Danskerne er måske mere troende, end vi går rundt og tror. I hvert fald når vi gennemgår kriser som for eksempel et kræftforløb. Her kommer kristendommen intenst til udtryk i form af det, som teolog Christine Tind Johannessen-Henry kalder for hverdagskristendom. Hendes ph.d-afhandling, som hun i går forsvarede på Københavns Universitet, tager udgangspunkt i at forstå en mangfoldig tro som en ressource frem for et problem. Med andre ord er der tale om en mangfoldig kristendom, der toner frem, når man spørger til troen på en helt ny måde.
Og det er det, hun gør. Spørger på en ny måde. Hun har blandt andet interviewet 20 danskere, der alle har overlevet kræft, lavet deltagerobservation, og hun har fået svar fra 1043 kræftpatienter om deres tro. I interviewene har hun ikke spurgt ind til de kræftramtes tro, men i stedet taget udgangspunkt i selve sygdomsforløbet, og her har interviewpersonerne så selv konstrueret svar, som på en eller anden måde siger noget om deres måde at tro på. Og i den store undersøgelse blandt de 1043 personer har det også været vigtigt for Christine Tind Johannessen-Henry, der har gennemført sin ph.d. i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, at gøre op med den gængse måde at stille spørgsmål på. For som man stiller spørgsmål, får man svar:
Mine undersøgelser har haft til formål at få undersøgt forskelige måder at tro på. Mens interviewene har kunnet åbne for levet tro gennem sygdomsforløbet, har udfordringen ved den store undersøgelse været, hvordan man kan stille nuancerede og teologiske spørgsmål om tro på en anden måde på en måde, der taler ind i kræftoverlevernes liv. Det er i undersøgelsen tydeligt, at mange af deltagerne gør op med og tager afstand fra de stivnede og statiske forestillinger om kristendom, som de selv bærer rundt på. De er selv trætte af statiske gudsbilleder.
Hun forsøger derfor at bryde med gængse opfattelser af, hvad tro er:
Jeg spørger ikke, tror du på synd? Tror du på Helvede? Tror du på Paradis? som i eksempelvis Den Danske Værdiundersøgelse, som jeg i øvrigt mener, er rigtig væsentlig. Jeg spørger til noget andet for at undersøge kristendom på en lidt mere nuanceret måde, end vi er vant til. Og derfor er svarene også anderledes, og til tider er det høje svarprocenter, vi taler om. I Den Danske Værdiundersøgelse er det meget lave svarprocenter ud fra den kan det se ud, som om vi har et samfund uden Gud. Men det er slet ikke, hvad jeg har fundet frem til. Kristendommen fylder rigtig meget hos kriseramte danskere. Hvis man spørger på en måde, der taler ind i danskernes måde at tro på, så får man også nogle højere svarprocenter. De får simpelthen nogle bedre muligheder for at placere deres tro. Vi har tidligere fastfrosset tro i statiske begreber som synd, Gud, Helvede, som folk ikke kan genkende, fortæller Christine Tind Johannessen-Henry og fortsætter:
Hverdagskristendom som fænomen kommer tydeligt frem hos danske kræftramte. Og det går altså en lille smule i mod det, at man ofte taler om, at vores samfund udvandes for kristne værdier. Hvis man tager mangfoldigheden og det antiautoritære alvorligt og ikke kun fokuserer på de gængse dogmatiske forestillinger, er der et billede af, at hverdagskristendommen har en stor plads i danskernes liv.
Christine Tind Johannessen-Henry har ikke kun fokuseret på den måde, som hendes interviewpersoner taler om tro på, men også på hvad vi gør, når vi tror:
Tro er det, vi gør, når vi tror. For eksempel har en kræftramt, jeg har interviewet, syet et patchworktæppe i gyldne og lysende farver til en nær ven, som vennen skal have, fordi tæppet så kan give vennen et knus, når hun ikke er der længere. Tæppet skal i den forstand forbinde dem og går derfor på tværs af døden eller overskrider dens grænser. Det lyder ikke umiddelbart som en kristen tro. Men det er tro, så det basker. For samtidig bruger denne kræftramte lang tid på at distancere sig fra et lukket trosbegreb om en Gud, der dømmer til et bestemt liv og ikke mindst dømmer uretfærdigt. Hverdagskristendommen er her at rase mod et bestemt fastlåst gudsbillede. I den modstand ligger der et andet billede af, hvad Gud er for hende. Hun siger ikke, at hun tror på en Gud men man er ikke i tvivl om, at det er kristne forestillinger, der er på spil ikke bare i opgøret med Gud, men også i forhold til den Gud, hun tror på.
Men bare fordi man trækker på kristne ord i sit sprog, når man taler om tro, behøver man vel ikke at være hverdagskristen?
Nej, men de billeder og metaforer, vi bruger og håndterer vores livssituation igennem, tydeliggør, at kristendom altid udfolder sig gennem den troendes livssituation. Kristendom udvider, bevæger og fornyer sig i den forstand hele tiden, og nye trosrum skabes. Jeg er ikke ude på at dømme nogen som kristen eller ikke-kristen. Jeg ser på fænomenet hverdagskristendom. Kristendom i hverdagen som et fortolkningsfællesskab. Og det er først og fremmest mangfoldigt. Diversiteten udspiller sig på så mange måder, og det er vigtigt ikke at skelne den egentlig kristendom fra den uegentlige det rene fra det urene, det pæne fra det grumsede. Det opponerer jeg mod. For det er i samspillet mellem trosforestillinger, at hverdagskristendommen udspiller sig.
Selvom de kræftramtes tro rummer forestillinger, som ikke isoleret set er kristne, som for eksempel genfødsel i andre variationer, indeholder deres tro også så mange dele, linjer og brud af bibeltekster og dogmer som for eksempel Gud, kors, ledestjerner, engle og bøn, at det uundgåeligt er forbundet med kristendom:
De forskellige elementer er vævet sammen på en så kompleks måde, at vi ikke rent kan adskille egentlig fra uegentlig kristendom. Kristendommen udspiller sig på andre måder, end vi umiddelbart er vant til at tænke kristendom på.
Men det er jo ikke nyt, at døende og alvorligt syge mennesker bliver troende. Vi har for nylig skrevet, at hver anden alvorligt syg søger trøst hos Gud hvad er det nye?
At jeg inviterer mangfoldigheden indenfor i det trosbegreb, jeg undersøger. Jeg tager mangfoldigheden alvorligt i den undersøgelse, jeg laver. Jeg kategoriserer ikke, men spørger til de kræftramtes tro og undersøger sammenhænge og forbindelser i forhold til de specifikke praksisser.
Du sammenligner din undersøgelse med Den Danske Værdiundersøgelse det er vel ikke et helt fair sammenligningsgrundlag, da den undersøgelse ikke handler om alvorligt syge mennesker. Hvorfor har du spurgt kræftramte mennesker?
Nej, det er klart, at der ikke kan være tale om en direkte sammenligning. Men hvis nu vi er på vej til IKEA efter et skab og bliver spurgt, hvad vi synes om Vor Herre, så ved jeg ikke, hvor mange der har tankerne på det sted sat lidt på spidsen. Hvis tro er noget, der får lov til at blive set på gennem det, der gøres, i det, der siges, og gennem kropshandlinger, så er det oplagt at se på tro i en krisesituation, hvor livet står på spidsen.
Hvad kan resultaterne af din forskning bruges til i sundhedsverdenen?
Afhandlingen rejser klart et spørgsmål om, hvorvidt der inden for sundhedssystemet er behov for en korrigeret opfattelse af, hvad tro og kristendom er. Med andre ord ligger der vigtige potentielle opgaver i det danske sundhedssystems fremtidige initiativer i forhold til rehabilitering af alvorligt syge.
Kræftramtes tro