Kristendommen mister sit greb i færingerne

Den unge generation af færinger er knap så trofaste kirkegængere som forældrene - og det vil ændre det færøske samfund, mener flere færøske iagttagere

Flagets dag den 25. april bringer færingerne ud på gaden, her ved havnen i Torshavn. Flaget blev med tanke på de andre nordiske flag skabt af to færøske studerende i 1919, men forblev forbudt. Da Anden Verdenskrig brød ud, besatte englænderne Færøerne for at komme tyskerne i forkøbet. Under dansk protest forlangte briterne, at færingerne brugte et andet flag end det danske på skibene. Det skulle færingerne ikke høre to gange. Den tidligere kirkeminister Jogvan á Lakjuni fortæller, at hans far, der var på havet, da beskeden kom, kreerede sit færøske flag af en melsæk, et par blå sokker og Dannebrog. Merkid, som flaget kaldes, blev først officielt færøsk flag efter selvstyreordningen i 1948.
Flagets dag den 25. april bringer færingerne ud på gaden, her ved havnen i Torshavn. Flaget blev med tanke på de andre nordiske flag skabt af to færøske studerende i 1919, men forblev forbudt. Da Anden Verdenskrig brød ud, besatte englænderne Færøerne for at komme tyskerne i forkøbet. Under dansk protest forlangte briterne, at færingerne brugte et andet flag end det danske på skibene. Det skulle færingerne ikke høre to gange. Den tidligere kirkeminister Jogvan á Lakjuni fortæller, at hans far, der var på havet, da beskeden kom, kreerede sit færøske flag af en melsæk, et par blå sokker og Dannebrog. Merkid, som flaget kaldes, blev først officielt færøsk flag efter selvstyreordningen i 1948.

Enhver færing kan vækkes midt om natten og bede fadervor samt lire salmevers af. Sådan er det stadig, men hos en stor del af den yngre generation sidder det nu mere i hovedet end i hjertet.

Det mener flere iagttagere af færøsk kirkeliv.

Men kun få færinger – religiøse eller ej – kan finde på at hænge vasketøj ud om søndagen.

I det hele taget kan det være besværligt for forældre med to karrierer at få det praktiske husarbejde gjort i weekenden. Kirketiden mellem 11 og 13 er lukket for ophængning af vasketøj, havearbejde og reparationer på huset. Der må heller ikke jages eller fiskes. Fiskekort på Færøerne gælder ikke om søndagen. Og den, som ikke går i kirke, går også nødigt udenfor i kirketiden.

I det hele taget er der mange beretninger om familiemedlemmer, der gemte strikketøjet væk om søndagen, når der gik en missionsmand forbi, om børn, der ikke måtte lege ude i kirketiden, og fiskere, der er hentet ind til bøder på grund af brud på helligdagslovgivningen.

"Det er ikke længe siden, en bonde fik en bøde for at skyde en rovfugl, der angreb hans får. Ikke fordi det var uden for jagttiden, for det er lovligt at forsvare sin ejendom. Men fordi han skød om søndagen," siger cand.scient.pol. Bergur Berg, der arbejder med kirkelige anliggender i Kulturministeriet, som også tager sig af kirkelige forhold.

"Det er vel i orden at lappe sit tag, hvis det er stormvejr på en helligdag. Men hvis man begynder at tække taget en søndag, vil det nok udløse et besøg fra politiet," mener Tummas Lauritsen, tidligere formand for Menighedsrådsforeningen på Færøerne.

Og tilføjer sindigt: "Det er muligt at bruge helligdagslovgivningen. Og det er også muligt at lade være. Begge dele forekommer."

Det er få, der får bøder i dag, men socialt er det ikke velset

Påsken i år var anderledes.

Efter i flere år at have ignoreret overtrædelser af helligdagslovgivningen lukkede politiet de dansesteder, der spillede levende musik efter midnat natten til langfredag og til påskedag.

Og det afstedkom en heftig debat på Færøerne – en debat, der kan tage livet af Færøernes helligdagslovgivning, som er en dansk lov fra 1923.

Kirkeminister Helena Dam á Neystabø fra Socialdemokraterne forbereder en ændring af helligdagslovgivningen.

Den passer ikke i et moderne samfund, mener hun.

Og hun er ikke alene. Også Færøernes biskop, Jógvan Fridriksson, mener, at enten bør helligdagslovgivningen ændres, eller også skal både præster og biskoppen selv til at ændre adfærd på søndage og andre helligdage.

"Det værste, mennesker ved, er kirkeligt hykleri. Og da også præster handler ind på helligdage og udfører andre verdslige ting, er vi nødt til ændre helligdagsloven. Den passer ikke til et moderne samfund," siger han.

Jógvan Fridrikssson tilføjer, at han gerne ser, at lovgiverne fortsat respekterer kirketiden og de tre store højtidsdage i påsken og til jul.

De færøske ateister protesterede over lukningen af dansesteder ved at melde frikirken Oasen for at spille larmende musik hele søndagen.

Debatten om helligdagslovgivningen er ikke det eneste tegn på sekularisering. Der er mange, de er små, men som sognepræst i Vodskov – og færing – Lisbeth Solmunde Michelsen udtrykket det, så plejer det at gå stærkt på Færøerne, når der først går skred i kulturen.

Sidste år var det to unge akademikere fra den bibeltro, største frikirke på Færøerne, Brødremenigheden, der arrangerede den første debat nogensinde om Darwins udviklingslære.

"For år tilbage ville reaktionen have været, at det er beklageligt spild at være så højtuddannet," siger Bergur Berg.

En af Brødremenighedens egne, tidligere kultur- og kirkeminister Jógvan á Lakjuni, kan også se tegn på sekularisering. Dels er de af hinanden uafhængige menigheder begyndt at strukturere deres gudstjenester, fordi der nu forlanges en vis struktur.

"Og i forbindelse med, at vi i Lagtinget vedtog, at racismeparagraffen også skal være en del af færøsk lovgivning, kom det til en diskussion om, hvorvidt Bibelen er sand. Den diskussion har ingen turdet starte før," siger han.

Racismeparagraffen blev vedtaget i forbindelse med grove overfald på færøske homoseksuelle.

Lagtinget har også diskuteret, om færøske mandlige præster fortsat skal have ret til at sige nej til at vie fraskilte.

Tummas Lauritsen ser også tegn på sekularisering. Ikke mindst blandt de unge, der ikke længere som en naturlig ting går med forældrene i kirke.

"Så de får ikke den vane ind under huden, og dertil ser det ud til, at en del af Heimamissionen (Indre Mission, red.) holder sig til missionshusene i stedet for som tidligere også at gå i kirke," siger han.

"Der er ikke som sådan svækket kirkegang, men det tror jeg, at der bliver i næste generation."

Jakup Reinart Hansen, der er formand for den færøske præsteforening, ser også den unge generation som tegn på skred i færøsk religiøsitet.

"Deres forældre har ikke lært dem at gå i kirke. Mange af dem tiltrækkes af frikirkerne, hvor de shopper rundt og møder andre unge. Det kan give bagslag senere, hvis de bliver skilt, og den præst, de har knyttet sig til, så nægter at vie dem anden gang. Det kan også trække dem væk fra troen."

Endelig bliver det også fra flere sider påpeget, at det tyder på sekularisering, når Centerpartiet er nødt til at insistere på, at det er et parti med en kristen livsholdning. Det ændrer dog ikke på, at færinger generelt er langt mere religiøse end andre befolkninger i Norden. Og sikkert også vil være det i hvert fald en generation endnu.

Der er ikke mange andre lande i Nordeuropa, hvor man kan få hele parlamentet til at underskrive en protest mod, at færøsk radio ikke længere vil genudsende den daglige morgenandagt. Genudsendelsen er nu tilbage daglig klokken 10.05.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk