Kritik: Folkekirken forsømmer debat om køn og ligestilling

"Symbolværdien af, at kvinder i skandinaviske lande har uindskrænket adgang til et 'helligt' embede som præstens, skal ikke undervurderes, når det handler om ligestilling mellem kønnene,” siger Povl Götke.

Der er noget besynderligt selvpiskeri over det, og det kan være en medvirkende årsag til, at der sjældent bliver sagt fra over for den negative tale om kvindelige præster
Eva Holmegaard Larsen

Køn og ligestilling har præget dagsordenen i 2016, men folkekirken er fraværende i debatten, mener kirkelige debattører

Siden begivenhederne nytårsnat i den tyske by Köln har køn, kultur og ligestilling været årets debatemne. Men selvom den danske folkekirke var det første kirkesamfund i verden, der tilbage i 1948 tillod kvindelige præster, og Danmark netop er blevet kåret til det bedste land i verden for kvinder at leve i, så fylder debatten om køn og ligestilling påfaldende lidt i folkekirken, mener flere iagttagere.

Når så få præster markerer sig i debatten om køn, kultur og religion, kan det hænge sammen med en udbredt tendens i folkekirken til ikke at ville fremhæve kristendommen i forhold til andre religioner, mener valgmenighedspræst Nana Hauge.

”Derfor tier man enten stille, eller man skynder sig at relativere: Vi har jo også kvindefjendske missionspræster herhjemme, eller hvad man kan finde på at sige. Det fører til en nivellering, hvor folkekirkens præster i stedet burde fortælle klart og tydeligt, hvorfor vi har et andet syn på køn og ligestilling,” siger Nana Hauge.

Den vurdering er sognepræst og forfatter til antologien ”Kvinde - Mand - Kirke” Eva Holmegaard Larsen ikke enig i.

”Folkekirken repræsenter mange røster, også dem som forholder sig særdeles kritisk over for andre religioner. Men jeg mener ikke, det er kirkens opgave at dæmonisere andre kulturer og trossamfund, og det er heller ikke rigtigt at sige, at ligestilling mellem kønnene er en del af den kristne forkyndelse. Men kristendommen betoner et menneskes frihed og har derfor været med til at udvikle de samfund, der i dag har ligestilling også mellem kønnene,” siger Eva Holmegaard Larsen.

I det seneste nummer af Kritisk forum for praktisk teologi om feminisme argumenterer hun i stedet for det kvindelige selvhad som en del af forklaringen på, at debatten om køn og ligestilling i folkekirken ofte kommer til at handle om at slå på det kvindelige køn.

”Kvinder er grundlæggende meget kritiske over for deres eget køn. Når kvinder bliver dominerende inden for et fag, som det også er sket i folkekirken, bliver det til en bekymring om, hvad der sker med et fag, når kvinder kommer til at fylde for meget. Hvad sker der, når et fag bliver feminiseret, spørger man. Underforstået, at det er et problem. Omsorgskirken hedder det nedladende - ofte formuleret af kvindelige præster. Der er noget besynderligt selvpiskeri over det, og det kan være en medvirkende årsag til, at der sjældent bliver sagt fra over for den negative tale om kvindelige præster,” siger Eva Holmegaard Larsen.

Ser man ud i verden, er der ikke meget, der tyder på, at de andre kristne trossamfund bevæger sig i retning af folkekirken i synet på kvinder og ligestilling. Tværtimod, påpeger lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Povl Götke.

”Blandt andet i den russisk-ortodokse kirke går udviklingen i en mere macho-agtig retning. Den skandinaviske model er under pres, men ligesom politikerne sætter frihedsrettigheder på dagsordenen internationalt, ville det da være glædeligt, hvis de skandinaviske kirker gik forrest i synet på kvinder. Der er masser af gode grunde til at sætte køn og ligestilling på dagsordenen - også i kirken,” siger Povl Götke.

Af samme grund bringer han ofte emnet på banen i sin undervisning på præsternes efteruddannelse. Her er den første reaktion som regel afvisende, men gradvist fatter kursisterne mere interesse for emnet, fortæller han.

”Sammenlignet med Norge og Sverige er kønsspørgsmål meget tabubelagte i Danmark. Det gælder i høj grad også i folkekirken. Da vi sidste år markerede 100-året for kvinders valgret, var kirken påfaldende tavs,” siger Povl Götke.

Det er skuffende, mener han. Ikke mindst i lyset af, hvad netop luthersk kristendom har betydet for synet på køn og ligestilling i de nordeuropæiske lande.

”Når kvinder trods de fortsat eksisterende uligheder har gode kår i Danmark, hænger det sammen med reformatoren Martin Luther. Som ganske vist var præget af en patriarkalsk kultur, hvor husfaderen bestemte, men som samtidig banede vejen for, at kvinden gradvist kunne indtage en stærkere plads i hjemmet og siden i samfundet. Blandt andet i kraft af opgøret med cølibatstanken og ved sin fastholdelse af, at også piger skulle modtage undervisning. Symbolværdien af, at kvinder i skandinaviske lande har uindskrænket adgang til et 'helligt' embede som præstens, skal ikke undervurderes, når det handler om ligestilling mellem kønnene,” siger Povl Götke.