en kraftig international fordømmelse. Og Erdogan kæmper i øjeblikket hårdt med at forbedre sit forhold til adskillige vestlige lande.
Samme konklusion lyder fra Engin Akyürek, leder af Koc-universitetets Stavros Niarchos Stiftelses center for senantikke og byzantinske studier. Han ser det snarere som symbolpolitik, der har til hensigt at tilfredsstille visse religiøse vælgere.
”Desuden er det Tyrkiets næstmest besøgte museum og dermed en vigtig indtægtskilde. Det er også en vægtig grund for regeringen til ikke at ændre den til moské igen,” siger han.