Kristeligt Dagblad afviser Manu Sareens beskyldninger om ensidighed

I en selvbiografi fra tidligere kirkeminister Manu Sareen (R) beskyldes Kristeligt Dagblad og avisens chefredaktør for at køre ensidig propaganda mod vielser af homoseksuelle og mod Manu Sareen. Chefredaktør afviser kritikken

Tidligere kirkeminister Manu Sareen (R) mener, at Kristeligt Dagblad i sagen om kirkelige vielser af homoseksuelle agerede talerør for blandt andet Indre Mission. En kritik, avisens chefredaktør afviser. Foto: Scanpix
Tidligere kirkeminister Manu Sareen (R) mener, at Kristeligt Dagblad i sagen om kirkelige vielser af homoseksuelle agerede talerør for blandt andet Indre Mission. En kritik, avisens chefredaktør afviser. Foto: Scanpix.

Både Kristeligt Dagblad og avisens chefredaktør, Erik Bjerager, er under hård beskydning i tidligere kirkeminister Manu Sareens nye selvbiografi ”Manu”.

I den beskriver Sareen blandt andet Kristeligt Dagblad som et ”villigt” medie, der agerede talerør for blandt andre Indre Mission. Og som en avis, der udelukkende fokuserede på ”alle de ulykker, der ville ramme den fredelige, fungerende folkekirke, hvis denne kirkefremmede minister med det udanske navn fik sin vilje.”

Den kritik har Kristeligt Dagblads ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør, Erik Bjerager, dog meget svært ved at genkende:

”I mine øjne er det en helt urimelig kritik. Kristeligt Dagblad var det sted i pressen, hvor synspunkter for og imod homoseksuelle vielser blev debatteret allermest intenst. Avisen lagde grund til en debat, og vi prøvede at belyse problemstillingen fra alle sider, og så indtog vi på lederplads den holdning, at vi var imod homoseksuelt ægteskab og i særdeleshed ligestillingen af det hetero- og homoseksuelle ægteskab i kirken,” siger Erik Bjerager.

Han undrer sig over, hvorfor Manu Sareen finder behov for at fremhæve sit ”udanske navn” i denne sammenhæng.

”Jeg vil gerne lægge hovedet på blokken og sige, at der aldrig har været en linje i avisen, der har latterliggjort eller stillet spørgsmål ved hans indiske baggrund. Han antyder jo, at vi er småracister. Jeg må ærligt talt sige, at jeg finder det ynkeligt, at han prøver at gøre sig til offer på denne måde,” siger Erik Bjerager.

Han finder det også besynderligt, at Manu Sareen skriver, at Erik Bjerager ikke brød sig om ham, og at ”det kom til udtryk i lederen gang på gang.”

”Hvad min personlige holdning til Manu Sareens person var og er, har jeg aldrig givet udtryk for. Men da han tiltrådte som minister, skrev jeg en leder, der havde undertitlen 'Giv kirkeministeren en chance', for der var fra første dag meget kritik af ham. Jeg har i avisens ledende artikler forholdt mig til ham som minister og politiker, og i mine øjne viste han sig at være en udygtig minister og politiker. Han var ikke særligt optaget af kirken, og jeg synes, at det var udtryk for udygtighed, når han offentligt sagde, at han ikke læste Kristeligt Dagblad. Det var mit klare indtryk, at grunden til, at han ikke læste avisen, var, at hans vælgere ikke læste den. Efter min opfattelse skal en minister ikke kun varetage sine egne og sine vælgeres interesser og slet ikke på kirkeministerposten, hvor der er behov for en samlende politisk figur. Som jeg så det, brugte Manu Sareen i alt for høj grad ministerposten til at profilere sig på,” siger Erik Bjerager.

I selvbiografien refererer Manu Sareen ligeledes fra en samtale mellem ham selv og Erik Bjerager til et privat arrangement.

Her skulle avisens chefredaktør angiveligt havde sagt til Manu Sareen, at ”han da regnede med at have adgang til mig, som han havde haft til tidligere kirkeministre”.

Igen stiller Erik Bjerager sig uforstående over for Manu Sareens fremlægning. Det er rigtigt, at de to mødte hinanden til det private selskab, der er nævnt i bogen, men Erik Bjerager har aldrig bedt om adgang til Manu Sareen, sådan som den tidligere kirkeminister skriver i bogen.

”Men jeg har sagt, at det var fornuftigt, at vi vidste, hvem hinanden var, og at vi kunne ringe til hinanden, hvis der var grund til det. Jeg har ikke og ønsker ikke at have nogen som helst privilegeret adgang til politikere eller ministre. Jeg er en uafhængig chefredaktør, der taler med mange forskellige mennesker, herunder også politikere og ministre. Jeg har ikke privilegeret adgang til nogen og ønsker det heller ikke. Men min ganske lavpraktiske erfaring fra jobbet her har været, at det kan være godt for den gensidige forståelse af de positioner, der er, hvis man taler sammen,” siger Erik Bjerager.

Manu Sareen skriver også, at han bad sine præstevenner skrive indlæg i Kristeligt Dagblad, så der kunne skabes en modvægt til debatten i avisen.

”Men der skete intet,” skriver Manu Sareen, og det skyldtes ifølge præsterne, at de ikke fik optaget deres læserbreve.

Jakob Holm er debat- og kronikredaktør på Kristeligt Dagblad og afviser kategorisk, at avisen bevidst skulle have kasseret indlæg, fordi de talte for homoseksuelle vielser i folkekirken.

”Vi måtte lede for at skabe balance på debatsiden, hvilket vi altid bestræber. Der var en overvægt af indlæg imod homoseksuelle ægteskaber. Men de præster, der var for homoseksuelle vielser i kirken, var mærkeligt tavse. Nogle har måske haft den fordom, at de ikke kunne få optaget deres indlæg i avisen, men der var bare en overvægt af indlæg fra folk, der var imod homoseksuelle ægteskaber. Jeg tror simpelthen, at det skyldtes, at det optog dem mere at være imod, end det optog tilhængerne at argumentere for,” siger Jakob Holm.