For tre måneder siden fik den 18-årige Zekrya Sakhizada afslag på at få genoptaget sin asylsag med henvisning til, at omvendelsen til kristendommen efter Flygtningenævnets opfattelse ikke var reel. I forgårs fik han så den modsatte besked og blev tilkendt asyl.
Men hvad er der sket i mellemtiden? Og hvad skal der til for, at en konversion faktisk vurderes at være reel? Flygtningenævnets kovending i den konkrete sag rejser flere principielle spørgsmål, mener Zekrya Sakhizadas advokat, Niels-Erik Hansen.
”Jeg håber, at sagen vil danne præcedens, så asylsøgere, der anmoder om genoptagelse baseret på grundige og afgørende nye oplysninger om baggrunden for omvendelsen, herunder flere erklæringer fra sognepræst og andre i menigheden, rent faktisk også har et retskrav på at få deres sag genoptaget,” siger han.
Men sagen er desværre snarere udtryk for, at Flygtningenævnets praksis i sager om konversion stritter i alle retninger, siger han med henvisning til, at en lignende sag i sidste uge blev afvist.
”Det er et problem, at nævnets praksis på dette område er så uklar, som tilfældet er. Reelt ved vi intet om, hvornår de nødvendige og tilstrækkelige betingelser er til stede. Der er ingen rød tråd i afgørelserne, og det er en kæmpe udfordring for asylsøgernes i forvejen begrænsede retssikkerhed,” siger han.
I praksis vil det ofte afhænge af en helt konkret bevisvurdering, om der foreligger nødvendige og tilstrækkelige betingelser for genoptagelse, påpeger professor i udlændingeret ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen.
”Men hvis der virkelig foreligger ensartede sager, der er faldet forskelligt ud, kunne det være relevant at påpege dette over for nævnet med henblik på overvejelse om koordinering af nævnets praksis i genoptagelsessager,” siger han og tilføjer, at der kan foreligge faktiske forskelle, som kan forklare forskelligt udfald af genoptagelsesanmodningerne.
Flygtningenævnets sekretariatschef, Stig Torp Henriksen, understreger, at nævnets afgørelser altid beror på en konkret vurdering. Og selv sager, der på overfladen ligner hinanden, kan sagtens rumme afgørende forskelle, når det kommer til en samlet vurdering af troværdigheden bag den enkelte ansøgers asylmotiv, fortæller han.
”Men som enhver anden myndighed er nævnet selvfølgelig forpligtet på kravene til ensartet og lige sagsbehandling, og derfor er vi selvfølgelig også optagede af at indkredse en rød tråd og en gennemgående praksis i sager med fælles kendetegn,” siger han.
Han vil dog ikke opstille faste kriterier for, hvornår nævnet skal genoptage sager om konversion eller andre asylmotiver.
”I sidste ende vil det altid bero på en konkret vurdering. Men det er klart, at jo flere oplysninger, Flygtningenævnet kan lægge til grund for sine afgørelser, jo bedre,” siger Stig Torp Henriksen.