Kristen konvertit: Jeg er andenrangsborger

Saman bor i dag på asylcenter i Region Syddanmark. Han føler sig chikaneret, fordi han er kristen konvertit

Asiatiske Saman oplever store problemer med at være kristen på sit asylcenter. Han er anonymiseret, fordi han har følt sig usikker på konsekvenserne af at blive genkendt.
Asiatiske Saman oplever store problemer med at være kristen på sit asylcenter. Han er anonymiseret, fordi han har følt sig usikker på konsekvenserne af at blive genkendt. Foto: Rasmus Straka.

I fælleskøkkenet på et asylcenter, som 50 personer benytter, er kogepladerne opdelt. Her er 16 kogeplader; otte til sunni-muslimer og otte til shia-muslimer. Hvis man ligesom Saman er kristen konvertit, har man ikke førsteret til at bruge dem.

”Hvis der kommer en syrer, og jeg bruger hendes kogeplade, begynder hun at sige ting. Hun fjerner vores mad og putter sine ting på kogepladen, vi bruger,” siger Saman, som er et opdigtet navn.

Af frygt for yderligere chikane fra andre beboere, ønsker han at være anonym.

På asylcentret i Region Syddanmark spiller religion en afgørende rolle. Her er hverken plakater med guddommelige budskaber eller bederum. Tværtimod er der religionskonflikter i det skjulte. Som en tyk luft af spænding mellem de over 300 beboere på asylcentret.

Selv er Saman tidligere buddhist. Under flugten fra sit hjemland blev han døbt i den kristne tro. Men at han har været buddhist, gør ingen forskel på den chikane, han oplever.

”Vi har nogle stærkt religiøse muslimer, der ikke bryder sig om mennesker, der skifter religion. Det er lige meget, hvor man kommer fra,” siger han.

Mødet med Saman foregår langt fra asylcentret. Han ønsker ikke at blive set på centret med journalister, fordi han frygter, at det kan give yderligere chikane. Saman fortæller i stedet sin historie hjemme hos en lokal sognepræst, som er i kontakt med konvertitterne på asylcentret.

I Region Syddanmark , der dækker Sydjylland og Fyn, har 58 procent af de kristne konvertitter ifølge ny rundspørge følt sig religiøst chikaneret. På landsplan er det 45 procent af de kristne konvertitter, der har samme opfattelse, viser en omfattende rundspørge.

”Hvis jeg ikke snakker arabisk, ser de andre beboere mig ikke. Vi burde have de samme rettigheder. Det er ikke Danmark. Det er ligesom mit hjemland,” siger Saman, som flygtede fra et asiatisk land, fordi han blev forfulgt som journalist.

På asylcentret er der et usynligt hierarki, fortæller Saman. Beboere fra Mellemøsten er i overtal, og nogle arbejder i receptionen. De har indflydelse på de kommunikationsled, der kan afgøre, hvem der bliver tildelt nye og større værelser, forklarer han.

”Her gælder der junglelove. Min religion gør mig til en andenrangsborger.”

Saman har tidligere boet på asylcenter i Polen. Det beskriver han som et helt andet liv uden religiøs diskrimination.