Kristendommens mangfoldighed truer den fælles kerne

Kirken vokser i verden, men med til billedet af en trosretning i vækst hører de værste kristenforfølgelser længe. Kristeligt Dagblad gør status over den globale kristne kirke i anledning af dens fødselsdag

"Hvis man kigger ud i verden, går det på mange måder fantastisk," siger cand.theol., ph.d. Jørgen Skov Sørensen, der er sekretariatschef i Folkekirkens mellemkirkelige Råd. "Det er verdens største religion, og den vokser stadig."
"Hvis man kigger ud i verden, går det på mange måder fantastisk," siger cand.theol., ph.d. Jørgen Skov Sørensen, der er sekretariatschef i Folkekirkens mellemkirkelige Råd. "Det er verdens største religion, og den vokser stadig.". Foto: Lars Helsinghof Bæk.

For nogle år siden talte en præst fra Afrika for en kirkelig forsamling i København. Han indledte med at konstatere, at gengældelsens time var kommet.

Now its payback time, sagde han og skuede ud over forsamlingen.

Selvom det lød som en trussel fra en amerikansk film, var det faktisk venligt ment. Der var ikke tale om hævn for Vestens udbytning og kolonisering, nej, præsten fra Afrika ville bare hjælpe. Præcis som han mente, at europæiske missionærer havde hjulpet, da de for et par hundrede år siden rejste sydpå til det store kontinent og oprettede kirker for at udbrede det kristne budskab. Nu gjaldt det om at gentage succesen, bare den modsatte vej.

LÆS OGSÅ: Der falder skygger over kirken fødselsdag

Hændelsen er bare ét eksempel på, at verden har ændret sig i forhold til dengang, hvor Vesten havde patent på at definere, hvad kristendom er. Det er vi flere om at bestemme nu. Men hvad er det for en slags kirker, der har vind i sejlene i kristendommens nye vækstområder uden for Europa? Hvor er der konflikter? Og kan man overhovedet tale om kirkelig enhed, når kristendommen bliver så spredt og så mangfoldig? I anledning af kirkens fødselsdag i pinsen forsøger Kristeligt Dagblad at tegne et billede af den globale kirkes aktuelle situation.

Helt overordnet er det et billede med mange positive træk, selvom der også er sorte skyer.

Hvis man kigger ud i verden, går det på mange måder fantastisk, siger cand.theol., ph.d. Jørgen Skov Sørensen, der er sekretariatschef i Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

Det er verdens største religion, og den vokser stadig.

Han peger især på Afrika som et sted, hvor kristendommen oplever vækst, og angiver flere årsager:

Der er det fromme svar: Det er Helligåndens virke. Men der er også et sociologisk svar, siger Jørgen Skov Sørensen og anfører, at kristendommen mange steder betragtes som en vestlig religion og formentlig får en del af sine nye tilhængere, fordi de ønsker en moderne samfundsindretning og en bedre økonomi, som de begge dele forbinder med Vesten.

Omvendt er der ifølge Jørgen Skov Sørensen en tendens til, at de afrikanske kirker løsriver sig fra deres vestlige ophav.

Kirkerne er blevet så store, at de også har opnået en stor selvstændighed, siger han.

Det er ikke missionskirker længere, det er nationale kirker, der er rundet af det samfund og den kontekst, de er i. De har i stigende grad redefineret sig selv som afrikanske kirker.

Ikke desto mindre er netop den vestlige mission ifølge Jørgen Skov Sørensen en forudsætning for kirkens nuværende situation i Afrika.

Det er udkommet af 200 års missionsbevægelse, som pludselig slår igennem, vurderer han.

Og missionærerne har gjort deres arbejde godt, som han siger. Den mere traditionelle og bibeltro kristendomsopfattelse, der prægede den vestlige kirke, da de tidlige missionærer rejste ud, har nemlig fået fodfæste i Afrika og de andre tredjeverdenslande, hvor der bliver flere kristne, og kendetegner fortsat kirkerne dér.

Det er jo meget mere traditionelle samfund på alle måder, hvor kirken vokser, siger Jørgen Skov Sørensen.

Det er mere agrare samfund, der ikke har været igennem den samme kritiske moderniseringsproces, som vi har.

Modsætningen mellem den liberale vestlige indstilling og den mere konservative slog for eksempel ud i lys lue, da den etiopiske Mekane Yesus-kirke, der er et af de største lutherske kirkesamfund i verden, tidligere i år brød med sine svenske og amerikanske søsterkirker, der samtidig var store bidragydere til kirken. Hovedet på sømmet var de vestlige kirkers accept af homoseksuelle vielser, men splittelsen er mere omfattende.

Vi deler den samme hellige skrift, men vi tolker den forskelligt, siger Jørgen Skov Sørensen.

Spørgsmålet er, hvor langt elastikken kan trækkes, inden den springer.

Samme udfordring fremhæver professor emeritus, dr.theol. Viggo Mortensen, når han ser på, hvad der kendetegner kirkerne verden over i dag. For godt nok hører det uløseligt sammen med en religion, hvor ordet blev kød, at den tager farve efter sine omgivelser, men set fra sidelinjen kan den nogle gange være vanskelig at genkende som kristendom, mener han.

Kristendommen er en religion, hvor man skal forvente mangfoldighed. Derfor har det store problem altid været, hvordan vi bevarer enheden, siger han.

Det, der sker i disse år, er, at mangfoldigheden vokser. Kristendommen antager former, så det kan være svært at se den fælles kerne.

Den større mangfoldighed får ifølge Viggo Mortensen blandt andet den konsekvens, at forståelsen af begrebet økumeni har ændret sig. Tidligere var der en vision om enhed mellem de forskellige kristne trossamfund. Nu gælder det i stedet respekt for forskellige former for kristendom.

Når det handler om kristendommens fremgang globalt set, er det imidlertid særlig én form, der præger billedet, mener Viggo Mortensen:

Det 20. århundredes historie er historien om den nykarismatiske, pentekostale kirkes vækst, siger han.

Den pentekostale bevægelse har navn efter pinsen, hvor Helligånden ifølge beretningen i Apostlenes Gerninger satte sig som tunger af ild på disciplene. Bevægelsen er karakteriseret ved en tro på, at dens tilhængere på tilsvarende måde modtager nådegaver fra Helligånden, for eksempel i form af helbredelse.

Det er en religionsform, der passer til, at man er fattig og forarmet, siger Viggo Mortensen.

Religioner, der vokser, vokser, fordi de opfylder et behov hos dem, der har religionen. Den pentekostale kristendom lover en forvandling af de forhold, man lever under. Og i nogle situationer virker det faktisk.

Virkningen hænger ifølge Viggo Mortensen sammen med, at pentekostalismen er forbundet med en stærk moralsk appel. Hvis man får at vide, at man skal holde op med at drikke og slå sin kone, og hvis man gør, som der bliver sagt, er det sandsynligt, at man får det bedre.

Man får en moralsk opsang, der får én til at tage sig sammen. Det opleves, som om religionen hjælper én frem i verden, siger Viggo Mortensen.

Netop i det lys betragter mange pentekostale kristne i Afrika og Asien Europa som et moralsk anløbent sted, der trænger til en hjælpende hånd, fordi troen ikke her leder til en klart identificerbar kristen adfærd, som Viggo Mortensen siger. Og hvad er så mere nærliggende end at sende missionærer hertil for at genkristne Europa?

Den interne kristne konflikt mellem de gamle og de nye kristne lande er en markant tendens i billedet af den globale kirke, men det er ikke det eneste sted, hvor der er spændinger.

Hvis vi bliver i Afrika, er den aktuelle situation kendetegnet af konflikter mellem religionerne, som nok kommer til at fylde mere, og som i nogen grad vil afspore den positive udvikling, kristendommen er inde i her. Det siger Ole Wæver, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Netop i Afrika ser vi ret ubehagelige sammenstød mellem kristne og muslimer, forklarer han.

Det gælder så forskellige steder som Kenya, Nigeria og et land som Egypten, der for nylig har været igennem en demokratiseringsproces, som nu efterfølges af en turbulent periode.

Det er ikke ligefrem kristendommen, der har vundet på det arabiske forår, siger Ole Wæver og fremhæver, hvor problematiske forholdene er for den kristne kirke i hele Mellemøsten.

Det er måske det sorteste kapitel i øjeblikket, vurderer han og nævner både fordrivelse, forfølgelse og generelt dårligere forhold for de kristne i området.

Jeg synes faktisk, det er påfaldende, hvor lidt opmærksomhed det får, siger han.

Ifølge Viggo Mortensen er det ikke kun i Mellemøsten, at kristendommen er under hårdt pres. Også i for eksempel Indonesien er der et stigende antal beretninger om forfølgelse af kristne fra muslimsk side.

Kristendommen er udsat for en stærk forfølgelse. Vi er på vej mod en forfølgelseshistorie, som den ikke har været i mere end 1000 år, forudser Viggo Mortensen.

Det store spørgsmål i den forbindelse er, hvad der kommer til at ske i Kina, der også oplever en stor vækst i antallet af kristne.

Det, tror jeg, er en af de helt store jokere i spillet, siger Ole Wæver.

Hvor der i Asien som helhed bliver et større og større spillerum for kristne kirker, som han siger, er der mere usikkerhed om verdens folkerigeste nation, hvis andel af kristne ikke er gjort op. Man hører således tal, der spænder fra 16 millioner til 230 millioner.

Men uanset antallet er der ifølge Ole Wæver ingen tvivl om, at regimet følger den kristne kirkes fremgang uhyre opmærksomt. Kristendommen bliver nemlig anset for at være et vestligt fænomen, og styret frygter fremmed misbrug, ligesom det ikke vil miste muligheden for selv at orkestrere en fremtidig spiritualitet, hvis det skulle blive nødvendigt, som Ole Wæver siger. Man har før set det officielle Kina slå hårdt ned på religion efter en tolerant periode, og det kan ske igen:

Der er en risiko for, at det går rivegalt, pointerer han.

Anderledes fortrøstningsfuldt er billedet af kirkens situation i Latinamerika. I de senere år har man især hæftet sig ved en protestantisk fremgang på kontinentet, men en ny argentinsk pave og regionens større økonomiske og politiske selvbevidsthed kan meget vel betyde større identifikation med og engagement i den katolske kirke, som også vil blive styrket på verdensplan, vurderer Ole Wæver.

Den katolske kirke får en ny chance især i Latinamerika, siger han og peger på, at det har været usædvanligt, at der har været en periode, hvor ingen af de stærkeste lande i verden var katolske. Men det bliver anderledes nu:

Vi får igen nogle katolske lande ind på verdensscenen, som vi ikke har set længe.

I det hele taget fremhæver Ole Wæver, at den kristne kirke udgør en magtfaktor, der må ses i sammenhæng med den politiske:

Jeg mener helt klart, at kirken spiller en rolle i samfundslivet, der er politisk i bred forstand. Kirkerne er en vigtig del af den globale politiske udvikling, men udviklingen er meget forskellig i de forskellige verdensdele, siger han.

Lige netop hvad angår rollen i samfundslivet, ser Ole Wæver positive tendenser for kirken i Europa, hvor man ellers plejer at sige, at den står svagt, og i USA, hvor der lokalt mærkes en vis tilbagegang ikke ulig den europæiske. Begge steder lader det nemlig til, at det meget polariserede klima, der har hersket, har toppet.

I USA har den politiske højrefløj fået andre mærkesager end den kristne, hvilket betyder, at hele det kirkelige felt har åbnet sig, og at kristne stemmer fra både højre og venstre blander sig langt mere mangfoldigt.

Og i Europa er den meget uforsonlige modsætning mellem et religiøst samfund på den ene side og et sekulariseret samfund på den anden side blevet mindre skinger, mener Ole Wæver.

I terrorens tidsalder i 00erne blev Europa fanget af at tage rollen på sig som sekularismens højborg, siger han og peger på, at religionen af mange blev behandlet som farlig.

Der kommer nogle nye muligheder, når de hysteriske debatter begynder at trappe af. Nu kan man være med i alle mulige konkrete diskussioner, uden at det bliver gjort til en principsag om det at være kristen eller ej.

Om det er nok for den hjælpsomme præst fra Afrika, der lovede at gengælde den vestlige mission, er imidlertid et åbent spørgsmål. Der er en stigende missionsaktivitet fra tredjeverdenslande i Europa, og måske vil vi også i nogle vestlige kirker se en kristendomsopfattelse af en mere traditionel støbning vinde frem, mener Jørgen Skov Sørensen. Der er i hvert fald nok at holde øje med i den globale kirke i de kommende år:

Det er meget komplekst. Det er nogle modsatrettede tendenser, man ser. Diversiteten er kommet for at blive, siger Jørgen Skov Sørensen.

VERDENS KRISTNE

Kilde: The Pew Forum on Religion & Public Life, Washington, 2010

Palæstinensere fejrer forsoningsaftalen mellem Fatah og Hamas i Ramallah i dag.
Palæstinensere fejrer forsoningsaftalen mellem Fatah og Hamas i Ramallah i dag.