Folkekirken har ifølge eksperter meget at lære af landets migrantmenigheder, når det gælder driftsomkostninger. Indvandrernes menigheder mener, at de kan nedbringe de årlige omkostninger i de lukningstruede kirker fra omkring tre millioner kroner til omkring 600.000 kroner for hver kirke. Det kan blandt andet ske ved at benytte frivilligt arbejde og købe IKEA-møbler, udtalte Hans Henrik Lund, projektkonsulent i migrantmenighedernes paraplyorganisation, Kirkernes Integrations Tjeneste, i går i Kristeligt Dagblad.
Det giver stof til eftertanke, mener Hans Raun Iversen, lektor ved Afdeling for Systematisk Teologi på Københavns Universitet:
Det mest tankevækkende i sagen er vel, at folkekirken selv kunne drive kirker på lignende vilkår, hvis man havde mod og vilje til det.
En række danske sognekirker har i øjeblikket udsigt til at blive taget ud af drift. Den situation kunne ifølge Hans Raun Iversen have være undgået, hvis man i folkekirken havde overvejet alternative økonomiske modeller.
Hvis man mener, at lokale kirkebygninger er vigtige, så må man se i øjnene, at den nuværende drift er for dyr. Der er for mange automatiske driftsudgifter bundet til kirkerne. Som alternativ til at skrotte nogle af kirkerne kunne man finde andre typer besparelser. Og der er masser. Det er alt sammen prioriteringsspørgsmål, siger Hans Raun Iversen.
Blandt mulighederne er nedlægning af præsteboliger, billetsalg ved kirkekoncerter, drift uden kordegn eller orgelspil, men ikke mindst ville det kræve mere frivillig arbejdskraft, siger lektoren. For eksempel frivillige korsangere, kirketjenere, gartnere og administrativt personale.
Torben Larsen, formand for Det Kirkelige Budgetudvalg i Københavns Kommune, betegnede det i gårsdagens Kristeligt Dagblad som absolut realistisk for migrantmenighederne at bringe driftsomkostningerne for en kirke ned på 600.000 kroner med frivillig arbejdskraft. Han er enig med Hans Raun Iversen i, at der dermed også ligger et stort potentiale for besparelser i folkekirken.
Jeg mener bestemt, at også folkekirken kan foretage endog store besparelser på kirkedriften. Og man kan helt sikkert anvende mere frivillig arbejdskraft. Kirkerne anvender frivillige, men der har slet ikke været den samme vækst som i resten af samfundet, siger Torben Larsen.
LÆS OGSÅ: Indvandrere: Vi kan drive en kirke langt billigere end folkekirken
I København ligger de gennemsnitlige driftsomkostninger for en kirke på omkring tre millioner kroner årligt, oplyser formanden, hvoraf godt 70 procent er lønninger.
Kirkerne anvender i forvejen mange frivillige i det diakonale arbejde. Flere sogne har sparet kordegne væk og får i stedet menigheden til at deltage ved gudstjenester. Mange sogne er endvidere gået sammen om fælles kirkekontorer.
Processen er i gang. Men det tager sin tid, for folkekirken er konservativ. Hvis kirkerne havde været mere villige til at samarbejde og reducere omkostninger tidligere, havde behovet for kirkelukninger i dag været mindre, siger Torben Larsen.
Men ifølge Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, er det ikke realistisk, at folkekirken skulle opnå samme andel af frivillige som indvandrerne.
Der er stor forskel på en frikirke, hvilket en migrantmenighed principielt er, og en folkekirke; man kan ikke forudsætte det samme niveau af frivilligt arbejde. Det niveau, som Hans Raun Iversen efterlyser, er ønskværdigt, men det er usandsynligt, siger hun og sammenligner med forskellen på folkeskoler og friskoler, hvor forældre også arbejder frivilligt.
Hun peger ligesom Hans Raun Iversen på, at en stor del af rummet for besparelser handler om prioritering.
Hvis vi eksempelvis stryger orgelmusikken, taler vi ikke længere om at opretholde det samme musikalske niveau, som vi har i dag. Så går vi på kompromis og laver noget helt andet, siger hun.
Det er menighedsrådene, der administrerer de årlige budgetter for folkekirkens sogne. En stor andel af de respektive budgetter ligger imidlertid fast og er omfattet af regler fra Ministeriet for Kirke og Ligestilling. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R), som er på ferie.