Når Christiansborg Slotskirke til formiddag byder landets politikere indenfor til Folketingets åbningsgudstjeneste, er det i et helt andet forsonligt politisk miljø end for bare få år siden. Dengang protesterede folketingsmedlemmer fra både Liberal Alliance, SF og De Radikale højlydt over åbningsgudstjenesten, og der blev afholdt arrangementer i direkte protest mod det, kirkekritikere betegnede som en problematisk alliance mellem kirke og stat.
Men i de senere år er kritikken forsvundet. Ifølge religionshistoriker Jens André Herbener er det bemærkelsesværdigt, at protesterne over Folketingets åbningsgudstjeneste og kirke-stat-forholdet generelt har været stort set ikke-eksisterende siden 2012.
Dengang skrev han selv et debatindlæg i Politiken med titlen ”Afskaf Folketingets åbningsgudstjeneste”.
”De partier, der forholder sig kritisk til kirke- og statforholdet, har ikke gjort meget ud af det, og jeg kan ikke mindes en egentlig ny kritik inden for de senere år,” siger Jens André Herbener.
Han vurderer, at den manglende kritik skyldes andre presserende emner:
”Jeg tror, at mange politikere opfatter forholdet mellem kirke og stat som en forholdsvis marginal problemstilling, mens udlændinge-, klima- og danskhedsdebatter fylder mere. Men det skyldes nok også mediernes manglende opmærksomhed på området. Medierne har også et medansvar. Så længe debatten om kirke og stat ikke fylder mere i medierne, så fylder det heller ikke i hovederne hos danskerne og politikerne,” siger Jens André Herbener.
Politisk kommentator og debattør David Trads finder det ligeledes påfaldende, at ingen politiske kirkekritikere inden for de senere år har benyttet lejligheden til at protestere over Folketingets åbningsgudstjeneste:
”Det virker jo barokt, at den politiske kritik af folkekirken er forsvundet i en tid, hvor flere melder sig ud af folkekirken. Det ville være helt oplagt at markere sin politiske protest ved åbningsgudstjenesten, fordi den er et så stærkt symbol på forholdet mellem kirke og stat i Danmark. For kritikere af folkekirken burde det jo netop være lejligheden til at ytre sin kritik af forholdet mellem kristendom og politik,” siger David Trads, der selv har været kritisk over for formuleringen om, at Danmark er et kristent land, der blev præsenteret i Venstres regeringsgrundlag sidste år.
Christian Langballe, sognepræst og kirkeordfører for Dansk Folkeparti, bemærkede den samme passivitet fra særligt venstrefløjen, da Venstre proklamerede, at Danmark er et kristent land:
”Der var enkelte og spredte protester, men jeg tror, at der er opstået en anderledes fornemmelse for, at folkekirken rummer noget fælles. Selvom man er kritisk over for folkekirken, så anerkender man, at det er en fælles ramme, der holder os sammen. Du ser det også i forhold til kongehuset, hvor kritikken stort set er forsvundet,” siger Christian Langballe.
Kirkeordfører for Enhedslisten Pelle Dragsted medgiver, at det ville have været oplagt med en kritik af kirke-statforholdet i anledning af Folketingets åbningsgudstjeneste i dag:
”Særligt nu, hvor vi oplever en religiøs genkomst med det muslimske mindretal, der gør krav på, at religion skal fylde mere, og højrefløjen, der understreger, at Danmark er et kristent land, er det da relevant at diskutere religion og politik. Også i en bredere debat om sekularisering vil det være relevant at spørge, om Folketinget bør åbnes med en gudstjeneste. Det er jeg jo selv modstander af,” siger Pelle Dragsted.
Også historiker Lars Hovbakke Sørensen, adjunkt i samfundsvidenskab og politik ved University College Sjælland, har bemærket, at kritikken af båndet mellem folketing og folkekirke er forsvundet i de senere år. Han forklarer ændringen med, at værdipolitikken er flyttet til højre i det politiske landskab:
”Værdipolititikken har ændret sig meget på ganske få år, hvor det er blevet mere udbredt med en kritisk holdning til blandt andet islam. Og fordi værdipolitikken har ændret karakter og er rykket til højre, så ser man slet ikke kritikken af, at politikerne går i kirke ved Folketingets åbning. Det hører den tid til, hvor det politisk korrekte var at være åbne for alt andet end kristendommen,” siger Lars Hovbakke Sørensen.