Kristne vil undlade at stemme på grund af deres tro

Jehovas Vidner og salafister vil ikke stemme til folketingsvalget, og også blandt kirkefolk er der mennesker, der ikke vil til stemmeurnerne på grund af deres tro. Men kristne har en pligt til at stemme, siger kirkelig leder

Når jeg ikke stemmer, hænger det sammen med en grundlæggende forståelse af min opgave som kristen her på jorden, siger medlem af frikirke.
Når jeg ikke stemmer, hænger det sammen med en grundlæggende forståelse af min opgave som kristen her på jorden, siger medlem af frikirke. Foto: Mads Jensen.

Har man en pligt til at stemme til folketingsvalget?

Nej, siger salafister, nej, siger Jehovas Vidner. Og nu siger også kirkefolk, at de ikke ønsker at stemme til folketingsvalget på grund af deres tro.

En af dem er Arne Hougaard Pedersen, der er cand.mag. i medievidenskab og medlem af en frikirke i Silkeborg. Han er ikke imod demokratiet og vil ikke opfordre andre til at blive væk fra stemmeboksen til valget den 18. juni, men han har ikke selv tænkt sig at sætte sit kryds.

”Når jeg ikke stemmer, hænger det sammen med en grundlæggende forståelse af min opgave som kristen her på jorden. Det er at være medbygger af Guds kongerige. Når man stemmer, hjælper man folk til magten, som både fremmer og hæmmer de værdier, som skal præge dette rige. Den etik tror jeg ikke, Jesus har kaldet mig til at gå på kompromis med. Derfor har jeg ikke personligt samvittighed til at stemme,” siger Arne Hougaard Pedersen.

Heller ikke teolog Klaus Højgaard Laursen, der arbejder med projektet ”Bibelen Live”, hvor han rejser rundt og fremfører stykker fra Bibelen ordret, stemmer den 18. juni.

”Som kristen er jeg en del af Guds rige, og det er der, jeg har min identitet. Det betyder ikke, at jeg ikke er i denne verden, men det er ikke her, jeg egentlig hører hjemme. Jeg har ikke skyggen af kritik i forhold til, at danskerne generelt stemmer, men jeg personligt tror, at der er noget, der er bedre. Jeg har en konge, der blev korsfæstet og opstod for 2000 år siden. Han er min sande autoritet - ikke Helle Thorning-Schmidt (S) eller Lars Løkke Rasmussen (V),” siger Klaus Højgaard Laursen.

Men en god kristen har en pligt til at stemme til folketingsvalget, siger Robert Bladt, generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende.

”Det har vi, fordi vi har en pligt til at engagere os i det samfund, vi er en del af. Der er mange af de samfundsspørgsmål, vi beskæftiger os med, som vi ikke kan løse, eksempelvis klimaproblemer. Det er fint nok, at jeg kører i en bil, der går langt på literen, men hvis politikerne ikke også gør noget, er vi lige vidt. Derfor har man et ansvar for at bidrage til, at beslutninger bliver truffet ud fra gode kristne værdier,” siger Robert Bladt.

Nej, kristne har ikke en pligt til at stemme, siger Andreas Østerlund Nielsen, postdoc ved Menighedsfakultetet.

”Uanset hvordan vi forholder os til kristendommen eller andre religioner, indgår vi i et samfund, og det har vi som kristne en pligt til at forholde os til. Næstekærlighedsbuddet gælder ikke kun en til en, det har også strukturelle implikationer, men derfor behøver man ikke nødvendigvis at stemme til Folketinget. Dermed siger jeg ikke, at man skal lade være, men jeg kan godt følge argumentet om, at det kan kompromittere den kristne integritet at stemme,” siger Andreas Østerlund Nielsen, der selv planlægger at afgive sin stemme den 18. juni.

Historisk er der eksempler på, at kristne mindretal ikke har ønsket at stemme eller at indgå på demokratiets præmisser, siger lektor i teologi Peter Lodberg fra Aarhus Universitet, der som eksempel peger på Indre Mission under Vilhelm Beck i slutningen af 1800-tallet.

”Det skyldtes, at man nærede en mistillid til, at demokratiet kunne bringe de rette folk til magten. Senere har vi set Jehovas Vidner og Hizb ut-Tahrir, der ikke vil indgå i demokratiet, fordi de mener, at det går imod Guds lov. Men i den lutherske tradition har man altid betonet medansvaret for politiske beslutninger. Man skulle være soldat, man skulle betale sin skat og tage de opgaver, der lå i samfundet. Så det har altid været mindretal, der ikke har ønsket demokratiet,” siger Peter Lodberg.