Kristendommen trives på Christiansborg

Rundspørge blandt folketingspolitikere viser, at 75 procent er folkekirkemedlemmer, mens 64 procent beskriver sig som kristne. Det modsiger en forfaldsfortælling om politikerne, som mange af os kirkefolk har grebet til, siger biskop

Kristeligt Dagblad har spurgt Christiansborg-politikerne om deres syn på folkekirken og kristendom, og 115 har besvaret rundspørgen. Heraf er 75 procent medlem af folkekirken.
Kristeligt Dagblad har spurgt Christiansborg-politikerne om deres syn på folkekirken og kristendom, og 115 har besvaret rundspørgen. Heraf er 75 procent medlem af folkekirken. . Foto: Lars Laursen.

Flyt konfirmationsforberedelsen. Afskaf kristendomsfaget for lærerstuderende. Forbyd Fadervor i folkeskolen.

Fra politisk side har man de seneste år taget initiativer og luftet forslag, som ifølge kritikere er med til at undergrave kristendommens og folkekirkens betydning for Danmark.

Flere gange har påstanden lydt, at politikerne er ligeglade med folkekirken og derfor ikke egner sig til at være kirkens overhoved.

Men et ganske andet billede tegner sig, hvis man ser på, hvor mange folketingsmedlemmer der også er medlemmer af folkekirken og betragter sig selv som kristne.

Kristeligt Dagblad har spurgt Christiansborg-politikerne om deres syn på folkekirken og kristendom, og 115 har besvaret rundspørgen. Heraf er 75 procent medlem af folkekirken.

Desuden svarer 64 procent ja på spørgsmålet om, hvorvidt de betragter sig som kristne.

Fra kirkens side har man indimellem udpenslet et skræmmebillede, men tallene viser noget andet, mener biskop i Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen.

”Man kan sagtens sige, at det her til en vis grad modsiger en forfaldsfortælling, som mange af os måske har grebet til engang imellem,” siger han blandt andet med henvisning til sidste års debat om en kirkereform, der skulle give folkekirken mulighed for selv at bestemme mere.

En debat, der endte med, at Venstre og De Konservative sagde nej til reformen.

”Forestillingen om, at folkekirken burde rives ud af ugudelige politikeres hænder er ikke gangbar ud fra de her tal. At der stadig er en forståelse for den folkekirkelige virkelighed blandt politikerne er alt andet lige en glædelig ting, som får én til at have lidt mere tillid til politikernes forvaltning,” siger han.

Til sammenligning er cirka 78 procent af befolkningen medlem af folkekirken ifølge de nyeste tal, mens 63 procent ifølge Den Danske Værdiundersøgelse fra 2008 tror på Gud. Der findes ikke tilsvarende tal for, om danskerne betragter sig som kristne.

Religionsforsker Peter Lüchau er ligeledes overrasket over politikernes tilslutning til kirke og kristendom:

”Jeg havde regnet med, at de var mindre religiøse. Vi ved, at jo højere uddannelse folk har, des mindre tilbøjelige er de til at være religiøse, og der sidder efterhånden, jeg ved ikke hvor mange akademikere derinde.”

Se resultat af rundspørgen i grafikken. Teksten fortsætter neden under grafikken

Sådan gjorde vi: 115 folketingsmedlemmer har deltaget i en rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt tingets 179 medlemmer. Besvarelsesfrekvensen varierer fra spørgsmål til spørgsmål i rundspørgen, der blev afsluttet den 16. september. Tallene er afrundede. Grafik: Ole Munk  |  Research: Lise Lotte Nedergaard
Sådan gjorde vi: 115 folketingsmedlemmer har deltaget i en rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt tingets 179 medlemmer. Besvarelsesfrekvensen varierer fra spørgsmål til spørgsmål i rundspørgen, der blev afsluttet den 16. september. Tallene er afrundede. Grafik: Ole Munk | Research: Lise Lotte Nedergaard

Ifølge kirkeminister Bertel Haarder (V) viser rundspørgen, at kirken fortsat trygt kan overlade styringen til politikerne:

”Jeg må sige, at jeg er meget glad for, at det viser sig, at Folketinget er egnet til at være øverste myndighed for folkekirken. Det er jo perfekt, at andelen af folketings-medlemmer, der er medlem af kirken, cirka er den samme som i befolkningen som helhed,” siger ministeren og tilføjer:

”Tallene viser, at staten kan sikre, at kirken er et rum, hvor ordet kan have frit løb inden for de rammer, som biskopperne definerer som evangelisk-luthersk kristendom.”

Men selvom Christiansborgs opbakning til kirken viser, at ”politikere er bedre end deres rygte”, er der stadig behov for at ændre forholdet mellem folketing og folkekirke, mener tidligere kirkeminister Marianne Jelved (R), som sidste år stod i spidsen for den forliste kirkereform.

”Det er da en vedståelse, der vil noget, når så mange siger, at de betragter sig som kristne,” siger hun.

”Men jeg kan ikke se tallene som udtryk for, at vi bare skal bevare status quo. Jeg synes ikke, politikernes opbakning til folkekirken har noget som helst at gøre med planerne om en reform, der kunne give folkekirken mulighed for selv at bestemme mere, som vi arbejdede på sidste år. Det har aldrig været mit ærinde at adskille stat og kirke, selvom halvdelen af mit parti ville være glad for det, men blot at skabe større demokratisk indflydelse i kirkelige kredse på fælles anliggender,” siger Marianne Jelved.

Der er heller ikke grund til at tro, at politikerne ønsker at fremme kristendom, blot fordi de er folkekirkemedlemmer.

Det mener Niels Valdemar Vinding, adjunkt ved institut for tværkulturelle og regionale studier, Københavns Universitet, som hæfter sig ved, at mange i rød blok er medlem - 37 ud af de i alt 60 personer i rød blok, der deltog i rundspørgen - mens kun 27 betragter sig som kristne.

”Den diskrepans viser dels, at der er mange også i Folketinget, der ikke tager aktivt stilling til deres medlemskab og dels, at man både kan være fortaler for sekularisering og medlem af folkekirken. Folkekirken er så meget mere end en religiøs institution. Den er en tradition og en markør for det at være dansk,” siger han.